Da TV 2 i efteråret mødte den dengang 87-årige Birthe Holst, lå der et udklippet debatindlæg på spisebordet. Det handlede om, hvordan man næsten skal "være død for at få en plejehjemsplads”.

Det var præcis, hvad Bodil Holst følte, fortalte hun. Og det er præcis, hvad der endte med at blive hendes skæbne.

Siden mandens pludselige død tre år tidligere havde hun ønsket at komme på plejehjem, uden at det var lykkedes. Det havde kommunens visitatorer ifølge Birthe Holst og hendes datter nægtet hende.

Nu har datteren igen rakt ud til TV 2. Denne gang for at fortælle, at Birthe Holst er død.

Inden da fik hun sin drøm om en plads på et plejehjem opfyldt. Men blot for en stund.

Birthe Holst nåede nemlig blot at opholde sig tre dage på en midlertidig aflastningsplads på et nærliggende plejehjem, før hun døde. Det blev kulmination på et forløb, som datteren i dag kalder “skandaløst”.

Ræd for at komme hjem

Den dengang 87-årige Birthe Holst, som TV 2 mødte i efteråret, kunne - selv med rollatorens hjælp - dårligt komme rundt i sit hjem i Aars i Vesthimmerland.

Hun havde haft en blodprop i hjernen og var uhelbredeligt syg med en kræftsygdom, der på daværende tidspunkt havde kostet hende det ene øje.

Da hun 3. december fyldte 88 år, blev det fejret med en halv bolle og en kop kakao sammen med datteren Bodil Holst. Kort forinden havde moderen været igennem endnu en indlæggelse på sygehuset. Denne gang på grund af coronavirus.

Sygdomsforløbet havde tæret så meget på hendes kræfter, at personalet på sygehuset ifølge datteren rakte ud til Vesthimmerlands Kommune og anbefalede en såkaldt aflastningsplads på et plejehjem. Det blev ifølge datteren afvist af en kommunal visitator.

I stedet blev hun udskrevet og nåede at være i hjemmet i 11 dage, før hjemmehjælperne vurderede, at de kun kunne udføre deres arbejde, hvis der blev stillet en hospitalsseng til rådighed.

- Hun var ræd for at komme hjem, da de begyndte at tale om, at hun skulle udskrives. Hun burde have haft en aflastningsplads direkte fra sygehuset. I stedet gik der 11 dage fra, at hun var “alt for god”, til at hendes hjem blev lavet om til en hospitalsstue, siger Bodil Holst til TV 2.

Over fødselsdagsfejringen ved køkkenbordet spurgte Birthe Holst sin datter, om det var coronaen eller kræften, der gjorde, at hun stadig var syg.

Coronaen var ude af systemet, forklarede Bodil Holst sin mor. Men det ville den uhelbredelige kræft til gengæld aldrig komme.

Datteren hjalp Birthe Holst i seng, ønskede tillykke med fødselsdagen og sagde godnat. Hun så hende aldrig rejse sig igen.

- Hun sagde, at hun “var træt ind i knoglerne”, fortæller Bodil Holst til TV 2.

Fik regning på 8000 kroner

De efterfølgende dage gik med at kontakte moderens egen læge, som tilkaldte Palliativt Team.

Det er dem, der tilbyder specialiseret behandling og pleje i livets absolut sidste fase.

Først da teamets læge sagde til kommunens visitator, at Birthe Holst skulle tilbydes en midlertidig plads på et plejehjem, en såkaldt aflastningsplads, skete der ifølge datteren noget.

Samme dag fik hun besked om, at hendes mor nu havde fået en midlertidig plads på et plejehjem cirka et kvarters kørsel fra hjemmet i Aars.

En sygetransport blev tilkaldt og kørte Birthe Holst fra hjem til aflastningsplads liggende i en sygeseng. Turen fik hun en regning på 8000 kroner for.

- At kommunen ikke engang vil bruge penge på at flytte dem, der ikke selv kan flytte sig til et plejehjem, er trist. Det er en kedelig hilsen at få som noget af det sidste, siger Bodil Holst.

Kommunen kan ikke kommentere konkret sag

Birthe Holst nåede at opholde sig på den midlertidige stue på plejehjemmet i tre dage, før hun døde. I løbet af de dage var hun så svag, at hun ifølge datteren ikke var i stand til at tale.

- Jeg nåede at blive glad for, at det endelig lykkedes at få en plads, og det gjorde min mor også. Men hele det forløb, der har været siden 2020, har bare under ingen omstændigheder været i orden, siger Bodil Holst og tilføjer:

- Jeg forstår slet ikke, at man kan behandle folk sådan.

Da TV 2 i efteråret fortalte om Birthe Holsts situation, kunne Vesthimmerlands Kommunes sundhedsdirektør, Anne Krøjer, ikke genkende udlægningen af muligheden for at komme på plejehjem.

- Hvis en borger ønsker at komme i betragtning til en plejehjemsplads, er det en forudsætning, at der sendes en ansøgning, skrev sundhedsdirektøren:

- Ansøgningen behandles efter objektive kriterier af et visitationsudvalg, og ikke af den enkelte visitator. Dette formidles altid til borgerne.

Kommune: - Altid lydhøre

Datteren Bodil Holst medgav da også i efteråret, at hun og hendes mor på det tidspunkt ikke havde sendt nogen reel ansøgning. Men kommunens visitatorer havde flere gange været på besøg, forklarede hun, og her havde beskeden lydt, at moderen ikke var dårlig nok til, at en plads kunne komme på tale.

Derfor var ansøgningen ikke blevet sendt, lød det. Og det blev den heller ikke efter TV 2s afdækning i efteråret. Det skyldes, at moderen kort tid efter blev indlagt.

Har I på noget tidspunkt specifikt søgt om en plejehjemsplads?

- Nej, men det er kun, fordi hospitalspersonalet fortalte os, at de søgte om en aflastningsplads. Jeg tænkte, at deres ord vægtede tungere end mine, siger Bodil Holst i dag.

Vesthimmerlands Kommune kan ikke kommentere direkte på den konkrete sag, siger sundhedsdirektør Anne Krøjer til TV 2 efter Birthe Holsts død.

I et skriftligt svar lyder det imidlertid, at de i kommunen altid er “lydhøre over for sygehusenes vurderinger af borgernes behov”.

- Generelt vurderer vi altid, hvilke borgere som har det største behov for døgndækket midlertidigt ophold, og hvilke som med eventuelt øget hjælp kan udskrives til egen bolig. Dette med henblik på at anvende de midlertidige aflastningspladser til dem med det mest påtrængende behov, skriver sundhedsdirektøren.

"Fatalt" og “klart svigt”

Hos Ældre Sagen deler administrerende direktør Bjarne Hastrup datterens frustration. Han kalder forløbet “fatalt” og kritiserer, at der generelt er en “alt for stram visitation” i landets kommuner.

- Det her er et klart svigt, siger han til TV 2 og tilføjer, at det samtidig er et problem, som regeringens udspil til en ældrereform på ingen måde løser.

Er det ikke rimeligt nok, at det ikke er nok at have et ønske om at komme på plejehjem, men at det er en visitator, der går ind og vurderer, om man er dårlig nok til at få den plads?

- Jo, det var det, hvis visitatoren var uafhængig af kommunens økonomi. Vi har behov for mere eller mindre uafhængige instanser, der skal lave den vurdering. Jeg drømmer om, at de praktiserende læger kunne komme ind over her.

TV 2 har forelagt kritikken for ældreminister Mette Kierkgaard (M) og spurgt, hvordan hun forholder sig til Ældre Sagens forslag om at lade visitationen ligge hos de praktiserende læger i stedet for hos kommunen.

I et skriftligt svar kalder hun det "ulykkeligt, når der er ældre mennesker, som ikke får den rette pleje og omsorg". Hun afviser dog at forholde sig til den konkrete sag.

- Kommunerne har ansvaret for, at ældre borgere visiteres til den rette hjælp inden for rammerne af lovgivningen, og jeg forventer selvfølgelig, at de lever op til det ansvar, skriver ældreminister Mette Kierkgaard til TV 2.