Den tidligere AaB-målmand Jacob Rinne er taget til Saudi-Arabien for at spille fodbold. Den primære motivation: Penge Foto: Anders Bach / TV 2
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

AaB-målmand i Saudi-Arabien: - Jeg gør det for pengenes skyld

Trods beskyldninger om sportswashing og menneskerettighedskrænkelser er svenske Jacob Rinne glad for sit skifte til Saudi-Arabien.

Den tidligere AaB-målmand Jacob Rinne har sagt ja til en kontrakt i den omdiskuterede saudiarabiske liga, og han har gjort det for pengenes skyld.

- Jeg er for min egen vinding og for min families fremtid. Det er det, der betyder mest for mig, siger han efter træning på Al Fateh FC's baner i den østlige del af Saudi-Arabien.

Lønnen her er mindst fem gange højere, end den han fik i den danske superliga, og da han ikke kunne se nogen mulighed for at komme til at spille i de store klubber og ligaer i Europa, var der ikke så meget at rafle om.

- Når jeg ser tilbage på min karriere, vil jeg ikke bare have haft en oplevelse, men jeg vil også have en tryg økonomi, forklarer han i sin bil på vej til træning.

Træningen forgår oftest efter mørkets frembrud Foto: Anders Bach / TV 2

Fra han vinker farvel til sin hustru og to børn og kører forbi deres kvarters private strand i Al-Khobar, er der to timers kørsel gennem glohed ørken til oasebyen Hofuf inde i landet.

- Træningen er lidt mere som fodbold i skolegården i sjette klasse. Det er bare at smide bolden ud og så fuld fart frem, smiler han.

Høje ambitioner

Udover at betale Jacob Rinne flere gange mere end han ellers kan få, har saudiarabiske klubber også med overbud sikret sig flere af verdens bedste fodboldspillere. Men investeringerne stopper ikke der.

I Hofuf er solen lige gået ned, og den tørre varme letter en smule. En talsmand for klubben viser rundt på et anlæg med blødt grønt græs, der er under kraftig udvidelse og på et helt nyt stadion med plads til 10.000 tilskuere, der bliver taget i brug om kort tid.

- Målet er, at den saudiarabiske liga kommer i topfem i verden, og jeg tror, at vi når det.

Saudi-Arabien skal vippe nogle af de europæiske leaguer ud af top 5 i verden, hvis det står til Al Fateh FCs præsident, Mansour Al-Afaliq. Foto: Anders Bach / TV 2

Med god planlægning og god udvikling af holdene, spillerne og infrastrukturen.

Før kiggede vi på de europæiske ligaer, men nu kigger verden på os.

Naif AlBushi, saudiarabisk fodboldfan

Men ambitionerne går videre endnu. I aftenmørket er der fuld gang i træningen på baner til svømning, tennis, basket og håndbold under åben himmel.

Rundt om græsbanerne arbejdes der på en cykel- og fodgængerrute, så indbyggerne kan komme helt tæt på og selv røre sig. Kvinder og piger har deres eget anlæg et andet sted i byen.

- Verden kigger på os

Og der investeres ikke kun i spillere og anlæg. Der investeres også i tilskuere og sportskultur. For klubberne skal stille med hold i alle rækker og fylde stadion for at få del i bonusser fra de statslige kasser, siger Mansour Al-Afaliq.

Fredag aften spillede den portugisiske topspiller Cristiano Ronaldo med hovedstadsholdet Al-Nassr på et helt udsolgt stadion mod Al-Ahli, der også har hjemme i Riyadh.

Tilhængere hylder Cristiano Ronaldo på det kongelige stadion i Riyadh. Foto: Anders Bach / TV 2

Råbende, syngende og trampene i sæderne gjorde tilskuerne, alt hvad de kunne for at støtte deres hold og vise, at fodbold er blevet en rasende populær sport i Saudi-Arabien.

- Før kiggede vi på de europæiske ligaer, men nu kigger verden på os, råber Al-Ahli tilhænger, hen over larmen fra tribunerne.

"Surrealistiske" modstandere

Hverken han eller præsidenten for Al Fateh forstår, hvorfor der skulle være noget galt i, at Saudi-Arabien bruger milliarder på fodbold – ligesom europæiske klubber har gjort i årtier.

- Vi har ressourcerne så hvorfor ikke? Det er et åbent marked – lad os konkurrere. Alle må være med, siger Mansour Al-Afaliq.

Det her handler om at give det rigtige billede af Saudi-Arabien.

Mansour Al-Afaliq, Al Fateh FC's præsident

For Jacob Rinne har de opsigtsvækkende spillerkøb gjort, at hans sats på Saudi-Arabien nu ikke kun er en økonomisk gevinst, men også en sportslig.

- Jeg spiller nu mod bedre offensive spillere, end jeg gjorde i Danmark – det er lidt vildt. Så jeg får mere ud af min professionelle fodboldkarriere, end jeg fik i Danmark, siger han og kalder det “surrealistisk”, at han står over for spillere som Ronaldo og franske Karim Benzema.

En tilståelsessag

Det seneste år er Saudi-Arabien blevet kritiseret for at begå “sportswashing” – det vil sige at bruge investeringer i sport til at vaske sit image rent.

Og det er faktisk en tilståelsessag, lød det overraskende fra landets reelle leder, kronprins Mohammed bin Salman, i et interview i fredags.

- Hvis sportswashing forøger mit bruttonationalprodukt med i omegnen af 1 procent, så fortsætter jeg med at sportswashe, sagde han til Fox News.

Saudi-Arabiens image i udlandet har i årtier været præget af historier om terrorisme, menneskerettighedskrænkelser og kvindeundertrykkelse, og det er det, som mange saudiarabere håber, at opmærksomheden på blandt andet fodboldligaen kan ændre på.

- Absolut. Det her handler om at give det rigtige billede af Saudi-Arabien, siger Mansour Al-Afaliq, klubpræsidenten, der mener, at de vestlige medier har fordrejet billedet af landet.

Ikke nemt at sige nej

Men hvis Saudi-Arabien bedriver sportswashing, spiller Jacob Rinne så ikke en rolle i det?

- Jeg tror ikke, at jeg er en så kæmpe del af det, som folk måske tror, siger han.

Men en lille del?

- Måske, det ved jeg ikke. Det har jeg ikke tænkt over, siger han og udtrykker respekt for dem, der alligevel måtte mene, at han handler umoralsk.

Han har dog også en opfordring om, at kritikere tænker på, hvad de ville have gjort, hvis de blev præsenteret for en løn, der er fem gange højere, end den de får i dag.

- Folk ville have en anden mening, hvis de stod med den samme pengekasse lige foran sig. Så er det ikke så nemt at sige, at jeg bare bliver i Danmark eller Sverige.


Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

App skal afhjælpe lange ventetider og spotte hudkræft

Fra næste år kan nordjyderne måske få stillet hudkræftdiagnoser ud fra et foto. Det er i hvert i fald, hvad Region Nordjyllands udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen håber på.

- Det er en national aftale, som også har været gennem de danske regioner, og det er Region Hovedstad, der har været tovholder på det. Det, vi kunne nikke ja til den anden dag, var, at vi gerne vil tilslutte os det, såfremt budgettet tillader det, forklarer udvalgsformand Pia Buus Pinstrup (K).

Hvis det bliver til noget, så kan de praktiserende læger sende et billede til en hudspecialist, hvis de er i tvivl om, hvorvidt der er tale om hudkræft.

- Håbet er jo, at vi kan hjælpe de generelt for lange ventetider, konstaterer udvalgsformanden.

Skal afhjælpe ventetiderne

I dag sender man patienterne videre til hudlæger, hvis man er i tvivl, men her er der lange ventetider. TV2 Nord kunne i sidste uge fortælle, at man lige nu skal vente i 38 uger på at komme til hudlæge i Brønderslev kommune, mens man i hele Nordjylland i gennemsnit venter 33 uger.

Malignt melanom (Hel overfladisk modermærkekræft, red.) hører dog under et kræftpakkeforløb, derfor er ventetiden ikke helt så lang her. Alligevel er den stadig for lang ifølge udvalgsformanden.

- Man skulle gerne kunne afhjælpe ventetiderne hos hudlægerne med den her app, da det gerne skulle være muligt at kunne tage hurtigere stilling til, om det er hudkræft eller ej. Samtidig skulle de praktiserende læger gerne kunne få hjælp til at afklare, om det er hudkræft i en større grad ved hjælp af billederne, så man ikke behøver at sende patienterne videre til en hudlæge, pointerer Pia Buus Pinstrup.

Lige nu er det dog ikke mejslet i sten, at man i regionen skal bruge app'en.

- Vi skal have alle partierne med til budgetdelen, derefter skal vi finde ud af, hvor opgaven skal løses. Er det ved speciallægerne eller på sygehuset?. Men løsningen kommer på en eller anden måde, konstaterer udvalgsformanden.


Laust Sørensen (th) og Magnus Krejberg (tv) var tidligt oppe for at høste, da de opdager branden. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Magnus og Laust reddede stuehus fra at brænde ned: - Det er jo det, man gør

To høstmedarbejdere standsede en gårdbrand på Mors i tide, inden den for alvor tog til. Brandvæsnet gav dem et skulderklap - selv er de mere ydmyge om bedriften.

Lørdag morgen startede noget dramatisk ud for de to høstmedarbejdere Laust Sørensen og Magnus Krejberg. 

Fordi klokken kvart i otte opdager Laust Sørensen, at noget ikke er, som det skal være på gården i Outrup på Mors. 

- Jeg kom kørende rundt om huset og kunne se, der stod flammer inde bag vinduet, siger Laust Sørensen, der arbejdede tæt på gården. 

Han fik hurtigt fat i sin kollega Magnus Krejberg, der ankom med en brandslukker men så nemt skulle det dog ikke vise sig at være.

- Jeg kunne hurtigt se, at brandslukkeren ikke slog til, så den kastede vi ind igennem vinduet i stedet for.

- Det var lidt en panik aktion, siger Magnus Krejberg. 

Sådan så det ud lørdag eftermiddag. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

De to høstarbejdere fik hurtigt hentet en drænspuler, som er en traktor med en stor vandtank bagpå. De fik sprøjtet vand ind i ilden gennem vinduet og begrænset dermed branden til køkkenet.

-  Den indeholder 3000 liter vand, så vi havde jo lidt at gøre med, siger Magnus og tilføjer:

- Så var det jo egentlig let nok derfra. 

De to medarbejdere brugte drænspuleren, som kan ses bag dem, til at slukke ilden. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Efter de havde slukket ilden, ringede de 112, der sendte Nordjyllandsberedskab derop. Indsatslederen var imponeret over de to medarbejderes handlekraft. 

- De kan godt klappe sig selv på skulderen. Jeg har sagt til landmanden, at han som minimum bør give morgenmad i dag, indsatsleder Jesper Madsen. 

Han understreger, at flammerne kunne have bredt sig til hele huset, hvis det ikke havde været for de unges hurtige reaktion. Selv er de dog lidt mere ydmyge. 

- Det er jo det, man gør, siger Laust Sørensen. 

- Vi handlede jo bare efter bedste evne. Vi ville have gjort det samme i morgen, hvis det var sket igen, siger Magnus Krejberg.

Selvom det ikke lige frem er hverdag at slukke brande, så er det alligevel noget de to høstarbejder er forberedt på.  

- Vi er jo vant til at handle i sådan nogle situationer igennem høsten – vi skal jo være klar, hvis der går ild i nogen, siger Magnus Krejberg. 

Landmanden, der ejer gården, købte rundstykker til de to helte i løbet af lørdagen. 


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Efter drama og medarbejderflugt: Nu søger redningsstation ny leder

Derudover søger redningsstationen også en fuldtidsansat bådmand/-kvinde til tiltrædelse snarest muligt.

Skagen Redningsstation har fyldt en del i mediebilledet, siden TV2 Nord tilbage i marts kunne fortælle, at seks af de 16 medarbejdere på Skagen Redningsstation kollektivt opsagde arbejdet som redningsmænd.

- Ledelsen har ikke været lydhøre overfor os på redningsstationen, lød det dengang fra talsmanden for den samlede medarbejdergruppe på stationen.

Sidenhen har yderligere to medarbejdere forladt redningsstationen, og der er blevet afholdt krisemøde, da redningsstationen var lukningstruet, og samtidigt var afhængig af andre nærtliggende redningsstationer - heriblandt Hirtshals, som ligger 23 sømil fra netop Skagen.

Noget som chefen for tredje eskadre, Mikael A. J. Bill kaldte 'dybt alvorligt'.

Dog ville han ikke kommentere på, om det var uenigheder mellem de ansatte og ledelsen, der var årsagen bag de mange opsigelser.

- Det er jo en intern sag, så det vil jeg ikke kommentere. Jeg kan dog understrege, at vi tager det dybt alvorligt, og der må ikke herske tvivl om, at vi gør, hvad vi kan for at genetablere beredskabet, sagde Mikael A. J. Bill dengang.

Søger ny stationsleder

Noget tyder dog på, at der kan have været noget om det. I hvert i fald har Skagen Redningsstation nu slået en stationslederstillingen op, som er ledig til besættelse per 1. december i år.

I stillingsopslaget sår der blandt andet, at man som stationsleder er ansvarlig for redningsstationens evne til at opretholde beredskabet, og at man herunder er ansvarlig for udviklingen af redningsstationens medarbejdere samt driftssikkerheden på materiellet.

Derudover søger man fortsat en fuldtidsansat bådmand/-kvinde til tiltrædelse snarest muligt og har også ledige rådigheds- og reservestillinger.

Dårligt arbejdsmiljø

Anders Madsen er en af de medarbejdere, der har sagt op på stationen. Han fortalte til TV2 Nord, at årsagen bag opsigelsen var, at arbejdsmiljøet på Skagen Redningsstation er så dårligt, at han ikke længere kan se sig selv i arbejdet. 

- Det første møde, vi havde med ledelsen om situationen, blev der sagt, at hvis vi ikke kunne lide lugten i bageriet, så kunne vi bare forsvinde. Der har helt klart det holdning, at der ikke var noget at snakke om, og det, synes jeg, er lidt problematisk, lød det dengang fra Anders Madsen.

Også Skagen Fiskeriforening var ude og rette kritik mod redningsstationen.

- Ved de små uheld med grej, der er kørt fast i skruen, kan vi godt vente længe på hjælp – det overlever vi nok. Men i de alvorlige situationer risikerer vi vores liv på grund af noget barnligt fnidder, lød det fra næstformanden i Skagen Fiskeriforening, Jess Wittus Hansen.

Skagen Fiskeriforening var heller ikke alene om at kalde situationen på den lokale redningsstation for uholdbar.

- Sådan som det er jo, det kan vi ikke stå på mål for. De er nødt til at få lavet et beredskab, så vi er dækket af, og det ved jeg godt kommer til at flytte kapacitet, sagde formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne, dengang til TV2 Nord.


Nordjyske kollegaer mindes afdød brandmand

En 64-årig mand er afgik lørdag ved døden, efter at han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige.

Det kunne TV2 fortælle lørdag aften.

Manden var frivillig brandmand, og ulykken skete, da han var på vej ud for at slukke en mindre markbrand. Derfor er det efterfølgende strømmet ind med kondolencer til den afdøde og de efterladte.

Også i Nordjylland har ulykken fyldt meget hos beredskaberne rundt omkring.

"Vi har her til aften fået at vide, at en brandmand fra Højer har betalt den højeste pris og er død under en indsats. Vores tanker går til de efterladte og kollegerne på stationen, som står tilbage med savnet. Æret være hans minde."

Sådan skrev Nordjyllands Beredskab lørdag aften på sine sociale medier.

Flager på halvt

Søndag vælger flere af de nordjyske kollegaer også at mindes brandmanden ved at flage på halvt, blandt andet hos Nordjyllands Beredskab og Falck Hirtshals.

"Der flages i dag på halvt på Falck Hirtshals, til ære og minde for den brandmand, som i går betalte den højeste pris under indsats med slukning af brand i Østjylland. Æret være hans minde. Vore tanker går til de pårørende og kolleger", skriver Falck Hirtshals på Facebook.

Også Nordjyllands Beredskab flager på halvt søndag:


Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

TV 2 Vejret varsler voldsomme mængder regn

Der er risiko for skybrud og lokale oversvømmelser i den centrale og østlige del af landet.

Vejret skifter fuldstændig karakter fra søndag til mandag.

Fra højsommer til et langvarigt og kraftigt regnvejr med risiko for oversvømmelser.

Op til en måneds regn på 20 timer

TV 2 Vejret varsler meget kraftigt regn. I det varslede område kan man stedvist forvente mellem 40 og 70 millimeter regn.

Varsel om torden, kraftigt regn og skybrud. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Normalt får Danmark 76 millimeter regn i løbet af hele september.

Der vil stedvist være torden og lokale skybrud med mere end 15 millimeter regn på 30 minutter. Der er derfor også risiko for lokale oversvømmelser.

En prognoses bud på mandagens regnvejr. Her er det især Østjylland og Fyn, som står for skud. Andre prognoser har det kraftigste regnvejr længere mod øst. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Varslingsperioden begynder klokken 2 natten til mandag, og den udløber mandag aften klokken 22.

Mandagens uvejr giver voldsomt regnvejr i Italien søndag

Årsagen til det store vejrskifte fra søndag til mandag er et hidsigt lavtryk over Italien søndag.

På satellitbillede kan man nu se både mandagens kraftige regnvejr og den koldfront, som placerer sig lige sydvest for Danmark, som også medvirker til vejrskiftet.


Satellitfoto søndag klokken 9. Lige sydvest for Danmark ses koldfronten ved den lille pil. Over Norditalien ses det lavtryk, som mandag skal give kraftigt regn til Danmark. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret