Mikkels mange historier: Giver de glemte fortællinger nyt liv
Foto: Foto: Turistforeningen Toppen af Danmark
Mikkel Nielsen er fascineret af gamle historier.
Mikkel Nielsen udkommer hyppigt på Facebook med historier fra Sæby fra gamle dage. For ham er de spændende historier dem, som skabte byen. Han er fascineret af den almindelige borger og giver de glemte fortællinger nyt liv.
Til august fejrer Sæby sit 500 års købstadsjubilæum, og byens historie gemmer på utallige anekdoter. De gode, sjove og fascinerende fortællinger om de borgere, som boede i Sæby i flere generationer før Mikkel Nielsen selv, skriver han om.
TV2 Nord har sat Mikkel Nielsen stævne i Sæby til en tur rundt i den gamle bydel til en snak om hans og byens historier.
Vi mødes foran Sæby Kirke tæt ved havnen. Det er her byen er opstået og vokset ud fra på et tidspunkt i 1400-tallet, hvor Sæby i begyndelsen blot var en lille bebyggelse med få, små gårde omkring Algade, Strandgade og Søndergade.
- Nede ved Strandgade boede de fattige fiskere, og længere oppe i Algade boede de lidt mere velhavende, siger han.
Se hele turen rundt i byen herunder:
I 1524 - og for snart 500 år siden fik Sæby tildelt købstadsprivilegium af Kong Frederik 1. på foranledning af biskop, Stygge Krumpen. Det blev en skelsættende begivenhed i byens historie.
Det var nemlig kun købstæder, der havde ret til at drive handel. Rettighederne var normalt lagt ind under kongen, der også ejede købstæderne, men i Sæby tilhørte de stadig biskoppen.
Sæby skulle være hovedstad i Vendsyssel
Det betyder, at Stygge Krumpen modtog alle afgifter, told, bøder og tiende fra byen, og Stygge Krumpen havde store planer med købstaden Sæby, som han ønskede at gøre til hovedby i Vendsyssel.
Det er dog ikke beretning om Stygge Krumpen eller de andre centrale personer i byens historie, som optager Mikkel Nielsen.
- Jeg prøver at fange det, som ligger lidt udover. Sæby var en fattig by, og folk havde ringe kår, og så skriver jeg på Facebook om deres liv og håber, at folk synes, det er spændende, siger han.
Sæby bliver aldrig den hovedby i Vendsyssel, som Stygge Krumpen stræbte efter. Ved reformationen i 1536 blev Stygge Krumpen afsat, og kongen overtog byen, og i stedet for at være centrum i Stygge Krumpens rige i Vendsyssel, så blev Sæby nu blot en af kongens 90 købstæder, som ovenikøbet var placeret i udkanten af riget.
Mange levede i fattigdom
Det betød hårde tider for Sæby, og de næste par hundrede år var præget af fattigdom. Fiskeriet havde blandt andet trange kår, da havnen ofte sandede til og gjorde erhvervet vanskeligt at udføre.
På vores tur i byen bevæger vi os væk fra Sæby Kirke og op ad Algade mod det, som i dag er en del af Sæby centrum.
- Lidt længere oppe var Fisketorvet, og der gik fiskerne om formiddagen med deres trillebøre, så der har man tit hørt lyden af dem, forklarer Mikkel Nielsen.
I 1700-tallet var Sæby mere en by i afvikling end udvikling. Ved en folketælling i 1769 var indbyggertallet kun 483. Det laveste tal byen har været nede på, men en katastofe kommer ikke alene. Byen kæmpede ikke bare med, at havnen sandede til, for i 1792 blev Sæby også ramt to gange af stormflod. Havnen led stor skade. Det samme gjorde flere skibe og pakhuse.
I dag er det svært at få øje på fortidens krise og fattigdom i den gamle bydel. Husene er velholdte og smukke.
Herman Bangs kroge i træerne
I vores tur op gennem historien er vi hoppet frem til slutningen af 1800-tallet. Nu var livet mere muntert i Sæby, og byen var nu blevet et tilholdssted for både forfattere og malere om sommeren, og Mikkel Nielsen har en historie om den kendte forfatter Herman Bang fra Clasens Have.
Det var her de mødtes til fest, musik og dans.
- Så fik Herman Bang den ide, at der skulle bygges en repo ved nogle træer til musikerne, så de kunne sidde ophævet, så gæsterne ikke rigtigt kunne se dem, og her sidder stadig nogle jernkroge fra den gang. Det var Herman Bangs ide. De er fra sidst i 1800-tallet og de sidder her altså endnu, siger Mikkel Nielsen.
I 1899 blev jernbanen til Sæby anlagt, og det satte for alvor gang i udviklingen. En række industrier voksede op, og det samme gjorde byens indbyggertal, som i begyndelsen af 1900-tallet var over 2.000.
Det er blandt de borgere, at Mikkel Nielsen finder sine historier. Han skriver blandt andet om den løsagtige fruentimmer Boel-Hanne og værtshusholderens datter Engelke Friis, som ville være skuespiller og mange flere.
Vores tur er kommet til det gamle Fiskertorv ved konsul Ørums Gård, hvor der i dag er museum, og måske har Mikkel Nielsen fået inspiration til nye fortællinger.
- Jeg synes, det er fascinerende at høre den enkeltes historie i stedet for at høre om, hvem der har været borgmester eller herredsfoged. Jeg synes, det er sjovt at finde noget om de mennesker, som er glemt i dag og grave det op.