Theresa Scavenius. Foto: Philip Devali / Ritzau Scanpix
Opdateret: 1. december 2022
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Klimaordfører i stiv modvind: Nu er klima "totalt min mærkesag"

Foto: Philip Devali / Ritzau Scanpix

Klima er ikke noget, som Theresa Scavenius "personligt går op i", siger hun til TV 2. Det er et "fælles problem for os alle sammen".

De seneste dage har Alternativets klimaordfører, Theresa Scavenius, der er valgt i Nordjylland, været i vælten, efter at det i Frihedsbrevet er kommet frem, at hun har fløjet 24 gange i løbet de seneste fem år.

Det har ført til debat om, hvorvidt ordførere og politikere selv skal gå forrest som et godt eksempel og for eksempel efterleve en klimavenlig livsstil.

Efter Frihedsbrevets historie skrev Theresa Scavenius på Facebook, at mediet ”rammer ved siden af”, når de forsøger at udstille hende som ”hykler”. Samtidig bedyrede hun, at hun ikke mener, at politikere skal være rollemodeller for resten af befolkningen.

En ytring, der fik Politikens kronikredaktør Marcus Rubin til tasterne i en leder om, at Theresa Scavenius bør skamme sig.

Tirsdag aften var Theresa Scavenius i programmet Deadline for at deltage i netop den debat med Politiken-redaktøren.

Og her vakte det undren, da klimaordføreren fra Danmarks selvudnævnte grønneste parti udtalte, at hun ikke har klima som sin mærkesag. For under valgkampen havde piben en helt anden lyd.

- Klima, klima, klima

En gennemgang af fire kandidattests viser, at Theresa Scavenius har svaret ”klima” samtlige gange, hvor hun blev spurgt til sine mærkesager.

I DR's kandidattest til kommunalvalget i 2021 svarede hun sågar ”klima” til alle tre mulige prioriteringer af mærkesager, mens hun i Politikens kandidattest til folketingsvalget satte klimapolitik øverst på listen over mærkesager.

I øvrigt er klima ikke en mærkesag for mig

Theresa Scavenius (Å)

Klimaordføreren har da også beskæftiget sig indgående med klima de seneste år både gennem sin politik og som forsker i klimapolitik.

Til folketingsvalget blev hun valgt ind for Alternativet, som fik seks mandater. Men knap var hun landet i stolen på sit nye kontor, før hendes flyaktivitet blev genstand for fokus i medierne.

- Jeg accepterer ikke den præmis, at man skal være moralsk bedre, fordi man skal have en mærkesag, og i øvrigt er klima ikke en mærkesag for mig, sagde hun tirsdag i Deadline.

Onsdag spurgte TV 2 Theresa Scavenius, hvordan det hænger sammen, at hun som Alternativets klimaordfører ikke har klima som mærkesag. Et interview, hvor hun i løbet af 15 minutter gik fra at fastholde tirsdagens udtalelse til afslutningsvis at kalde klima ”totalt min mærkesag”.

Det er ikke noget, som jeg personligt går op i

Theresa Scavenius (Å)

Går ikke personligt op i klimaet

Flere gange under interviewet med TV 2 forklarede Theresa Scavenius, at klimakrisen er en samfundskrise, der skal løses i ”fællesskab gennem politiske instrumenter” på samme vis, som coronakrisen var det.

Det er årsagen til, at hun ikke vil kalde klimaet for en mærkesag.

- Der var jo ikke nogen, der havde corona som mærkesag, siger Theresa Scavenius.

I flere kandidattests under valgkampen har du angivet klimaet som din mærkesag. Hvordan hænger det sammen med, at du siger, at klimaet ikke er en mærkesag for dig?

- Når jeg har svaret på de der tests, så er det, fordi jeg siger, at klima er den ting, jeg går op i allermest, siger Therese Scavenius og tilføjer, at der med kandidattests er tale om standardformularer:

- Klimakrisen er et problem, vi skal have løst. Det er ikke noget, som jeg personligt går op i. Det er ikke en sag, jeg har, det er et fælles problem for os alle sammen.

Så du går ikke op i klimaet?

- Jo, det gør jeg, og jeg arbejder for det hver dag. Men "mærkesag" lyder lidt som om, at det er en sag, jeg har fundet på. Det er det ikke. Derfor holder jeg fast i, at det ikke er min mærkesag, men et fælles problem, vi skal have løst.

Ud fra ordbogens definition så ja, så er det totalt min mærkesag

Theresa Scavenius (Å)

- Totalt min mærkesag

Når man slår ordet "mærkesag" op, er definitionen en "sag, som man tillægger stor betydning og arbejder målrettet for – ofte inden for politisk arbejde". Tillægger du ikke klimaet stor betydning?

- I den definition kan du helt klart godt sige, at jeg har klimaet som mærkesag. Så det er mere, når vi bruger mærkesag i den der politiske facon, hvor det handler om, at man har en personlig sag, som man særligt selv går op i. Det er den, jeg gerne vil gøre op med, forklarer Theresa Scavenius.

Der er jeg simpelthen lige nødt til at spørge dig igen: Du går ikke personligt op i klimaet?

- Jo, det gør jeg. Du misforstår mig. Det er ikke, fordi jeg ikke gør det personligt, men det er ikke kun min sag. Det er vores alle sammens sag. Det er det, der er min pointe.

Så er klimaet din mærkesag ud fra ordets semantiske betydning?

- Ud fra ordbogens definition så ja, så er det totalt min mærkesag. Men hvis vi snakker om det i politikersprog, så er det ikke en sag, jeg kæmper for alene, det er et fælles problem, vi skal have løst. Alle skal være opmærksomme på det, og alle skal have det som deres mærkesag, hvis du vil have den formulering.

Theresa Scavenius har tidligere været medlem af Radikale Venstre og Alternativet. Sidstnævnte forlod hun for at stifte klimapartiet Momentum. Da det ikke opnåede nok vælgererklæringer til at kunne opstille, gik Scavenius tilbage til Alternativet.


mads Hoxer . Foto: Christian Schrold/Ritzau Scanpix

Mads Hoxer ville bevise sig til EM: - Det har været okay, konstaterer han ydmygt

Foto: Christian Schrold/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mads Hoxer endte med at spille en afgørende rolle på det danske landshold, alligevel er det en ydmyg nordjyde, der igen var at finde til træning i Aalborg Håndbold torsdag.

Inden EM-slutrunden fortalte Mads Hoxer ved flere lejligheder, at han gerne ville bevise sig, efter han ved de seneste slutrunder har været uheldig at være ramt af forskellige skader.

Og det formåede han i særdeleshed at gøre, hvis man spørger både holdkammeraterne, eksperterne og håndbold-Danmark. Når man spørger ham selv, er han dog noget mere ydmyg og nordjysk omkring sin præstation.

- Jeg synes, det har været okay. Jeg har været glad for de minutter, jeg har fået og har prøvet at gøre det så godt som overhovedet muligt - uanset hvor det har været henne. Så det, synes jeg, er gået fint. Så er det selvfølgelig altid sjovere, når man spiller, det synes alle, og det synes jeg også, fortæller han.

Havde ikke regnet med, at det skulle ske

Mads Hoxer fik sammen med klubkammeraten Thomas Arnoldsen en noget afgørende rolle i Danmarks finale mod Tyskland, efter holdkammeraten Simon Hald blev ukampdygtig i EM-semifinalen mod Island.

De to Aalborg-spillere skulle nemlig erstatte den store stregspiller, og hjælpe den tidligere Aalborg-spiller Magnus Saugstrup med at dække midten i det danske forsvar.

- Jeg synes, det var sjovt. Jeg kan også godt lide at prøve at spille lidt rundt omkring, og det fik jeg jo lov til, men jeg havde ikke lige regnet med, at det skulle ske i en EM-finale for første gang. Men jeg tog det lidt, som det kom, og fik det bedste ud af det, fortæller han.

En vild måned

Og man må sige, at det gik meget godt for det danske landshold og de to Aalborg-spillere. Det endte nemlig med en dansk sejr og en EM-guldmedalje.

- Det var jo fedt. Det har været en vild måned, og så var det selvfølgelig mega fedt, at vi fik lov til at slutte på toppen, så det var vi utrolig glade for, fortæller Mads Hoxer om kampen, mens de efterfølgende fejringer af guldet også er godkendt:

- Det har jo også været mega sjovt, og vi er jo utrolig glade for og stolte over, at der er så mange, der ville støtte op om os. Både i Herning på kampdagen og selvfølgelig også på Rådhuspladsen. Der var utrolig koldt, og vi synes, at der var mange mennesker i forhold til, hvor koldt det var, så det er vi jo selvfølgelig glade for. Og så er det klart, at så har vi også haft to fede festdage, og man var lidt træt, da man kom hjem tirsdag, men det var sjovt at være med til.

- Glædet mig til at komme tilbage

Efter flere dage med guld-fejringer er Mads Hoxer og holdkammeraterne dog igen at finde på træningsbanen hjemme i Aalborg, og det er faktisk noget, som nordjyderne har set frem til, selvom det ikke er blevet til mange fridage.

- Nu har vi jo lige fået halvanden fridag, så er det ved at være okay igen. Jeg har også glædet mig til at komme tilbage, og jeg har savnet at være her i klubben, så jeg glæder mig til at komme i gang med kampene og hverdagen her, afslutter Mads Hoxer.


Laura Møller Jensen, Aalborg Zoo. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen

Lukket for gæster i månedsvis: Dyrepasser har ekstra travlt med kløpinden

Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo holder lukket for gæster, og det kan mærkes på en del af dyrene, som savner opmærksomhed.

- Vi kan godt mærke, at dyrene reagerer på, at vi holder lukket, fortæller dyrepasser i Aalborg Zoo, Laura Møller Jensen.

Ved første tegn på hende eller kollegaernes tilstedeværelse strømmer en del af dyrene til i søgen efter opmærksomhed.

- Nogle af vores geder kommer jo løbende hen, når vi er i nærheden, og de er meget mere opsøgende på os, end de plejer, lyder det fra dyrepasseren.

Det samme gælder minigrisene, som ved lyden af menneskestemmer farer ud fra deres varme stald og trodser kulden i håb om at blive kløet.

Noget, de er vant til at blive mange gange om dagen af glade gæster. Gæster, som grundet lukning af Aalborg Zoo, ikke er der.

Overraskende opførsel

Aalborg Zoo holder lukket frem til påske, fordi der skal laves seperatkloakering.

Og det kan altså mærkes på dyrene, at parken er noget mere mennesketom, end den plejer. Det gælder både dem med fire ben, og dem, der trives godt i vand.

Noget, der faktisk kommer lidt bag på Laura Møller Jensen.

- Jeg har været overrasket over at se, hvordan søløverne reagerer, siger hun og forklarer, at de vandglade pattedyr springer op og søger kontakt, når der er mennesker i nærheden.

- Når jeg går forbi deres glasvinduer, så svømmer de hen og følger mig, og det giver mig klart en oplevelse af, at de faktisk får noget ud af det samspil, de normalt har med gæsterne, som står på den anden side, lyder det.

Derfor har hun og de andre også fået lidt ekstra opgaver på deres bord i form af ekstra nusseri og aktivering.

- Det fylder noget mere i vores hverdag, end det plejer, fordi der jo ikke er andre til at gøre det, griner Laura Møller Jensen.

Store forandringer i bistroen

Udover ekstra opgaver med dyrene, udnytter parkens ansatte også lukkeperioden til at få løst større og mindre renoveringsprojekter.

Der bliver malet lidt i staldene, piftet op i tropehuset, og så får bistro Skovparken også den helt store tur.

Tropehuset, Aalborg Zoo. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen
Tropehuset bliver frisket op, så det står knivskarpt til den store genåbning. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen

Der bliver både lagt nye gulve, lavet nye diske og indrettet nyt køkken, forklarer driftschef i Aalborg Zoo, Palle Jensen.

- Det er jo sådan noget, vi ikke kan gøre normalt, og her trængte til at ske lidt, siger han, men lover, at ikke alt i bistroen bliver forandret.

Menuen forbliver nemlig stort set uændret.

- Der kommer måske lidt mere økologi. Måske en salat eller sandwich mere. Men ellers er menuen den samme. Vi ved godt, hvad vores gæster vil have.

Og hvad er det?

- Ja, nu er vi jo i Nordjylland, så det er meget pomfritter og hotdogs, siger en smilende Palle Jensen.

Helt nyt anlæg

Kloakarbejdet betyder, at en stor del af Aalborg Zoo lige nu er gravet op. Men det er faktisk ikke det eneste store projekt, de har gang i bag de lukkede døre.

De har også så småt taget hul på det nye løveanlæg, som skal fremtidssikre forholdene for de store rovdyr.

- Det bliver der, hvor elefanterne var før, og det er rigtig godt, for det giver mere plads og bedre rammer for dyrene, forklarer driftschef Palle Jensen.

Det nuværende løveanlæg bliver så inddraget til tigrene, som på den måde også får mere plads.

- Så det er jo en god to i en løsning, siger Palle Jensen.

Aalborg Zoo slår efter planen dørene op igen til påske.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.