LIGE NU:

Landdistrikterne hyldes: Thy-virksomhed blandt de nominerede

En virksomhed fra Thy laver plastaffald om til nye produkter. En forretningsidé, der er så god, at de nu er nomineret til Landdistriktsprisen.

Strandene på den jyske vestkyst flyder med plastik, der skyller op fra havet. I alt skyller cirka 1000 tons plastik årligt ind på den jyske vestkyst. I Nørre Vorupør har en lille virksomhed sat sig for at gøre noget ved problemet.

Virksomheden hedder "Strandet", og de indsamler plastikaffald fra strandene og laver det om til brugbare produkter som nøgleringe og mobilcovers. "Strandet" har også et laboratorium, der tester havplasten for at finde det bedste potentiale for genanvendelse.

Nu er virksomheden en af fem finalister til Erhvervsministeriets Landdistriktspris 2019. I alt har 39 virksomheder været med i opløbet, og fem af dem er nu udvalgt til finalen.

- Vi er vildt beærede over at blive anerkendt over, at vi har fået stablet en lille virksomhed på benene, og vi har gjort en indsats. Vi er nok et andet slags projekt, end man normalt ser, for umiddelbart er det nok ikke den bedste business case at lave forretning på at rydde op efter andre, siger Julie Müller, der er stifter af "Strandet".

En miljøproblematik, der berører os alle

Det er Erhvervsministeriet, der uddeler landdistriktsprisen. De har valgt at indstille Thy-virksomheden til prisen, fordi de er forankret lokalt og formår at inddrage lopkalsamfundet i arbejdet med indsamling og genanvendelse af plast langs stranden i Thy. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse, hvor erhvervsminister Simon Kollerup udtaler:

- Virksomheden ”Strandet” er et forbilledligt eksempel på et lokalt initiativ, der fremmer samarbejde på tværs og skaber udvikling i lokalsamfundet. Og så er det et eksempel op det lokale engagement, som det er vigtigt, vi tager os tid til at hylde, siger erhvervsminister Simon Kollerup fra Socialdemokratiet.

Se indslag fra 13. april 2019, da TV Midtvest besøgte den nye butik i Nørre Vorupør.

Udover Julie Müller er to andre tilknyttet virksomheden, der blev grundlagt i sommeren 2018. Det var ønsket om at gøre en forskel i forhold til plastikaffald, der fik de tre til at stifte virksomheden:

- Plastaffaldet er en miljøproblematik, der berører os alle, og vi har alle en del i det. Plastik fylder jo vildt meget i alles hverdag, og når man bruger meget tid ved havet, så springer det i øjnene, at det har nogle konsekvenser, og at vi er dårlige til at håndtere plast, siger Julie Müller.

Plastaffaldet bliver samlet på strandene i Thy.
Plastaffaldet bliver samlet på strandene i Thy.
Foto: Svend Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST

Fokus på landdistrikterne 

Placeringen i Nørre Vorupør er valgt ud fra et ønske om at være der, hvor problemet kan ses og mærkes. Derfor betyder det også meget, at det lige netop er Landdistriktsprisen, virksomheden er nomineret til:

- Vi ville gerne være der, hvor udfordringerne er, og hvor man kan se problemet på strandene. Der sker en masse ude i landdistrikterne, men det er ofte nemmest at få opmærksomhed om sit projekt, hvis man er i storbyerne, så der håber jeg, at denne her pris kan være med til at sætte fokus på, hvad der sker i landdistrikterne, siger Julie Müller.

De fire andre nominerede til Landdistriktsprisen 2019 er:

  • Røsnæs Udvikling og Beboerforening
  • Formanden for Stouby og Omegns Lokalråd
  • Fiskeriets Hus i Bagenkop på Langeland
  • Geopark Det Sydfynske Øhav

Prisen uddeles den 28. oktober på den årlige landdistriktskonference.

SKole park og vej

play Kommunen griber ind: Afspærrer faldefærdig skolebygning for ejerens regning

090817 Landmønd kæmper for at redde høsten

Minister erkender: Landmænd, der ville ansætte voksenlærlinge, fik uberettigede afslag

corona vaccine pfizer biontech coronavirus

Sundhedspersonale skubbes bagud i vaccinationskøen

smoerrebroed_daase.jpg

Vilsund Blue ramt af manglende råvarer og faldende priser

SKole park og vej

play Kommunen griber ind: Afspærrer faldefærdig skolebygning for ejerens regning

090817 Landmønd kæmper for at redde høsten

Minister erkender: Landmænd, der ville ansætte voksenlærlinge, fik uberettigede afslag

corona vaccine pfizer biontech coronavirus

Sundhedspersonale skubbes bagud i vaccinationskøen

Til forsiden

Til forsiden