Prins Christian konfirmeret - se billederne her

Prins Christian er kronprinsparrets ældste barn og Danmarks kommende konge efter kronprins Frederik.

Prins Christian er i dag blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.

15- årige prins Christian er kronprins Frederik og kronprinsesse Marys ældste barn og står til at blive Danmarks konge efter sin far.

Prins Christian er i dag blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Foto: Jens Nauntofte Ritzau Scanpix
Prins Christian er i dag blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Foto: Jens Nauntofte Ritzau Scanpix

Efter konfirmationen i kirken mødte prins Christian og familien pressen, der fik mulighed for at tage billeder og stille spørgsmål.

- Det var rigtig flot, og præsten god, pigekoret gjorde det godt, og organisten spillede rigtigt godt, sagde Prins Christian om oplevelsen i kirken.

Prins Christian er i dag blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Foto: Jens Nauntofte Ritzau Scanpix
Prins Christian er i dag blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Foto: Jens Nauntofte Ritzau Scanpix

På grund af coronarestriktioner var der et begrænset antal gæster med til konfirmationen, ligesom mange gæster bosat i udlandet ikke har haft mulighed for at komme.

- Det er selvfølgelig rigtig irriterende, men sådan er det med covid. Vi kan ikke gøre noget ved det, men de er med i vores tanker og vores hjerter, lød det fra konfirmanden.

Det var også et par stolte forældre, der har fået deres ældste søn konfirmeret i dag.

- Det er meget rørende, at den her lille mand er blevet til den her kæmpe store, unge mand, lød det fra kronprinsesse Mary, der også kunne fortælle, at resten af dagen skal gå med taler, god mad og hyggeligt samvær.

Prins Christian er i dag blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Foto: Jens Nauntofte Ritzau Scanpix
Prins Christian er i dag blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Foto: Jens Nauntofte Ritzau Scanpix

En særlig konfirmand

Konfirmationen i dag noget helt særligt, fortæller Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og royal ekspert.

- Han har den helt særlige status, at han skal være konge en dag. Han har en forpligtelse til at tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, som der står i grundloven, at kongen skal tilhøre, siger han.

Og så er konfirmationen også særlig, fordi coronapandemien har lagt sine begrænsninger på fejringen.

Konfirmationen er - ligesom så mange andre unges konfirmation - blevet udskudt ad flere omgange, og efter konfirmationen i Fredensborg Slotskirke skal prinsen fejres ved en middag med 25 gæster i kancellihuset ved Fredensborg Slot.

Rejserestriktioner betyder, at mange gæster er forhindrede i at deltage. Det gælder blandt andet for prins Joachim og prinsesse Marie, der bor i Paris, samt John og Susan Donaldson, der bor i England. Prins Christians faddere kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit af Norge og kronprinsesse Victoria af Sverige har også meldt afbud.

Faktisk er det kun én af de otte personer, der stod fadder ved prinsens dåb, der kan deltage i konfirmationen.

Prins Christian er i dag blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Foto: Jens Nauntofte Ritzau Scanpix
Prins Christian er i dag blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Foto: Jens Nauntofte Ritzau Scanpix

En "gammel" konfirmand

Konfirmanden, der er vokset både sin far og farmor over hovedet, er lidt ældre end konfirmander almindeligvis er.

Prins Christian er 15 år og bliver 16 år til oktober.

Når dagens konfirmand er nået at blive så "gammel", skyldes det, at konfirmationen er blevet udskudt et år på grund af pandemien. Desuden bliver elever i Gentofte Kommune, hvor han går i skole, først konfirmeret i 8. klasse, hvor man mange andre steder i landet bliver det i 7. klasse.

Prins Christian er i øjeblikket i gang med at færdiggøre sin 9. klasse, og efter sommerferien skal han starte på Herlufsholm Gymnasium i Næstved.

Glimt af de kongelige

Der var mødt flere danskere op for at få et glimt af kongefamilien og lykønske prinsen med dagen.

De fleste var lokale borgere fra Fredensborg, men også Kirsten West fra Amager havde taget turen, og hun fik tårer i øjnene og knækket stemme, da TV2s reporter på stedet Camilla Slyngborg spurgte, hvorfor hun var mødt op.

- Jeg er royalist ind i hjertet. Jeg synes, at det er rørende, og jeg synes, at det er en fantastisk familie, lød det.


Seneste nyt

fra Nordjylland