Regeringen og en bred række partier er tirsdag blevet enige om en ny skattereform.

Skattereformen skal bidrage til at sikre målsætningen om en 70 procent reducering af CO2-udledning frem mod 2030 og blev tirsdag eftermiddag præsenteret af finansminister Nicolai Wammen (S).

- I dag præsenterer vi en grøn skattereform og en kickstart, som betyder, at vi vil skabe tusindvis af arbejdspladser, og at vi vil forandre dansk erhvervsliv i en grøn retning for altid, lød det fra ministeren på pressemødet.

Ingen CO2-afgift - endnu

Et af hovedpunkterne i aftalen er, at aftaleparterne vil sikre, at der i løbet af de næste år kommer en højere og mere ensartet afgift på CO2-udledninger.

En lang række organisationer, partier samt Klimarådet har netop anbefalet ændrede afgifter på CO2. Men de bliver altså ikke indført med det samme.

Skattereformen implementeres i to faser:

1. Der kommer en energiafgift i 2023 på 6 kroner per gigajoule, og samme år vil afgifterne blive differentieret efter brændselstype.

2. Enkelte brancher er fritaget indtil 2025, herunder landbrug og gartnerier, hvorefter afgiften skal gøres ensartet og gælde alle brancher.

Det er aftaleparternes ambition, at der i 2030 er en helt ensartet CO2-afgift.

Hvorfor vente så længe med at indføre en CO2-afgift, hvorfor ikke gøre det nu?

- Det er en hovedmotor, men det er også en kompliceret motor. Og derfor vil vi gerne være sikre på, at vi gør det rigtigt, siger finansminister Nicolai Wammen til TV 2.

Ekspertudvalg skal udregne model

Allerede i regeringens udspil lød meldingen, at "det endnu ikke er muligt at lave en tilstrækkelig god beskatningsmodel for en CO2-afgift, der kan virke i praksis."

Eksempelvis pegede regeringen på de praktiske udfordringer ved beskatning af de dele af landbruget, hvor udledningen ikke stammer fra energiforbrug.

Derfor nedsættes der et ekspertudvalg, der i 2021 eksempelvis skal komme med bud på, hvordan afgiften beregnes, og hvad det skal koste at udlede et ton CO2. Herefter skal der politisk tages beslutning om, hvordan afgiften konkret skal udmønte sig.

Lempelser til erhvervslivet

Derudover indføres der også en række fradrag og kompensationsordninger – blandt andet for grønne investeringer, straksafskrivninger og en forlængelse af fradrag i 2021 for forskning og udvikling.

Forventningen er, at energiafgiften vil reducere CO2-udledningen med 0,5 millioner tons, men at det tal kan blive opjusteret markant, når der er truffet endelig beslutning om, hvordan CO2-afgiften skal udformes.

Udover afgifterne er regeringen og aftaleparterne også blevet enige om kompensation til erhvervslivet for samlet knap 6 milliarder kroner.

Det har til formål at give erhvervslivet bedre muligheder for at omlægge deres produktion og foretage nødvendige investeringer. Blandt andet ved en udvidelse af erhvervspuljen med 315 millioner kroner og en tilskudspulje på 360 millioner kroner.

Enhedslisten forlod forhandlinger

Aftalen om den nye skattereform er indgået mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti.

Dermed er støttepartiet Enhedslisten, som valgte at forlade forhandlingerne, ikke med i aftalen.

Ifølge Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, er aftalen "et voldsomt svigt på klimaområdet" – blandt andet fordi aftalen ikke indeholder en CO2-afgift.