Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En million mink skal aflives - derfor spreder smitten sig hos dem

Der er både en helt praktisk og en biologisk grund til, at smitten spreder sig hurtigt blandt mink, siger eksperter.

Regeringen har besluttet, at op mod 100 minkbesætninger og over en million dyr skal aflives på grund af coronavirus.

Det meddelte fødevareminister Mogens Jensen (S) på et pressemøde torsdag, i kølvandet på, at der er konstateret smitte på 41 minkfarme i Nordjylland, mens 20 besætninger er under mistanke.

Og spørger man overlæge og virolog på Statens Serum Institut Anders Fomsgaard er det ikke underligt, at smitten løber hurtigt blandt de pelsede dyr.

- Minkene står jo snude mod snude ved siden af hinanden på de her besætninger. De holder jo ikke afstand. Så når én er smittet, spreder virussen sig hurtigt i hele flokken, siger han.

FORLØBET MED MINK OG CORONAVIRUS

Her følger udvalgte nedslag i forløbet med coronavirus på minkfarme i Danmark:

  • 17. juni kommer den første melding fra Fødevarestyrelsen om, at man har konstateret coronasmitte på en minkfarm i Nordjylland.
  • 20. juni oplyser Fødevarestyrelsen, at der er coronasmitte på endnu en minkfarm.
  • 22. juni sætter Fødevarestyrelsen gang i en omfattende screening af 120 minkfarme. I tiden efter kommer løbende meldinger om coronasmitte på flere minkfarme.
  • 15. september kan netmediet Nordtinget fortælle, at hver femte nordjyske minkfarm har haft coronasmitte blandt mink.
  • 30. september opfordrer Miljøstyrelsen jægere i Nordjylland til at indlevere nedlagte rovdyr for at finde ud af, om der er sket coronasmitte herfra og til minkfarme.
  • 1. oktober oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S), at der er konstateret coronasmitte på i alt 41 danske minkfarme. Op mod 100 nordjyske besætninger skal aflives.

Kilder: Fødevarestyrelsen, DR, Nordtinget samt Miljø- og Fødevareministeriet.

Virus har tilpasset sig mink

Men der er også en mere biologisk grund til, at lige netop mink bliver smittet, siger Peter Ben Embarek, der er ekspert i fødevarer og såkaldte zoonoser - infektionssygdomme, som overføres fra dyr til mennesker - hos Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Ifølge ham skyldes det, at virussen har tilpasset sig netop de pelsede dyr på samme måde, som den har gjort med mennesker.

- Vi har heldigvis påvist, at mange af vores almindelige husdyr som køer, høns og grise ikke er følsomme over for sygdommen. Så risikoen for, at den spredes hos dem, er næsten lig med nul, siger Peter Ben Embarek.

Smitter fra mink til mennesker

Til gengæld betyder virussens tilpasning, at sygdommen kan smitte fra mink til mennesker, og det var grunden til den drastiske beslutning om at slå de mange besætninger af mink ned.

- Vi anser det som så alvorligt et folkesundhedsmæssigt problem, at det vil være nødvendigt at aflive, sagde fødevareminister Mogens Jensen på torsdagens pressemøde.

Danmark er verdens største minkavlernation. Og når man arbejder med mink, er man i tæt kontakt med dyrene, når man fodrer dem, plejer dem og renser burene. Derfor er der stor risiko for smitte her, lød det fra Kåre Mølbak, faglig direktør på Statens Serum Institut, på pressemødet.

- De data, vi har, siger, at der er betydelig større risiko for at blive smittet, end hvis man er sygeplejerske eller læge, sagde han.

Nogle af de 96 tilfælde af coronavirus, der er blevet konstateret i Hjørring og Frederikshavn i løbet af den seneste uge, kan da også spores tilbage til mink.

Opbakning fra minkavlerne

Og selvom det medfører store omkostninger og besvær, bakker de danske minkavlere op om regeringens beslutning. Sådan lyder det fra Tage Pedersen, der er formand for Danske Minkavlere.

- Det er en voldsom beslutning, som lige skal synke ind hos os allesammen. Det er et langt større omfang, end vi havde forventet, siger han og fortsætter:

- Men vi bakker selvfølgelig fuldt op om det, når regeringen og myndighederne gør det. Det er der fuld forståelse for.

Også Bjarne Pedersen, der er minkavler ved Sindal bakker op.

- Min umiddelbare reaktion er, at det er den rigtige beslutning. Det jeg kan være bange for er, at man ikke går langt nok syd på, siger han.

Hvad har det af betydning for din forretning?

- Det kommer meget an på, hvad kompensationen er. Men nu har jeg haft den her besætning i nogle år, og det går rigtig godt, så det er ærgerligt. Men set med de store briller, så er det nok den rigtige beslutning.

De berørte minkavlere vil af regeringen blive kompenseret for, at deres dyr skal aflives.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.