Ny undersøgelse: 8 ud af 10 nordjyder er bekymrede for klimaet
Et massivt flertal af nordjyderne er bekymrede for klimaforandringernes indvirken på de kommende generationers liv - og ligeså mange har allerede lavet livsstilsændringer til gavn for klimaet.
De globale klimaforandringer - og hvordan vi som borgere på kloden kan mindske eller modvirke dem - er et af de vigtigste emner i den valgkamp, der kører for fuldt tryk.
Klimaområdet er det emne, der i undersøgelser, bliver peget på som det vigtigste, når det kommer til, hvilken politik vores folkevalgte skal fokusere på og i en ny undersøgelse lavet af Megafon for TV 2, TV 2 regionerne og Politiken erklærer rigtig mange danskere og deriblandt selvfølgelig nordjyder, at de ser med bekymring på den fremtid, der venter med klimaforandringernes konsekvenser i fuldt flor.
Massiv bekymring for fremtiden
Megafon har på landsplan undersøgt 9000 repræsentativt udvalgte danskeres holdning til en række klimaspørgsmål. Deltagerne i undersøgelsen skulle blandt andet svare på hvorvidt de er "meget bekymrede for, at klimaforandringerne vil påvirke de næste generationers liv negativt" og her svarer hele 81 procent at de er enten helt eller delvist enige.
For mig er det svært at sige, at man kun må spise kød tre gange om ugen. Det vigtigste for mig er, at man har klimaet med og tænker over sine valg.
Sebastian H. Mernild, klimaprofessor
I Nordjylland er 1000 personer blevet spurgt, og her er billedet så godt som det samme. 48 procent af de adspurgte er helt enige i den store bekymring og 31 procent er delvist enige.
I alt er 79 procent af nordjyderne altså i nogen eller høj grad bekymrede for en fremtid med negative konsekvenser skabt af klimaforandringerne.
Både på landsplan og i Nordjylland er blot syv procent helt eller delvist uenige i, at der er noget at bekymre sig om. 13 procent af nordjyderne svarer hverken/eller.
Kvinderne er mest bekymrede
De mange deltagere i undersøgelsen er blandt andet blevet delt op efter politisk overbevisning, uddannelsesniveau, indkomst og køn. Og specielt hvad angår køn er der forskelle at finde.
De nordjyske kvinder har nemlig erklæret sig markant mere enige i, at de er bekymrede for fremtiden, end de mænd der har deltaget i undersøgelsen. Det er nemlig hele 85 procent af kvinderne, der erklærer sig enige i udsagnet mens det kun er 73 procent af mændene.
10 procent af mændene er helt eller overvejende uenige i udsagnet mens det kun er tre procent af kvinderne, der har givet de svar.
Mange har gjort noget for klimaet
De politiske partier har på stribe fremlagt klimaplaner og ambitioner for, hvordan de globale klimaforandringer skal mindskes eller forhindres, og ser man på andelen af bæredygtig el-produktion er Danmark da også med helt fremme blandt de bedste lande i verden. Samtidig er selve forbruget af el faldene på landsplan, og generelt er opmærksomheden omkring klimavenlige tiltag også stigende.
Og al forandring starter i det små. Det kan man blandt andet se i Megafons undersøgelse, hvor de 1000 nordjyder også er blevet spurgt om, hvad de inden for de sidste fem år har gjort af tiltag i hverdagen - til gavn for klimaet.
- Det nytter noget. Mange bække små, som man siger. For alternativet er jo, at man ikke gør noget. Men der skal reageres på flere niveauer. Både statsligt, i EU-regi og privat – velvidende om, at nogle trækker et større læs, siger klimaprofessor Sebastian H. Mernild fra Nansen Centeret i Bergen.
Højdespringeren er at spare på strømmen.
Det svarer 60 procent af nordjyderne, at de gør. Lidt færre svarer, at de sparer på vandet, men mange vælger også at købe mindre nyt og genbruge mere.
De klimafjendtlige benzin- og dieselbiler er der 22 procent af nordjyderne, der svarer, at de kører mindre i - og næsten ligeså mange svarer at de flyver mindre end tidligere.
Og det er positivt, siger klimaprofessor Sebastian H. Mernild.
- Det er lidt overraskende, men det viser, at folk har indset, at vi skal gøre noget, og at vi alle har et medansvar. Vi ved godt, at det måske vil koste i skatter og afgifter, men vi er villige til det.
- Det her er jo et klart signal til politikerne, siger Sebastian H. Mernild.
Spørger man Jens Friis Lund, der er professor i politisk økologi på Københavns Universitet, kan indkomst og uddannelsesbaggrund være årsagen til forskellen. Men det kan også være politikerlede og rene kilometer:
- Generelt er folk i metropoler typisk mere bekymret for miljøet end i landområder. Men mange føler også en afstand til politikerne. De føler ikke, at reglerne tilgodeser dem, og de føler, at det er let at ”skælde ud” på eksempelvis landmændene, siger han.
Af meningsmålingen fremgår det, at 81 procent af de adspurgte er mere eller mindre overbevist om, at klimaforandringerne vil påvirke de næste generationers liv negativt.
Det her er jo et klart signal til politikerne
Sebastian H. Mernild, klimaprofessor
Derfor er det naturligt, at de ønsker at gøre noget og er villige til at ændre livsstil og adfærd, men det er også et udtryk for en generel befolkningsændring, siger både Sebastian H. Mernild og Jakob Friis Lund.
Derfor håber Sebastian H. Mernild da også, at danskerne tager de kommende valg alvorligt:
- For mig er det svært at sige, at man kun må spise kød tre gange om ugen. Det vigtigste for mig er, at man har klimaet med og tænker over sine valg.
- Selvfølgelig kan vi selv gøre meget, men med europarlamentsvalget søndag og folketingsvalget 5. juni kan man virkelig lade sin holdning komme til kende og pege på dem, der vil noget godt for klimaet, siger han.
De danske politikere har også mærket, at klima fylder hos vælgerne. Statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) blev således mødt af flere kritiske spørgsmål af elever på Aalborg Katedralskole, ligesom flere folketingspolitikere og ministre blev afkrævet et svar på klimaudfordringen i TV2s Højlunds Forsamlingshus.
Hele 13 forskere har til TV2 fortalt, at det for nuværende ikke ser ud til, at Danmark kan leve op til at reducere 40-50 procent af vores drivhusgasser ligesom resten af verden, som FN’s klimapanel ellers anbefalede for år 2030.
Danskerne skal stemme til europaparlamentsvalget i morgen søndag 26. maj og til Folketinget 5. juni, Grundlovsdag.