Politiets brug af såkaldte actioncards i deres kommunikation med minkavlerne er centrum for de kommende ugers afhøringer.
I starten af november 2020 fik 60 politiskoleelever til opgave at ringe rundt til landets minkavlere for at fortælle om den beslutning, regeringen netop havde truffet om at aflive alle danske mink.
Fra et callcenter i Vejby fik de mellem 6. og 8. november fat i omkring 250 jyske minkavlere.
Det fremgår af en advokatundersøgelse, der er blevet lavet af forløbet.
Ud af de 250 minkavlere ønskede otte af dem ikke at lave en frivillig aftale om at lade myndighederne komme forbi for at optælle deres mink. Til de tilfælde havde politiskoleeleverne fået udleveret et actioncard – et slags talepapir – hvor der stod, hvad de skulle svare i netop den situation:
”Ved ”NEJ” fra ejer:
Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?”
De oplysninger var dog ifølge advokatundersøgelsen både vildledende og forkerte.
På det tidspunkt havde regeringen ikke lovgrundlaget på plads til at gennemføre aflivningen, og derfor kunne myndighederne heller ikke tvinge sig adgang til de minkfarme, hvor besætningerne ikke var smittet.
Det erkendte politiet kort efter. Rigspolitichef Thorkild Fogde beklagede forløbet og kaldte det en ”fejl”.
Hvem skrev dem?
Alligevel er der stadig mange spørgsmål om politiets håndtering af minkaflivningerne, der endnu ikke er blevet besvaret.
Et af de mest centrale er, hvem hos politiet der igangsatte arbejdet med at få lavet de såkaldte actioncards, og hvem der stod for at formulere selve indholdet af dem.
I advokatundersøgelsen fremgår det, at en underordnet medarbejder i politiet den 6. november kl. 12.12 modtog et andet tidligere anvendt actioncard af en overordnet kollega med en besked om, at det kunne blive overskrevet.
Actioncardet blev derefter sendt retur til den overordnede kollega.
Ledelsen var ikke involveret
Det fremgår også af advokatundersøgelsen, at advokat Claus Guldager ikke finder grund til at konkludere, "at personer i politiets øverste ledelse, og heller ikke i ledelseslaget derunder, har instrueret nogen om at udarbejde et actioncard". Han tilføjer, at "ledelsen har heller ikke i øvrigt været involveret i processen med formulering af actioncardet".
Under arbejdet med advokatundersøgelsen lykkedes det ikke Claus Guldager at finde ud af, hvem det præcis var, der skrev actioncardet. Han skriver også i undersøgelsen, at han mener, det bør undersøges nærmere, hvem der kan drages til ansvar for forløbet.
Derfor har Minkkommissionen nu fået til opgave at afhøre en lang række ansatte hos politiet og i Justitsministeriet for at finde ud af netop det.
Afhøringerne begynder onsdag med en genafhøring af departementschef i Justitsministeriet Johan Kristian Legarth. Resten af januar fortsætter afhøringerne af blandt andre politiinspektør i Rigspolitiet Uffe Stormly og rigspolitichef Thorkild Fogde.
Hvorfor undersøges actioncards?
Oprindeligt skulle Minkkommissionen ikke have undersøgt politiets brug af actioncards. Det ville blive for omfattende, lød argumentet.
I stedet blev advokat Claus Guldager af Folketinget sat til at lave en grundig advokatundersøgelse af netop det.
Det lykkedes dog ikke Claus Guldager at finde frem til den eller de personer i politiet, der udarbejdede de konkrete actioncards med de "vildledende oplysninger", og han opfordrede derfor til en nærmere undersøgelse af forløbet.
Den opfordring tog Folketingets granskningsudvalg til sig og besluttede, at politiets actioncards også skulle indgå i Minkkkommissionens undersøgelse.
Hvorfor fortsatte politiet trods manglende lovgivning?
Et andet centralt spørgsmål handler om, hvorfor politiet fortsatte med at give forkerte oplysninger til minkavlerne, selvom de godt vidste, at den nødvendige lovgivning ikke var på plads.
Det fremgår af regeringens egen redegørelse, at Rigspolitiet om formiddagen 6. november holdt et møde med Fødevarestyrelsen, hvor de fik besked om, at spørgsmålet om lovhjemmel var "uafklaret".
Alligevel var det først 10. november, at politiets actioncard blev ændret, så det ikke længere fremgik, at myndighederne ville aflive de raske mink, uanset hvad minkavlerne sagde.
Rigspolitiet har i et svar til Justitsministeriet selv forklaret, at de "på tidspunktet for udfærdigelsen af actioncardet (var) bekendt med, at hjemmelen til at kræve aflivning af dyr uden for smittezonerne endnu ikke forelå. Det var dog Rigspolitiets helt klare forståelse, at den fornødne hjemmel ville foreligge inden for få dage".
Hvorfor politiet fortsatte med opkaldene til minkavlerne, selvom lovgrundlaget manglede, skal Minkkommissionen nu bore i under de kommende ugers afhøringer.