Foto: GRAFIK TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Øboere vil bruge knortegås til at stoppe aftale om ny motorvej

Tusindvis af nordjyder er gået til kamp mod udskældt motorvejsforbindelse. TV 2 har besøgt øen, der udstiller dilemmaet mellem natur og vækst.

Der står seks amerikanske mormoner og venter på overfarten fra Aalborg til den lille ø Egholm midt i Limfjorden.

Jeremiah Johnson fra Salt Lake City har i ti måneder forkyndt det kristne budskab i Danmark, og nu har han inviteret vennerne med til den seks kvadratkilometer lille ø.

- Jeg har været her før, og øen har en særlig rolig atmosfære. It is "hyggelig", som han formulerer det på en blanding af dansk og engelsk.

Dermed har han gjort som cirka 100.000 andre turister årligt, der besøger Egholm for at koble af fra Aalborgs stress og jag fem minutters sejlads væk.

Men hyggen er tilsyneladende truet på Egholm. I hvert fald hvis man spørger de lokale beboere og en hastigt voksende borgerbevægelse, der på Facebook har samlet knap 6200 støtter.

Den her sag vil komme til at præge Nordjylland, indtil vejen står færdig

Noa Redington, politisk kommentator

For et bredt politisk flertal indgik sidste år en infrastrukturaftale, hvor man besluttede, at der skal anlægges en firesporet motorvejsforbindelse over Limfjorden, der vil gå hen over Egholm.

Første spadestik i den egholmske muld skal tages i 2025, men indtil det er gjort, vil de 49 Egholm-beboere sammen med tusinder af støtter fra begge sider af fjorden forsøge at få politikerne overbevist i 11. time.

Blandt andet er det håbet, at en EU-beskyttet fugl kan redde Egholm fra at ændre sig for altid, lyder det fra beboerne, men intet er givet.

Natur eller vækst?

Samtlige borgmestre i de nordjyske kommuner støtter den nye, 3. Limfjordsforbindelse, og det samme gør vægtige stemmer i det nordjyske erhvervsliv.

Den såkaldte "komité for 3. Limfjordsforbindelse" mener, at den nye motorvej vil sikre et Nordjylland, der hænger sammen og kan udvikle sig på begge sider af Limfjorden. Lige så mener Aalborg-alliancen, der er et samarbejde mellem Aalborg Kommune og flere hundrede nordjyske virksomheder, at den "trafikale forbindelse over Limfjorden ubetinget er den største udfordring for fortsat vækst i Aalborg og Nordjylland".

Men kampen om motorvejsforbindelsen på Egholm er også det seneste af en lang række eksempler på to interesser, som politikerne skal balancere:

På den ene side vil man gerne være grøn, klimavenlig og bæredygtig.

På den anden vil man fra politisk side også sikre bedst mulige vilkår for virksomheder og produktionsdanmark. Det mener politisk kommentator Noa Redington i hvert fald, der har udpeget Egholmforbindelsen som et af de emner i valgkampen, han vil holde særligt øje med.

Det kan nemlig eksplodere i hænderne på de politikere, der går ind for projektet.

Han minder om, at socialdemokraterne allerede fik en "kommunal kajeryster" ved kommunalvalget sidste år i Aalborg Kommune, hvor de gik 11,8 procent tilbage. Blandt andet fordi Aalborgs socialdemokratiske borgmester stod på mål for Egholmforbindelsen.

- Vælgerne er blevet klar over, at natur er en knap ressource, og når det kommer til infrastruktur er det meget lettere at mobilisere modstandere end tilhængere. Og så har politikerne det på spil, at de siger, at naturen er vigtig, men mener de det, hvis de er klar til at buldre motorvej hen over en ø, når man kunne finde en anden, men dyrere løsning? spørger Noa Redington.

Illustration af motorvejen ved Egholm.

Han ser diskussionen om Egholm-forbindelse som den seneste i rækken af politiske hovedpiner, hvor naturen spiller hovedrollen. Først satte fundet af stor vandsalamander en kæp i hjulet på opførelsen af boliger på naturområdet Amager Fælled i København. Siden droppede partierne bag Lynetteholm dumpning af mudder i Køge Bugt efter store protester.

- Den her sag vil komme til at præge Nordjylland, indtil vejen står færdig. Særligt hos Socialdemokraterne, der har to dårlige sager i Nordjylland; Minksagen og Egholm. Minkene kan Mette Frederiksen ikke gøre noget ved, men det kan hun med Egholm, siger Noa Redington.

"Der findes ikke grønne motorveje"

Valgkampen var da også dårligt nok kommet i omdrejninger, da statsministeren mødte de utilfredse egholmere. På hjemmebanen i Aalborg blev den sædvanlige socialdemokratiske roseceremoni mødt af protestbevægelsen imod Egholmforbindelsen.

Med bannere med teksten "Der findes ikke grønne motorveje" sang de fremmødte demonstranter taktfast "Vi siger nej, til Egholm Motorvej", så fremmødte DSU'ere måtte skrue ekstra højt op for Birthe Kjærs 'Vi maler byen rød'.

Statsministeren selv blev konfronteret af en af ildsjælene i borgerbevægelsen, der ville vide, om hun kendte til asbest-problematikken i forbindelse med anlæggelsen af Egholm-forbindelsen. Det gjorde Mette Frederiksen ikke:

- Nej, men du kan altid sende en mail til Statsministeriet, lød det afvæbnende svar fra statsministeren.

En ø med en landforbindelse er ikke en ø. Så bliver vi bare en bydel opslugt af Aalborg

Henrik Mørch, formand i Egholms Venner

Protestbevægelsen mod motorvejen mener at kunne dokumentere, at en anlæggelse af Limfjordsforbindelsen vil gå igennem et gammelt deponi for asbest, der risikerer at blive frigivet. Daværende transportminister Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet har dog på et samråd tidligere sagt, at man ikke forventer at finde asbest i linjeføringen.

Med gåsen som våben

Ved demonstrationen var også Henrik Mørch, formand for Egholms Venner, der er født og opvokset på øen og atter bosiddende der igen siden 2003.

TV 2 møder ham få dage efter lørdagens demonstration på overfarten mellem Egholm og Aalborg, hvor vi sammen med de seks amerikanske mormoner er de eneste ombord på M/F Egholm.

Det tager fem minutter med overfarten fra Aalborg til Egholm. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Den 68-årige mand med lysblond hår og ring i begge ører er på vej hjem fra en arbejdsdag på Aalborg Portland, hvor han til dagligt er elektriker.

- Jeg flyttede herover for at få ro og fred, men det fik jeg ikke, for så kom Egholmforbindelsen, siger han med henvisning til, at Nordjyllands Amt i 2003 vedtog et regionplantillæg for en 3. Limfjordsforbindelse med en motorvej vest om Aalborg i Egholmlinjen.

Med Christiansborgs infrastrukturaftale fra sidste år mangler kun anlægsloven at blive vedtaget før forbindelsen bliver en realitet.

Den udgør det retlige grundlag for den nye limfjordsforbindelse og skulle have været stemt igennem dette efterår. Forligskredsen på Christiansborg udskød dog beslutningen i juni for at fremrykke undersøgelser om miljøskadelige stoffer i havbunden og sedimentanalyser i Limfjorden.

Det er disse undersøgelser, der får motorvejsmodstanderne til at vejre morgenluft.

Hvis bare der findes asbest i havbunden, bliver anlægsloven ikke til noget, og så er det slut med Egholmforbindelsen, lyder rationalet.

Lige så satser protestbevægelsen på sedimentanalyserne. Et ord der dækker over, at der frigøres mudder ved udgravningen af Egholmforbindelsen. Sedimentspildet kan påvirke ålegræsset, der naturligt gror ved Egholm, og som den fredede og EU-beskyttede lysbuget knortegås mæsker sig i.

I Vejdirektoratets miljøkonsekvensundersøgelse har man afvist, at et byggeri vil true fuglens muligheder for at finde mad.

- Der er tilstrækkeligt med fødemuligheder inden for Natura 2000-området, lyder det med henvisning til, at fuglen kan være i fred.

Men modstanderne køber ikke myndighedernes vurdering, og de er klar til at tage sagen til EU, så snart anlægsloven er vedtaget.

De lysbugede knortegæs lever især i den nordlige del af Jylland og i den nordlige del af Vadehavet, hvor de spiser ålegras, der blandt andet er på Egholm.

- Vi kan ingenting gøre før, der er vedtaget en anlægslov. Men så vil vi kunne klage til EU, og det vil vi gøre, siger Henrik Mørch.

Nogle vil skyde dig i skoene, at du bruger gæssene som et våben?

- Ja, det gør vi da også. Alle er begyndt at holde øje med dem, siger Henrik Mørch.

- Ikke meget sjælefred i en motorvej

Det er en samlet ø, der går imod motorvejen.

Beboerformand og økologisk landmand Ove Axelsen har sammen med den lokale kroejer kastet sig ud i et ølbrygningsprojekt. Man producerer "Strandengen Classic" og "Nørredybet IPA".

Lykkes politikerne med at gennemføre motorvejsforbindelsen, vil øen aldrig blive det samme.

- Der er en sjælefred herovre, der aldrig vil kunne genoprettes. Det er det, turisterne kommer herover for. Der er da ikke meget sjælefred i en motorvej, siger han og beretter om, hvordan at øllet går som varmt brød og blandt andet er en populær firmagave i Aalborg.

Henrik Mørch indskyder:

- En ø med en landforbindelse er ikke en ø. Så bliver vi bare en bydel opslugt af Aalborg.

Undgå ansigtstab

Det er ved at være skumringstid, men Henrik Mørch har lovet at vise et af de områder, hvor den lysbugede knortegås normalt fouragerer. Her feder den sig op, inden den flyver på træk til Svalbard.

Der er hjejler og viber, men gæssene er fløjet for i dag.

I stedet besøger TV 2 Gitte Røndrup, der potentielt bor i første parket til den nye motorvej. Hun kan se frem til en seks meter høj betonmur og lyden af pendlende biler, hvis forbindelsen anlægges.

Vil du flytte, hvis motorvejen kommer?

- Kan jeg overhovedet det? Hvem vil købe et hus her med en motorvej i baghaven? Så vil vi da være stavnsbundet, siger hun.

Regnen har taget til, da TV 2s udsendte igen står nede ved færgelejet og venter på færgen, der sejler hver halve time.

Mormonerne, der sejlede med over, står i læ i for regnen. De har været inde at se trætroldefiguren Pil Tusindtunge og venter på færgeovergangen, da de hører om den planlagte motorvejsforbindelse.

De kender ikke til problematikken, men kan ikke skjule deres kollektive overraskelse i deres reaktion:

- Åh, wow. Det lyder skørt. Som en dårlig idé.

Den 3. Limfjordsforbindelse via Egholm ventes at stå klar til indvielse i 2032.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen