Få overblikket: Sådan har forløbet været omkring det skandaleramte sygehusbyggeri

Mandag præsenteres en ny statusrapport om sygehusbyggeriet i Aalborg Øst.

Byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst er stadig i fuld gang her to år efter, det egentlig skulle have stået klart, og det er ikke i nærheden af at være færdigt. 

Ikke alene er byggeriet forsinket med flere år, det er også på vej til at blive et regulært økonomisk skandalebyggeri.  

Nyt Aalborg Universitetshospital bliver meget dyrere end forventet. Lige nu anslår Region Nordjylland, at byggeriet ender med at koste 600 millioner kroner mere end beregneD

Tidslinje - Nyt Aalborg Universitetshospital

Oktober 2013 - Første spadestik

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Sådan så det ud 18. oktober 2013 da første spadestik til Nyt Aalborg Universitetshospital blev taget. Der var blandt andet taler af daværende regionrådsformand Ulla Astmann (S) og daværende rådmand Thomas Kastrup-Larsen (S). 

Juni 2018 - Rejsegilde

20. juni fejrede regionen rejsegilde på NAU med taler, flag og røde pølser ad libitum til de omkring 300 håndværkere fra byggepladsen. Rejsegildet er en mærkedag for byggeriet, hvor de to sengetårne nu er rejst og når op i ni etagers højde. 

December 2019 - Regionen skrotter budget for helikopterplatform

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Helikopterplatformen på Nyt Aalborg Universitetshospital skal ikke finansieres af Kvalitetsfondsmidlerne, da der er usikkerhed vedrørende byggeriets økonomi. Men da helikopterplatformen er højt prioriteret i projektet, søges den i stedet finansieret med fondsdonationer, meddeler regionsrådet lige før jul i 2019. Derfor vil Region Nordjylland forsøge at skaffe de 30-35 millioner kroner til platformen med hjælp fra private fonde. 

September - 2020 Byggeri under økonomisk pres

Foto: TV2 Nord

Der mangler 250 millioner kroner i budgettet. Budgetoverskridelsen er et resultat af forsinkelser i byggeriet, og at en voldgiftssag mod en af entreprenørene er i gang - og afhængigt af udfaldet kan det gøre budgetoverskridelsen endnu større.

Februar - 2022 Byggetiden bliver forlænget

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital skubbes i mindst seks måneder. Det betyder, at hospitalet tidligst kan tages i brug i første halvår i 2024. Forretningsudvalget er bekymret for fremdriften og sætter nye initiativer i gang til at holde projektet på en stram kurs.

Marts - 2022 Byggeriet får ny projektdirektør

Martin Kjær tiltræder stillingen som projektdirektør 1. april 2022. Foto: FOTO: Lene Pedersen

Martin Kjær bliver ansat som projektdirektør med ansvar for at færdiggøre det ny universitetshospital i Aalborg. Martin Kjær får også det overordnede ansvar for projektafdelingen og den tekniske afdeling med i alt 200 medarbejdere. Han afløser Niels Uhrenfeldt, der trak sig før jul efter brøler med elinstallation. 

September - 2022 Pressemøde om byggeri

Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) fortæller på et pressemøde, at sygehuset først står færdigt 2026, og at budgettet overskrides med 715 millioner kroner mere, end de antog i februar 2022. Det vil sige byggeriet i alt løber op i 1,37 milliarder mere end oprindeligt.  

Få den nye status på sygehusbyggeriet i videoen herunder: 


Seneste nyt

fra Nordjylland