Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

17-årig piges mystiske død fører til nye procedurer: - Det tætteste, jeg kommer på en indrømmelse, siger mor

Foto: Henrik Adamsen

Mille Skjold Svendsen blev erklæret død 6. august 2020.

Styrelsen for Patientklager har ikke udtalt kritik af behandlingsforløbet. Alligevel har Region Nordjylland fulgt op på forhold, som kan forbedres.

Et år efter at TV 2 fortalte historien om 17-årige Mille Skjold Svendens mystiske død, har både Region Nordjylland og Nordjyllands Politi nu indført nye procedurer.

Blandt andet har de etableret et samarbejdsforum mellem regionen og politiet for at optimere samarbejdet og kommunikationen mellem myndighederne.

Det bekræfter Nordjyllands Politi og Region Nordjylland over for TV 2, efter de på særskilte møder har informeret Mille Skjold Svendsens mor, Rikke Skjold Pedersen, om de nye tiltag.

Møderne blev afholdt, fordi Rikke Skjold Pedersen siden sin datters død har insisteret på at få en forklaring fra myndighederne på deres håndtering af sagen.

Mystisk død

Mille Skjold Svendsen fik et hjertestop under en fest i et sommerhus i den nordjyske by Tversted i august 2020. På Aalborg Universitetshospital vurderede lægerne, at den 17-årige piges liv ikke stod til at redde. De valgte derfor at slukke for hjerte-lunge-maskinen, som havde holdt hende i live indtil da.

Selvom hendes forældre på det tidspunkt befandt sig på hospitalet, blev de ikke informeret. Derfor nåede de ikke at tage ordentlig afsked med deres datter.

Lægerne på Aalborg Universitetshospital troede først, at Mille Skjold Svendsen var død af en hjerneblødning. Hospitalet fortalte derfor både familien og politiet, at dødsårsagen var en massiv intrakraniel hjerneblødning.

Men Rikke Skjold Pedersen fandt ud af, at det ikke var rigtigt, da hun fik kendskab til datterens røngtenvurdering en måned efter hendes død.

Blandt andet på grund af den forkerte dødsårsag valgte politiet ikke at få foretaget en retslægelig obduktion.

Den beslutning fik store konsekvenser for familien, som den dag i dag stadig ikke ved, hvad der forårsagede Mille Skjold Svendsens død.

Rikke Skjold Pedersen har siden sin datters død insisteret på at få en forklaring fra myndighederne på deres håndtering af sagen. Foto: TV 2

Du kan læse om hele forløbet her.

Politiet undersøgte sig selv

Behandlingen af klager fra Rikke Skjold Pedersen har efterfølgende givet politiet anledning til omfattende interne undersøgelser og refleksioner.

Konklusionen har blandt andet været, at politiet under ligsynet burde have truffet beslutningen om en retslægelig obduktion, og at politiet burde have orienteret forældrene om, at tilsynslægen fra Styrelsen for Patientsikkerhed under ligsynet anbefalede en obduktion af Mille Skjold Svendsen.

Sagen har haft to direkte konsekvenser for den fremtidige sagsbehandling i Nordjyllands Politi.

Den ene er, at det er blevet indskærpet over for alt relevant personale, at ”når unge, raske mennesker tilsyneladende uforklarligt afgår ved døden, skal der som klart udgangspunkt altid ske obduktion”.

Noget, Nordjyllands Politi i november 2021 erkendte, at der skulle være sket i forbindelse med Mille Skjold Svendsens død. Forklaringen på, at det ikke skete, var ifølge vicepolitiinspektør Frank Olsen, at de vurderede behovet på baggrund af den forkert oplyste dødsårsag.

TV2 Nord besøgte Mille Skjold Svendsens forældre tilbage i november 2021:

Den anden konsekvens er, at der nu er etableret et samarbejdsforum med Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital for fremadrettet at sikre, at der ikke i forbindelse med dødsfald og ligsyn kan opstå usikkerhed om myndighedernes opgaver og kommunikation.

Region Nordjylland har indført fem tiltag

Region Nordjylland har skrevet til Rikke Skjold Pedersen, at "der er sket ændringer, som forhåbentligt forhindrer, at vi aldrig ender i en lignende situation".

Og på et møde har de oplyst hende, at de ud over dialogmøderne i deres samarbejdsforum med Nordjyllands Politi har indført flere konkrete tiltag:

  • Fremadrettet vil de ikke slukke for en hjerte-lunge-maskine, inden pårørende har fået muligheden for at være til stede.

  • Der er øget fokus på brugen af akut telemedicinsk radiologisk service, så alle klinikere er klar over, at denne service flugter med den øvrige sundhedsfaglige radiologiske lægeservice.

  • Man gemmer nu serum fra afdøde i forbindelse med visse dødsfald med henblik på senere analyse, hvis behovet opstår.

  • Man færdiggør påbegyndte scanninger, hvilket betyder, at en scanningsserie ikke afbrydes, når der er et positivt fund, men man afslutter serien, så man kan konstatere, om der er andre fund.

  • Hvis politiet træffer en beslutning om, at der ikke skal foretages retslægelig obduktion i tilfælde af uventet død, så modtager hospitalet besked herom og kan herefter anmode om en retslægelig obduktion. Dette tiltag er landsdækkende.

Region Nordjylland har skrevet til Rikke Skjold Pedersen, at det sidste punkt er besluttet uafhængigt af sagen om Mille Skjold Svendsens død.

Det tætteste på en indrømmelse

Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører det overordnede tilsyn på sundhedsområdet, kritiserede i marts 2022 to af de behandlende læger i sagen. Ifølge styrelsen burde lægerne ved et møde 12 dage efter Mille Skjold Svendsens død have informeret familien om, at hun ikke var død af en hjerneblødning.

Ud over det har Region Nordjylland dog ikke erkendt over for Mille Skjold Svendsens mor, at der er sket fejl i sagen.

Rikke Skjold Pedersen mener imidlertid, at alle de nye tiltag imødekommer den kritik, som familien har rejst af myndighederne.

- Jeg ser det som et udtryk for massiv selvransagelse hos myndighederne. Man har taget ved lære af de ting, der skete. Der var mange ting, der på ingen måde var tilfredsstillende. Det er det tætteste, jeg kommer på at få en indrømmelse af, at det, der skete, var uhensigtsmæssigt og problematisk, siger hun til TV 2.

Kampen for retfærdighed for datteren har ikke været forgæves, mener Rikke Skjold Pedersen. Foto: Privatfoto

Rikke Skjold Pedersen ser hospitalets nye fokus på den såkaldte telemedicinske radiologiske service som en konsekvens af, at de behandlende læger på dødsnatten tilsyneladende ikke opdagede en røngtenvurdering, som konkluderede, at den 17-årige pige ikke var død af en hjerneblødning.

En vurdering, der ville have givet politiet grundlag til at foretage en retsmedicinsk obduktion.

Nu ser jeg en konsekvens af en umenneskelig kamp

Rikke Skjold Pedersen, mor til Mille

Ifølge Rikke Skjold Pedersen har en overlæge for kvalitet og sammenhæng ved Aalborg Universitetshospital sagt til hende, at det er problematisk, at lægerne konkluderede Mille Skjold Svendsens dødsårsag, før svaret fra røntgenlægen lå klar.

Det er sket på mødet mellem Region Nordjylland og Rikke Skjold Pedersen, hvor samme overlæge også ifølge Mille Skjold Svendsens mor har udtalt, at lægerne skal gøre det bedre, og at der derfor er sendt en advisering ud til lægerne om, hvordan de skal bruge de telemedicinske røntgenvurderinger.

- Hospitalet vil ikke indrømme, at der er sket fejl, fordi det er juridisk bindende. Men jeg ser tiltagene og det, de siger på mødet, som en erkendelse af, at min kritik er berettiget, siger Rikke Skjold Pedersen.

En lettelse midt i sorgen

TV 2 har forsøgt at få en uddybende kommentar fra myndighederne om deres bevæggrunde for disse nye tiltag, men hverken Nordjyllands Politi eller Region Nordjylland ønsker at medvirke i et interview.

Region Nordjylland skriver dog i en mail til TV 2, at regionen altid arbejder med læring i sager som denne.

- Det er derfor ikke kun, når der udtales kritik fra klage- eller tilsynsmyndigheder, at vi ændrer praksis eller procedurer, men også, når vi ser en mulighed for at løse vores opgaver endnu bedre, skriver Region Nordjylland.

I den aktuelle sag har der ikke været udtalt kritik af behandlingsforløbet fra Styrelsen for Patientklager, som behandler klager over sundhedsfaglig behandling i det danske sundhedsvæsen. Alligevel har Region Nordjylland altså fulgt op på forhold, som har potentiale til forbedring.

Du kan se hele dokumentarserien her.

- Det har været ganske grusomt. Jeg har brugt så meget energi og mange ressourcer på at få indrømmelser fra myndighederne. Nu ser jeg en konsekvens af en umenneskelig kamp, siger hun og tilføjer:

- Jeg føler en enorm lettelse, og det gør mig glad midt i sorgen. Det kan være uhyre værdifuldt og få stor betydning, så ingen andre efterlades i samme situation.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.