Jonas Vingegaard forlænger med Jumbo-Visma

Den nye danske cykelstjerne Jonas Vingegaard har forlænget sin aftale med Jumbo-Visma indtil udgangen af 2024.

Efter sin sensationelle andenplads ved årets Tour de France har 24-årige Jonas Vingegaard forlænget sin aftale med cykelholdet Jumbo-Visma. Det fortæller holdet i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at Jonas Vingegaard cykler for Jumbo-Visma indtil udgangen af 2024.

- Jeg er rigtig glad for at forlænge min kontrakt med holdet. Indtil nu har vores samarbejde været en succes, og jeg håber, det vil fortsætte i fremtiden, lyder det fra Vingegaard.

Glad og stolt sportsdirektør

Sportsdirektør Merijn Zeeman er glad og stolt over, at have Jonas Vingegaard på holdet indtil 2024.

- Jonas har kørt med holdet i tre år nu, og vi arbejder hver dag med at blive bedre. Det er fantastisk, at se et talent vokse og udvikle sig på holdet. Vi er sikre på, det vil fortsætte, og vi vil opnå store resultater i fællesskab, siger han i pressemeddelelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland