Gigantisk festfyrværkeri påvirker trafikken både til lands og til vands - få overblikket her

Lørdag aften klokken 23:15 kulminerer Tall Ships Races 2022 i Aalborg med et festfyrværkeri fra Limfjordsbroen, der slår alle danske rekorder.

Himlen over Aalborg eksploderer lørdag i lys og farver, når et 20 minutters langt fyrværkerishow fyres af.

Det vil byde på bulder, brag sammen med musik, der afspilles i både Aalborg, Nørresundby. 

Via FM-nettet kommer til at danne en totaloplevelse, der ifølge fyrværkeren bag, Højen & Magic Fyrværkeri, kommer til at flytte grænserne for, hvad der er muligt.

Hvis du ikke kan være til stede i Aalborg, sender TV2 Nord det store fyrværkeri direkte på Salto, Facebook og her på tv2nord.dk lørdag aften klokken 23.15.

Hele det gigantiske setup er sponsoreret af erhvervsmanden Eigild Christensen, og de flere tusind kilo krudt beløber sig, sammen med den enorme forberedelse og meget andet, til mere end en million kroner. Det største i danmarkshistorien.

Den store forberedelse - og de omstændigheder, der skal være, for at fyrværkeriet kan affyres på forsvarlig vis, betyder dog også, at trafikken bliver påvirket i længere tid lørdag og helt indtil omkring klokken 02 natten til søndag.

Det fulde overblik over de trafikale ændringer kan du se på kortet herunder - og de bliver uddybet under kortet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Limfjordsbroen:

Klokken 12.00: Afspærring af østligste vejbane, fortov og cykelsti på Limfjordsbroen. Kørsel mod nord kun i et spor.

Klokken 18.00: Limfjordsbroen spærres for al passage.

Limfjordsbroen åbnes efter fyrværkeriet løbende efter denne plan:

Klokken 01.00: Fodgængere på vestlige fortov

Klokken 01.15: Kørende trafik mod nord

Klokken 01.30: Limfjordsbroen åbnes for sejlads

Klokken 02.00: Al kørende trafik.

Kulturbroen:

Fra klokken 22.45 til 23.40 vil Kulturbroen være lukket for passage fra såvel Aalborg- som Nørresundby-siden. Umiddelbart efter, at fyrværkeriet er forbi lørdag aften, bliver Kulturbroen åbnet igen.

For sejlende:

Fra 6. august klokken 18.00 til 7. august klokken 01.30 vil Limfjorden fra 200 meter øst til 300 meter vest for Limfjordsbroen være spærret for al sejlads. Afspærringen er markeret med orange bøjer. Småbåde, der ikke kræver broåbning, kan passere indtil klokken 22.30

Der er broåbning af Limfjordsbroen klokken 19.00. Sejladsforbud, der kræver broåbning, ophæves fra klokken 19.00 – til gennemsejling er afsluttet.

Nyhavnsgade

Nyhavnsgade fra Rendburgsgade til Ved Stranden har været afspærret under hele Tall Ships Races og åbnes søndag klokken 18.00.

Søndagens helt store højdepunkt bliver de 40 flotte skibes afsejling fra Aalborg - den såkaldte Parade of Sails. Herunder kan du se hvordan det så ud, da skibene afsejlede fra Aalborg efter Tall Ships Races i 2019.

Reportage fra Parade of Sails - Tall Ships Races 2019

Tall Ships Races 2022

Tall Ships Races

play Tall Ships Races 2022: Næsten 700.000 nød de gamle sejlskibe og koncerterne

40_percent

play 40 træskibe forlader Limfjorden: - Tak for denne gang, Aalborg

def_thumb,50_percent

gallery Eventchef efter succesfuldt Tall Ships Races: Håber skibene kommer tilbage om 4-5 år

def_thumb,50_percent

play 21 mand knokler løs: Om få timer skal Danmarks største festfyrværkeri være klar

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland