Mette Frederiksen: Forventer at initiativer mod coronasmitte bliver nødvendige

Regeringen følger "med stigende alvor og bekymring" udviklingen, skriver statsministeren.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forventer, at det bliver nødvendigt med initiativer, der kan bryde smittekæder og dermed holde smitte nede og forebygge indlæggelser.

Det skriver hun i et opslag på Facebook og Instagram søndag aften.

- Regeringen forventer, at Epidemikommissionen, der blandt andet består af sundhedsmyndighederne, meget snart kommer med indstillinger til regeringen og Folketinget, skriver hun.

Statsministeren skriver, at regeringen "med stigende alvor og bekymring", følger udviklingen.

- Sygdommen begynder igen at få mere alvorlig betydning for vores samfund og sundhedsvæsen. Derfor forventer jeg også, at det bliver nødvendigt med initiativer, der kan bryde smittekæder, lyder det fra Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen kommer desuden med en opfordring til at lade sig vaccinere eller få en revaccination.



Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland