Har for mange kvinder: Nordjysk universitet vil fjerne køn og alder, når de ansætter

Selvom der er udfordringer ved en anonymiseret ansættelsesproces, er det ifølge Aalborg Universitet et forsøg værd.

Fremover vil det ikke længere være muligt at skele til hverken alder, køn eller etnicitet, når Aalborg Universitet skal hyre nye medarbejdere i deres administration.

Universitetet igangsætter nemlig et nyt forsøg med en ansættelsesproces, der et langt stykke hen ad vejen skal anonymisere ansøgerne.

quote I bund og grund kan jeg ikke se idéen med det. Jeg synes, at det er kunstigt.

Aase Hoeck, selvstændig headhunter med speciale i rekruttering af kvindelige ledere

Forsøget løber over et år og foregår udelukkende i universitetets administration. Her er kønsfordelingen nemlig helt skæv, fortæller universitetets rektor, Per Michael Johansen.

- Det er ikke nødvendigvis kvinderne, der er det underrepræsenterede køn. I vores administrative stillinger er kønsfordelingen 70/30 i kvindernes favør, siger han.

Kønsfordelingen er dog helt anderledes, hvis man kigger på universitetets videnskabelige stillinger. Her vurderer Per Michael Johansen, at 80 procent af de ansatte er mænd.

Hvis forsøget med de anonymiserede ansættelsesprocesser et år fra nu viser sig at have en positiv effekt, vil Aalborg Universitet undersøge, hvordan de kan udbrede ansættelsesmetoden til det videnskabelige område.

"Stærk og handlekraftig leder"

Forsøget starter allerede ved stillingsopslaget. Her skal et computerprogram sørge for, at annoncen er ryddet for kønsbias.

Det vil sige, at ord, der på forhånd kan skabe en stereotyp opfattelse af, hvilket køn universitetet ønsker at ansætte, byttes ud med mere neutrale ord.


quote Vi har alle præferencer med hjemmefra, men vi skal, så vidt vi kan, neutralisere dem

Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet

Per Michael Johansen kommer med et eksempel:

- Hvis man skriver, at man søger en "stærk og handlekraftig leder", ligger der allerede et bias (en forudindtagethed, red.) i, hvilken persontype og køn der søger sådan et job. Det er sådan en hvid, midaldrende, ciskønnet mand som mig.

Kan ikke fjerne det helt

I anden del af den anonymiserede ansøgningsproces bliver al information om ansøgernes køn, alder og etnicitet fjernet fra deres cv. Hvis ikke ansøgerne selv har gjort det, bliver det fjernet af universitetet, før deres ansættelsesudvalg får dem i hænde.

- De, som kommer til samtale på stillingen, bliver stillet de samme spørgsmål og præsenteret for de samme cases. Det skal sikre, at man får en ligelig behandling uagtet køn, siger Per Michael Johansen.

Men når ansøgerne møder op til samtalen, vil alder, køn og etnicitet vel alligevel blive afsløret? Så I kan vel ikke udelukke, at ansættelsesudvalgets bias har en effekt på, hvem der i sidste ende bliver ansat?

- Nej, det kan vi ikke. Den iboende bias vi har, kan vi jo ikke komme til livs, men vi kan prøve så godt, som vi kan. Vi har alle præferencer med hjemmefra, men vi skal, så vidt vi kan, neutralisere dem. Men jeg ved godt, at vi ikke helt kan fjerne dem.

Kunstigt og besværligt

Aase Hoeck, der er selvstændig headhunter med speciale i rekruttering af kvindelige ledere og direktør for flere virksomheder, har ikke megen fidus til anonymiserede ansøgninger.

Faktisk har hun svært ved at se fordelene.

- I bund og grund kan jeg ikke se idéen med det. Jeg synes, at det er kunstigt, siger hun.

Desuden forlænger og besværliggør det processen, mener hun.

Men kan det ikke give en fordel for mennesker, der ellers oplever at blive sorteret fra? Eksempelvis en kvinde på 30, der ikke har fået børn endnu?

- Jamen, hvis kvinden på 30 bliver indkaldt til samtale, kan firmaet bare vælge hende fra alligevel, når de først har set hende, hvis de eksempelvis tænker, at de ikke har råd til at ansætte en, der muligvis snart skal på barsel, svarer Aase Hoeck og tilføjer:

- Så det kan godt være, at hun kommer til samtale, men firmaet har stadigvæk bestemte ønsker, de gerne vil have opfyldt i en kandidat.

Hun mener dog, at den anonymiserede ansættelsesproces kan have den fordel, at det tiltrækker et segment, der synes, at det er "forfriskende og anderledes".

Rektor ved Aalborg Universitet Per Michael Johansen forstår "til fulde", at der kan være udfordringer ved forsøgsordningen.

- Der er selvfølgelig iboende problemstillinger, men vi har lyst til at prøve det af og finde ud af, om det virker. Vi vil have adgang til de bedste hjerner, og derfor må vi forsøge at skabe en lige adgang for talentmassen, afslutter han.


Seneste nyt

fra Nordjylland