23-årig adoptivdatter smides ud af landet: Er det virkelig hende, vi vil af med?

Sagen om 23-årig Boi Gindeberg handler om et system, der nogle gange tager magten og sætter anstændigheden ud af kraft, skriver Stationsforstanderen

Det her handler ikke om en stram udlændingepolitik eller ej. Det handler om, at nogle gange tager systemet magten og sætter al anstændighed ud af kraft – og så handler det om, hvorvidt vi vil finde os i det.

Sagen kort: Den i dag 23-årige Boi Gindeberg kom til Danmark i 2002, hvor hun sammen med sin søster blev adopteret af sin mormor og dennes danske mand. Nu, 13 år senere, har de danske myndigheder så fundet ud af, at mens Bois søster gerne må blive i landet, skal Boi forlade Danmark senest med udgangen af oktober i år. Fordi hun gennem en periode har modtaget kontanthjælp. Så kan man ikke få opholdstilladelse, siger myndighederne.

Hvad er det for noget? Det kan sagtens tænkes, at man et eller andet sted i en paragraf kan vride sagen derhen, at der er juridisk dækning for at udvise Boi. Men hvorfor er der ikke et voksent menneske, som undervejs i dette forløb – inden brevet med udvisningstruslen blev sendt – har tænkt sig om og stillet spørgsmålet: Lyder det her fornuftigt?

Svaret er indlysende: Det gør det ikke. Det handler om en pige, der er adopteret. Altså per definition dansk.

Hvordan kan det lade sig gøre, at medierne den ene gang efter den anden kan fortælle historier om, hvordan vores udlændingelov rammer helt almindelige, ordentlige mennesker. Mens banditterne får lov til at trække os rundt ved næsen?

Det er ikke en stram udlændingepolitik. Det her er paragrafmord på et helt almindeligt menneske og en hel almindelig familie.
 


Seneste nyt

fra Nordjylland