Øsløs-ulykke: Kvinde dræbt i voldsomt sammenstød

En kvinde har mistet livet, en mand er udenfor livsfare og en er alvorligt kvæstet efter ulykke ved Øsløs.

Tre biler var i morges impliceret i et uheld ved Øsløs. Ulykken kostede en kvinde livet, mens to andre kom alvorligt til skade. 

Ulykken skete ved krydset Ålborgvej-Bygholmvej, hvor en bilist kom over i den modsatte kørebane og strejfede en modkørende, som derefter mistede herredømmet over køretøjet og kørte frontalt ind i en tredje bil.

- En anden mand blev fløjet med ambulancehelikopter til Aalborg Sygehus. Han var i livsfare, men vores seneste melding går på, at han nu er udenfor livsfare, siger indsatsleder ved Midt og Vestjyllands Politi, Erik Kristensen. 

En tredje person kom også alvorligt til skade, men har ikke været i livsfare. 

Aalborgvej har hele formiddagen været spærret, mens redningsfolkene har arbejdet på stedet, men Vejdirektoratet melder nu, at vejen er farbar. 


Seneste nyt

fra Nordjylland