Ny hjælpepakke til restaurationsbranchen på plads

Kompensationen gælder i første omgang til 31. oktober 2020, men der er mulighed for at forlænge året ud.

Der er enighed om en ny aftale om en hjælpepakke til restauranter, barer og caféer.

Det meddeler erhvervsminister Simon Kollerup (S). Regeringen har indgået aftalen med Venstre, Radikale Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

- Det gør ondt på jer, der sørger for, at vi kan have en god aften. Derfor er der nu i dag et bredt flertal for at komme med hjælp til jer, siger Simon Kollerup.

Der afsættes 100 millioner kroner yderligere til restaurationsbranchen.

Små virksomheder kan få dækket 90 procent af omkostninger

Den nye hjælpepakke er blevet relevant efter regeringen genindførte en række nye restriktioner, der trådte i kraft på national plan lørdag, efter smittetallet igen er blusset op. Caféer, restauranter og barer er blandt andet ramt økonomisk af kravet om at lukke senest klokken 22.

Aftalen indebærer:

  • Kompensation for faste omkostninger til barer, caféer, restauranter mv., som har fået indskrænket deres åbningstider, og som følge af det har haft en omsætningsnedgang på mindst 35 pct.
  • Kompensation til selvstændige ejere af barer, caféer, restauranter mv., som lider et omsætningstab på mindst 30 pct. som følge af de indskrænkede åbningstider.
  • Kompensation til underleverandører
  • 100 mio. kr. til yderligere økonomisk hjælp til branchen
  • Erhvervsministeren understreger, at man har særlig fokus på de små virksomheder. De kan få 90 procent af deres omkostninger dækket, siger Simon Kollerup.

    Ligeledes kan arrangører bag arrangementer, der er ramt af forsamlingsforbuddet blive kompenseret, uddyber han.

    Kompenseres frem til 31. oktober

    Kompensationen gælder i første omgang til 31. oktober 2020, men der er mulighed for at forlænge året ud.

    Aftalen virker med tilbagevirkende kraft fra den 19. august 2020, hvor den første regionale nedlukning af barer, caféer og restauranter fandt sted.

    Kompensationen gælder dermed også de tidligere regionale nedlukninger i blandt andet Odense og Aarhus.

    Dansk Erhverv: Ikke nok til at undgå fyringer og konkurser

    I Kødbyens Fiskebar i København er restaurantejer Anders Selmer glad for håndsrækningen.

    Den er bare ikke stor nok.

    - Normalt udbetaler vi 45 procent af vores omsætning tilbage til lønninger. Omsætningen er så lav lige nu, at 70 procent bruges på lønninger. Jeg skal regne efter, men det betyder nok fyringer, siger Anders Selmer, der denne søndag aften har haft 28 spisende gæster. På en normal søndag aften ville der være 150 gæster i hans restaurant.

    Lars Ramme Nielsen, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv roser politikerne for at have handlet hurtigt og været flittige.

    Han har dog flere anker.

    - Jeg havde håbet, der også kom en model for lønkompensation. Dertil er det uvist hvordan de 100 millioner skal udmøntes, og det er ikke nok til at den trængte branche undgår fyringer og konkurser, siger han.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland