Kun to ud af 119 kystnære områder i Danmark lever op til EU's krav for godt vandmiljø, viser tal fra Miljøstyrelsen.
Flere vandområder i Danmark er ramt af kraftigt iltsvind. Det gælder både Limfjorden, det Sydlige Lillebælt, det Sydfynske Øhav, Aabenraa Fjord og Mariager Fjord. Flere steder er der også begyndende iltsvind.
Det viser nye målinger af iltniveauet i de danske farvande, som er lavet af Miljøstyrelsen.
Især Limfjorden er påvirket af et lavt iltniveau i vandet.
- Målingerne fra Limfjorden fra de seneste 14 dage viser, at der er udbredt iltsvind, hvilket ikke var tilfældet på samme tidspunkt i 2019, siger Harley Bundgaard Madsen, kontorchef fra Miljøstyrelsen.
Generelt har målinger de seneste år vist, at iltsvind rammer tidligere og tidligere på året.
Død i havene
Og det er problematisk. For iltsvind går ud over dyr på havbunden som søstjerner, muslinger, fisk og anden biodiversitet.
- Når der er iltsvind, er der ikke ilt til de organismer, der lever i havet. Iltmængden kan starte med bare at være begrænset, så de arter, der har mulighed for det, flytter. Bliver iltsvindet værre, kan det medføre, at fisk og anden biodiversitet dør, siger biolog Therese Nissen fra Danmarks Naturfredningsforening.
Det kan være skidt. Endda rigtig skidt. For når arter forsvinder fra områder med iltsvind, falder biodiversiteten. Og det kan tage mange år, før de forsvundne arter vender tilbage.
I områder, der rammes af iltsvind gentagne gange, kan der tilmed ske en ændring i artssammensætningen, så arter, der er tolerante over for lavt iltindhold, ender med at dominere.
- Kun to ud af 119 kystnære områder i Danmark lever op til EU's krav for godt vandmiljø, fortællerTherese Nissen.
Spildevand og iltsvind
Det er udledning af kvælstof og fosfor fra landbrug og renseanlæg rundt om i landet, som har gjort havmiljøet dårligere og skabt iltsvind.
Tal fra Miljøstyrelsen viser, at landbruget står for omkring 60-70 procent af kvælstofudledningen, mens renseanlæggene står for cirka fem procent.
Yderligere fem procent kommer fra havbrug, dambrug, industri og overløb, mens naturlig udvaskning fra jorden står for cirka 20 procent.
Derfor lyder der også kritiske røster, når der skal udledes spildevand i havet. Det skete senest i maj i år. Her blev den planlagte og meget omdiskuterede udledning af 290.000 kubikmeter spildevand i Øresund udsat til efteråret.
Stiig Markager, der er professor i marineøkologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, peger også på spildevand som syndebuk for iltsvind.
- Det er nærliggende at antage, at den dårlige renseeffektivitet, man har – specielt på det store anlæg omkring København – er medvirkende til iltsvind i Øresund, siger han til TV 2 Lorry.
Og fordi næringsstofferne kan drive nordpå, kan det forårsage iltsvind flere steder.
Opråb fra organisationer
Senest i 2019 råbte flere organisationer op om konsekvenserne af iltsvind i de danske farvande.
Det gjaldt WWF Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening, Levende Hav og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Organisationernes forslag var at gøre bundtrawling forbudt på mindst en tredjedel af de danske havbunde inden 2022, samt begrænse udledningen af kvælstof fra 60.000 til 40.000 tons og stoppe forureningen af havet med miljøfarlige stoffer i 2027.
