Demens rammer hvert år tusindvis af personer og ændrer livet for både dem selv og deres pårørende.

Tal fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at mere end 87.000 danskere menes at være ramt af demens. Den mest typiske variant er Alzheimers sygdom, som menes at påvirke 50.000 patienter. Det vil sige omtrent seks ud af ti af alle demensramte i Danmark.

- Demens rammer de funktioner, vi holder rigtig meget af: Vores evne til at tænke, forstå, kommunikere samt personligheden. Faktisk alt det, der gør os til mennesker, siger Gunhild Waldemar, professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

Hun forklarer, at symptomerne kan variere mellem forskellige personer og typer af demens. Men fælles for de fleste er det, at sygdommen kun bliver værre med tiden, når den først er sat ind.

Rammer personlighed og pårørende

Selv om demens fortrinsvist rammer den ældre del af befolkningen, er lidelsen blandt de fem største dødsårsager i Danmark.

Og selv om man måske ikke selv er ramt, er sandsynligheden for at blive pårørende høj. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens menes op mod 400.000 danskere at være nære pårørende til en person, der lider af en form for demenssygdom.

Ofte indledes sygdommen af svigtende hukommelse og en ændring i personligheden. På grund af en ofte nedsat dømmekraft og selvindsigt hos den ramte person, er det ofte de pårørende, som først opdager sygdommen, forklarer Gunhild Waldemar: 

- Det er typisk noget, som er mere generende og bekymrende end den egentlige hukommelsessvækkelse, der følger med, siger hun til TV 2.

- Når det rammer følelseslivet, vil det typisk være i form af tristhed - i nogle tilfælde ligefrem en alvorlig depression. Det kan også føre til, at man er mere agiteret, bliver mere vredladen.

Test af symptomer

Ofte er det altså familiens mistanke, som skubber den sygdomsramte til en praktiserende læge.

I nogle tilfælde kan symptomerne, såsom svigtende hukommelse, også have andre årsager. For eksempel stress eller depression. Men det er helt normalt at være forvirret og glemme ting en gang imellem, understreger Nationalt Videnscenter for Demens.

Vurderer lægen alligevel, at der kan være tale om en demenssygdom, bliver patienten henvist til en af landets hukommelses- eller demensklinikker. Her bliver patienten testet på sin hukommelse og andre af hjernens funktioner, ligesom der tages blodprøver og hjernescanninger, forklarer Gunhild Waldemar.

- Alt sammen for at se, om der er tale om demens, eller om det kan være noget andet. Og hvis der er tale om demens, hvad årsagerne så kunne være, siger hun til TV 2.