En biolog og en professor påpeger, at det ikke nytter at forlange nulrisiko, for så skal vi alle lukke os inde eller gå i rumdragt.
Flere eksperter rejser nu spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan bruge den risikovurdering, der ligger til grund for, at minkerhvervet af et flertal i folketinget er erklæret forbudt frem til 2023.
For de eksperter, der normalt rådgiver regeringen om husdyrsygdomme, er ikke blevet hørt i denne sammenhæng. Det kunne TV 2 afdække tirsdag.
Risikovurderingen er alene foretaget af Statens Serum Institut, som finder, at der vil være en risiko af en "ukendt størrelse" ved minkdriften.
Men denne vurdering giver ikke nogen mening, lyder det fra eksperterne - for der vil altid vil være risiko forbundet ved dyre- og planteproduktion, og det er derfor umuligt at få opfyldt regeringens ønske om en total risikofri genåbning af minkerhvervet.
Enhver situation rummer risiko
Som ekspert på mange af de områder, der relaterer til emnet, undrer molekylærbiolog på Aarhus Universitet Poul Nissen sig meget over beslutningen.
Han mener, det er naturligt at inddrage flere ekspertiser og fagområder. Han nævner herunder Dansk Veterinær Konsortium, som under normale omstændigheder forholder sig til de praktiske ting i forhold til håndteringen af risiko ved sygdom i husdyrbesætninger, forklarer han.
- De skal naturligvis også på bordet, når man tager sådan en vurdering, siger Poul Nissen.
Forholdt fødevareminister Rasmus Prehns forklaring om, at SSI's risikovurdering alene er nok til at konkludere risikoen for menneskers liv og helbred, svarer biologen, at enhver situation rummer risiko - hypotetisk og praktisk, som kræver en vurdering.
- Her er det bare blevet vurderet, at man ikke kan afvise en risiko. Men det kan man ikke i ret meget på denne jord. Der er Dansk Veterinær Konsortium meget vigtig. For de kan omsætte det epidemiteknologiske til en praktisk risikovurdering, siger han.
Problemer, hver gang en sten bliver vendt i sagen
Sådan er proceduren ifølge Poul Nissen i andre lande. Blandt andet i Sverige, hvor man har bevaret avlsstammer.
- Så mon ikke også man kunne have nået andre vurderinger, hvis man havde inddraget flere fagområder i Danmark, lyder det fra biologen.
Han oplever, at der dukker "problemer og underlige forhold op", hver gang en ny sten bliver vendt i minksagen.
- Både som forsker og borger er jeg på mange måder indigneret over hele forløbet. Så jeg håber, man kommer til bunds i det. Der er rigtig mange usikkerheder om, hvad der er faglige vurderinger, og hvad der er politiske beslutninger. Vi kan ikke have udenomsparlamentariske beslutninger om at nedlægge erhvervsliv i Danmark, og vi kan heller ikke have armsvridning på myndigheder, så man får vurderinger, man kan bruge. Den slags usikker kan vi ikke leve med, siger Poul Nissen.
Verdenskendt dansk ekspertviden er ikke blevet brugt
Professor på Institut for veterinær- og husdyrsvidenskab på Københavns Universitet, Søren Saxmose Nielsen, mener slet ikke, at Statens Serum Institut har lavet en risikovurdering i sagen.
- De har ikke haft et spørgsmål, som de har opstillet data til og forholdt sig til, siger han.
Som eksempler på dataspørgsmål, nævner han, hvor stor en andel af befolkningen, der er vaccineret - hvilket vi ved meget præcist. Eller hvordan påvirker det, hvis der bliver stillet krav til minkavlerne? Hvor mange minkavlere skal der etableres - er det 1100, som der var førhen? Eller er det 35, som man måske ser i Sverige?
Ifølge Søren Saxmose Nielsen er Danmark blevet verdenskendte på veterinærområdet for at håndtere smitsomme sygdomme. Blandt andet på baggrund af erfaringer med zoneinddeling i forbindelse med smittede dyrebesætninger. Men den erfaring blev ifølge Søren Saxmose Nielsen ikke brugt i forbindelse med minkhåndteringen i efteråret 2020.
- Hvordan kunne man have gjort det, og hvad ville det have betydet for en eventuelt etablering af et fremtidigt minkerhverv? Det spørgsmål er ikke rigtigt blevet stillet, siger han.
To kasketter
Søren Saxmose Nielsen mener, at Statens Serum Institut har to kasketter på; risikovurdering og risikohåndtering.
- De to ting skal man ikke blande sammen, fordi så går det galt. Det er sket mange gange før, og det er derfor, man prøver at adskille dem, siger han.
Ligesom Poul Nissen henviser Søren Saxmose Nielsen til minkhåndteringen i Sverige. Han undrer sig over, at erfaringerne fra nabolandet slet ikke er blevet inddraget i den danske beslutning.
Han anerkender heller ikke regeringens argument om, at danskernes sundhed og sikkerhed vejer vigtigst.
- Det kan jo ikke nytte noget, at der skal være en nulrisiko, for så kan vi ikke leve. Så skal vi lukke os inde eller gå i rumdragt, når vi går ud. Statsministeren har sagt, at corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom. Men ikke, når det drejer sig om mink. Det ringer fuldstændigt forkert i mine ører, lyder det fra Søren Saxmose Nielsen.
Uværdigt og uærligt
Også hos oppositionen på Christiansborg er man uforstående overfor argumentationen.
Her er næstformand i Venstre, Sophie Løhde, enig med de to eksperter.
- Jeg synes i det hele taget, at opførslen fra regeringens side er enormt uværdig og uærlig overfor alle de mange mennesker, som lige nu står i en meget usikker og uvis situation, siger hun og kalder ordren om at udrydde mink ulovlig.
SF mener ikke, sagen er problematisk
Hos regeringens støtteparti SF, mener fødevareordfører Carl Valentin ikke, at sagen er problematisk.
- Det væsentligste for os at få afklaret var, om der var en sundhedsmæssig risiko for mennesker forbundet med genopstarten af minkavl. Det er Statens Serum Institut helt bestemt kapable til at lave en vurdering af, siger han.
Samtidig erkender han, at man godt kan bruge de veterinære eksperter, hvis man "har et meget brændende ønske om at genstarte minkavl og gerne vil undersøge alle mulige specifikke måder, hvorpå man kan gøre det."
- Det er ikke et ønske i SF. Vi mener ikke, at minkavl skal starte op igen. Derfor synes vi heller ikke, vi skal bruge skatteborgernes penge til at finde løsninger til et erhverv, der er blevet kompenseret og lukket ned, siger Carl Valentin.
