Spar-røver fanget: Begik også hjemmerøveri med økse

Politiet har anholdt den formodede gerningsmand, som onsdag aften røvede en Spar-butik i Skagen. Han bliver også sigtet for at stå bag et hjemmerøveri ved 1-tiden natten til torsdag.

Politiet har nu anholdt den formodede gerningsmand, som står bag røveriet i en Spar-butik i Skagen. Der er tale om en 33-årig mand fra Frederikshavn Kommune. 

Han fremstilles fredag formiddag i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring, hvor han også sigtes for et hjemmerøveri natten til torsdag.

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Truede med kniv

Nordjyllands Politi modtog onsdag aften anmeldelsen, da butikspersonalet kontaktede dem. 

I Spar-butikken truede en knivbevæbnet og hættepåklædt mand, som havde en halsedisse trukket op over næsen, en ekspedient til at udlevere et større kontantbeløb. 

Efter gerningsmanden havde tiltvunget sig pengene, stak han af til fods. 

Men nu er det lykkes politiet at påbribe manden. Han bliver nu også sigtet for, sammen med en medgerningsmand, at stå bag et hjemmerøveri ved 1-tiden torsdag nat. 

Begik hjemmerøveri med økse

De to formodede gerningsmænd sparkede døren ind til en lejlighed, hvor der bor en 50-årig mand, som de to mænd kender. Her slog og sparkede de den 50-årige i hovedet og på kroppen. De slog ham også med en økse. 

Den formodede medgerningsmand er stadig på fri fod.

- Vi har en formodning om, at der er tale om en 39-årig mand fra Skagen, oplyser politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi til Kanal Frederikshavn.

Den 50-årige mand har været en tur på skadestuen, men er nu tilbage i Frederikshavn. 

Den 33-årige gerningsmand fremstilles fredag formiddag i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring, hvor han også sigtes for et hjemmerøveri i nat i Frederikshavn.

Politiet beder om lukkede døre, når grundlovsforhøret begynder fredag klokken 10.00.


Seneste nyt

fra Nordjylland