Tør og blæsende torsdag venter forude
Du skal nok huske hue og vanter, for temperaturerne bliver torsdag koldere, end vi har været vant til de seneste dage.
Nordjylland får en overvejende tør, men blæsende torsdag - med temperaturer på 1-2 grader. Altså koldere, end vi har været vant til de seneste par dage.
Især i den nordlige del af regionen kan der komme enkelte regn- eller sludbyger.
- Hvis der skulle komme en smule nedbør, så kan den falde som tøsne eller slud, men det burde blive overvejende tørt, lyder det fra TV2 Vejret.
Vinden bliver let til frisk omkring nord og nordøst, og ved kysterne kan der blive op til hård vind. Vinden tiltager efterhånden og bliver jævn til hård.
- Solen får vi ikke at se særligt meget. Der kan komme lidt frostvejr ud på aftenen, så vær forsigtig i trafikken på dét tidspunkt, da vejene kan blive glatte, lyder det fra TV2 Vejret.
Politi om vildt vejr: Vi følger udviklingen og holder os klar
Selvom den varslede landsdækkende snestorm er blevet afblæst igen af både TV 2 Vejret og DMI, så er der stadig risiko for et 'voldsomt' vejr fredag.
Derfor holder Nordjyllands Politi sig klar til at rykke ud, hvis det skulle blive nødvendigt.
- Vi følger udviklingen tæt og ser, hvordan vejret udvikler sig. Vi har ikke ændret i beredskabet indtil videre, men holder os klar til at gøre det, hvis det bliver nødvendigt, lyder det fra vagtchefen.
Snestorm afblæst
Den potentielle snestorm landet over, som både TV 2 Vejret og DMI har meldt om de seneste dage, er blevet afblæst igen. Snestormen kunne ramme Jylland fredag, lød det – men nu kan du godt droppe eventuelt planlagte kælketure og snemænd.
Forvarslet om snestorm er nemlig ophørt, ifølge DMI. Men der er dog stadig risiko for voldsomt vejr, lyder det.