Danskerne skærer ned på forbruget som følge af de stigende priser.

Det er især dagligvarer, der bliver sparet på, men der bliver også brugt færre penge på elektricitet og boligopvarmning, viser en ny Megafonmåling foretaget for TV 2.

37 procent af de adspurgte danskere svarer, at de sparer på dagligvarer, og det er ikke så overraskende, mener Louise Aggerstrøm, der er forbrugerøkonom hos Danske Bank.

Ifølge hende sparer danskerne nemlig på de områder, hvor det har været meget tydeligt og mærkbart, at priserne er steget.

- Prisen på smør, æg og mælk er gået op, og det gør, at det er meget nemt at forholde sig til, at det er blevet dyrere, siger forbrugerøkonomen.

Kan særligt ses i supermarkedet

Dagligvarer har nemlig længe været et område, hvor danskerne har skruet op for forbruget, fordi man under coronakrisen ikke brugte penge på så meget andet.

Derfor har det for mange været nærliggende at begynde at skære her, siger Louise Aggerstrøm.

- Nu ser vi, at folk køber lidt mere discount, og noget som er den billigere version af, hvad de ellers har købt, siger hun.

I Megafon-målingen, der har 1.076 respondenter, svarer hver tredje dansker også, at de sparer på forbruget af elektricitet og opvarmning af deres bolig.

Under coronakrisen så man også, at flere skruede op for luksusvarer og takeaway, og her begynder danskerne også at skære lidt. I Megafonmålingen svarer 30 procent, at de skærer ned på takeaway og restaurantbesøg.

Inflationen i Danmark nåede i juni sit højeste niveau siden 1983, og netop i krisetider er det normalt, at man først skærer ned på de ting, der bedst kan undværes.

Selvom prisstigningerne er de samme for alle, bliver danskerne ramt forskelligt, fortæller Louise Aggerstrøm:

- Der er ingen tvivl om, at de, der virkelig mærker det her, og hvor det gør ondt, er dem, der ikke har den her ekstra luft i økonomien. Dem, hvor der ikke er nogle luksusvarer, man kan skære ned på.

Skærer også lidt på ferier

Et mindre antal af de adspurgte danskere – 12 procent – svarer, at de stigende priser har fået dem til at droppe rejser til udlandet denne sommer. Men helt uden planer er danskerne tilsyneladende ikke.

- Vi kan se, at folk stadig har godt mod på at gå ud og gå på restaurant, de har også godt mod på at tage på ferie, siger Louise Aggerstrøm og peger på coronakrisen som en faktor.

- Vi har et stort opsparet behov for at gå ud og lave nogle af de ting, som vi ikke har kunnet de sidste to-tre år, siger hun.

Man kan dog se, at 35 procent svarer, at de enten er helt enige eller overvejende enige i, at stigende priser har fået dem til at spare mere på udgifterne til sommerferien, end de ellers ville have gjort.

Hun ser, at danskerne er ekstremt opmærksomme på priserne og på at skære ned, hvor de bedst kan gøre det.

Udviklingen, hvor danskerne er bekymrede og holder lidt igen, varer nok ved et stykke tid, vurderer hun.

- Vi forventer, at priserne gradvist stopper med at stige helt lige så meget, når vi kommer ind i slutningen af året og starten af næste. Jeg tror ikke, at vi nødvendigvis kan lægge den her krisestemning bag os, siger hun.

Skaber en frygt hos os

Ashley Breteton, direktør i virksomheden Brave og cand. merc. i forbrugeradfærd, mener, at prisstigningerne på netop hverdagsvarerne skaber en angst hos folk.

- Du går ind og scanner de varer, som du plejer at købe og siger: "De er jo steget". Så genererer du noget angst og tænker: "Nu er jeg nødt til at gå i sparemode", siger han.

Adfærdseksperten forventer, at flere af os vil kigge efter andre produkter og måske skære ned på, hvor ofte vi forbruger bestemte ting – eksempelvis takeaway. Han tror dog ikke, at der vil gå længe, før vi vender tilbage til normalen.

- Vi er vanedyr, så der vil gå et lille stykke efter chokket, og så vil jeg kunne forudse, at vi nok ikke lander på samme høje niveau, men vi switcher nok lidt tilbage, for det er jo meget komfortabelt at få leveret en pizza på dørmåtten.