Valgret betyder, at man må stemme ved kommunal- og regionsvalget. Det må man hvis:

• Man er fyldt 18 år
• Man har fast bopæl i henholdsvis kommunen og regionen
• Man har dansk indfødsret, er statsborger i et af de øvrige EU-lande samt Island og Norge, eller har haft bast bopæl i Danmark uden afbrydelse i de sidste tre år.

• Kommunalbestyrelsen er den øverste kommunale myndighed. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kan tage stilling til enhver sag, der vedrører kommunen.
• Under kommunalbestyrelsen findes forskellige udvalg, som er ansvarlige for hver deres fagområde. Eksempler kan være teknik- og miljø udvalg, børn- og ungeudvalg og kultur- og fritidsudvalg. 

• For at stille op til kommunal- og regionsvalg skal man opføres på en kandidatliste.
• I langt de fleste kommuner skal kandidatlisten være underskrevet af mindst 25 vælgere, før det kan træde i kraft. For Aarhus, Odense og Aalborg Kommune hedder tallet 50 vælgere, og i Københavns Kommune er det 150.
• En kandidatliste til regionsvalget skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen.
• Kandidatlister, der blev valgt ind ved sidste valg, og som stadig er repræsenteret ni uger før valgdagen, kan dog fritages for at indsamle vælgerunderskrifter, hvis partiet anmoder om det.

• Mandaterne fordeles efter den såkaldte d’Hondtske fordelingsmåde, som er en matematisk fremgangsmåde. Det fortæller Jørgen Elklit, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet.
• Han forklarer, at de stemmetal, som partierne har, bliver divideret med en, to, tre og fremefter. Divisionerne fortsætter, indtil alle mandater er fordelt.
• Hvis Socialdemokratiet for eksempel har fået flest stemmer i en kommune, bliver deres stemmetal først divideret med én. Dernæst følger partiet med næstflest stemmer, det kunne for eksempel være Venstre.
• Når alle partiers stemmetal er divideret med én, starter man forfra og dividerer med to. Divisionen hjælper med at finde frem til de største summer. Partierne med de største får nemlig flest mandater.
• Hvis en kommune for eksempel har otte mandater, kan det betyde, at Socialdemokratiet får første mandat, tredje mandat og sjette mandat. 

• Mandaltallet i en kommune skal være et ulige tal mellem 9 og 31. I København har borgerrepræsentationen dog 55 medlemmer.
• Mandaltallet i regionerne er 41.
• Mandattallet til kommunalvalget afhænger af, hvad den siddende kommunalbestyrelse har bestemt for den kommende valgperiode. Hvis kommunalbestyrelsen vil ældre antallet af medlemmer, skal ændringen ske inden 1. august i valgåret.

• Partier kan støtte hinanden ved at indgå i et valgforbund.
• Hver kandidatliste kan kun indgå i ét valgforbund, og valgforbundet skal være indgået inden valgdagen.
• I Københavns Kommune har Veganerpartiet, Grøn Omstilling, Klimapartiet Momentum og Alternativet for eksempel valgt at gå i valgforbund med hinanden
• Formålet med valg- og listeforbund er at modvirke, at de store kandidatlister bliver favoriseret. Desuden mindskes stemmespild, når lister vælger at gå sammen i større ”enheder”.
• Ifølge Jørgen Elklit har valgforbundene dog ikke længere den ønskede effekt.
• De blev i sin tid indført for at give de små partier en større chance for at blive valgt ind, fortæller han.
• I dag vælger mange partier at lave alliancer ud fra, hvem de politisk arbejder bedst med. Men det betyder også, at mange små partier indgår i valgforbund med store partier, hvor de store partier igen bliver forfordelt, siger Jørgen Elklit.  

• Når antallet af mandater er fordelt ud på kandidatlisterne, skal partierne vælge, hvem af deres kandidater, der skal have mandaterne.
• Her skelner man mellem sideordnet opstilling og prioriteret rækkefølge.
• Hvis en kandidatliste har opstillet kandidaterne i en sideordnet opstilling, vælges kandidaterne efter, hvor mange personlige stemmer de har fået.
• Hvis en kandidatliste har opstillet kandidaterne i en prioriteret rækkefølge, er fordelingen lidt mere kompliceret. Men oftest vil det være de øverste kandidater på listen, der bliver valgt ind.
• Der er dog mulighed for at sprænge listen, hvis en kandidat får mange personlige stemmer.
• Hvis et parti får valgt flere mandater ind i kommunalbestyrelsen, end partiet har opstillet kandidater, får de kun det antal mandater, der er på listen.
• De sidste mandater vil i stedet gå videre til et andet parti.
• Hvis partiet er med i et valgforbund, vil mandatet gå til det parti i forbundet, som står til at få det næste mandat.
• Hvis partiet derimod ikke er i et valgforbund, vil mandatet gå til det parti, der står til at få et yderligere mandat.
• I mange partier er det en tommelfingerregel, at der er lige så mange kandidater på stemmesedlen, som der er pladser i byrådet.
• På den måde er de sikre på, at de kan fylde de pladser ud, de får stemmer til.

• På selve valgaftenen sætter de forskellige partier og lokallister sig sammen for at finde et politisk flertal for deres borgmesterfavorit. Det kalder man for konstitueringsprocessen.
• Under konstitueringsprocessen vil udvalgsposter og konkret politik som regel også være op til diskussion.
• Den juridisk bindende konstituering sker dog først mellem 1. og 15. december.
• Her vælger kommunalbestyrelsen endegyldt en borgmester og en viceborgmester.
• Samtidig bliver pladserne i udvalgene under kommunalbestyrelsen fordelt mellem kommunalbestyrelsens medlemmer.