Søndag gik danskere i både Aalborg og København i optog til minde om den dræbte 22-årige Mia Skadhauge Stevn.

Drabet på kvinden er stadig under efterforskning, men har allerede genstartet debatten om, hvad der kan gøres for at forhindre umotiverede mord på kvinder.

Ifølge to eksperter i henholdsvis den mandlige psyke og seriemordere kan der gøres mere for at forhindre kvindedrab. Men det kræver en fundamental ændring i synet på gerningsmændene og en langt højere grad af forebyggelse, lyder det.

For hvor flere hidtil har fokuseret på, hvad kvinder kan gøre for at undgå vold og overfald, skal fokus flyttes over på mændene. Blandt andet ved at fokusere på adfærden hos potentielle gerningsmænd - inden de begår deres overfald - og gerne allerede når de blot er drenge, lyder budskabet fra de to psykologer.

Men hvad får i første omgang mænd til at slå kvinder ihjel?

Nemmere at dominere kvinder

Svaret på det spørgsmål har psykolog Florence McLean et kvalificeret bud på. Hun har forsket og undersøgt flere end 100 seriemordere i USA. 34 af dem har hun også interviewet.

Gennem sin forskning genkender hun flere karaktertræk, der også kan overføres til drabsmænd i en dansk kontekst.

Ifølge Florence McLean er et af fællestrækkene blandt disse en grundlæggende mangel på empati.

- Gerningsmændene mangler ikke kun respekt for kvinder, men også for andre mænd, børn og dyr. Men da det er nemmere at dominere kvinder end mænd, ender de typisk som ofre. Det er også derfor, at man ser, at mændene tidligere i deres liv har udvist manglende empati over for eksempelvis kæledyr, siger psykologen til TV 2.

Flere partier har ønsket et større fokus på seksualundervisning i kølvandet på Mia-drabet, hvilket Florence McLean bakker op.

Hun understreger dog, at det for gerningsmændene ikke handler om sex. Tværtimod har det ikke skortet på kvinder hos de mordere, som hun har studeret:

- De mænd, der gør det her, mangler ikke kvinder, men de overskrider grænser, fordi de føler, at de kan.

Den ulykkelige barndom

Et andet fælles karaktertræk ved de mordere, som McLean har undersøgt, er, at de i en eller anden grad har været udsat for et svigt eller mistrivsel i deres unge år.

Det kan eksempelvis være en barndom, hvor mor og far ikke har været der, eller hvor de har oplevet seksuelle overgreb eller vold i hjemmet.

Det sætter sig i deres voksenliv.

- Der er ikke en eneste morder, jeg har kigget på, hvor det ikke er væltet frem med psykiske problemer i barndommen, når mentalerklæringen er lavet – hvis ikke de har haft en decideret hjerneskade, men de tilfælde er sjældne, siger hun.

Samtidig spøger gerningsmændenes fortid, hvis de afvises eller provokeres af det modsatte køn.

- Hvis en normal mand bliver provokeret af en kvinde, træder han tilbage. Men de her mænd, der dræber, har oplevet traumer eller grænseoverskridende adfærd og mishandling og vil enten reagere indad og blive depressive, få spiseforstyrrelser eller angst, eller reagere udad og vende det, de slås med indeni, mod andre, siger psykologen.

Fordi gerningsmændenes adfærd i så høj grad kan spores tilbage til deres barndom og ungdom, bør man i langt højere grad have fokus på afvigende adfærd her, lyder anbefalingen:

- Udviser barnet afvigende eller grænseoverskridende adfærd over for andre, skal vi skride ind fra starten, siger McLean.

Hendes ønske bakkes op af psykolog Svend Aage Madsen, der også er formand for Forum for Mænds Sundhed og forskningsleder på Rigshospitalet.

Han har i en menneskealder forsket i mænds psykiske udfordringer, og han sad blandt andet med i ekspertpanelet, der rådgav politikerne for at løfte indsatsen mod voldtægter i 2019, der mundede ud i den nye samtykkelovgivning.

Ifølge ham udvikler børn empati i alderen tre-fem år. Derfor bør pædagoger, lærere og sundhedsplejersker være særligt opmærksomme, hvis barnet efterfølgende udviser tegn på manglende forståelse for de andre børn. De senere drabsmænds gerninger kan altid spores tilbage til episoder fra barndommen, forklarer han:

- Vi har derfor behov for en bedre screening af de her drenge, og vi skal spørge os selv, hvad sundhedsplejersken og pædagogerne kan gøre for at være mere opmærksomme på uhensigtsmæssig adfærd.

Han ser desuden gerne, at der i skoler indføres en formuleret seksualpolitik, som man i dag også har en alkoholpolitik. Den skal udpensle, hvad der er acceptabel opførsel i grundskolen.

Sæt ind langt før

De to sigtede i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stavn er kendt fra tidligere forhold. Ifølge Ekstra Bladet har den ene udsat en ekskæreste og hendes mors liv for fare, ligesom han i samme omgang blev dømt for blufærdighedskrænkelse.

Begge episoder er klare eksempler på afvigende adfærd, som burde have haft konsekvenser.

- Hvis en normal mand går ind og gør som beskrevet, er der noget rivruskende galt. Det er voldsomt afvigende adfærd, hvor man skal sætte ind, når man opdager det. Vi skal hjælpe gerningsmanden, inden det går galt, både for hans, men også de potentielle ofres skyld, siger Florence McLean.

En ph.d.-afhandling fra 2020 viser, at der blev begået 1417 danske drab fra 1992 til 2016, og at kvinder udgør 38 procent af alle drabsofre.

Ligestillingsminister Trine Bramsen har bebudet, at regeringen vil udarbejde en national handleplan, der skal gøre op med partnerdrab og mord på kvinder.