Seksårigt forlig tilfører 12,8 milliarder til Forsvaret
Foto: Henning Bagger (Scanpix)
Forliget betyder blandt andet 500 flere værnepligtige og en pulje på 500 millioner kroner til øget cybersikkerhed.Det nye forsvarsforlig tilfører 12,8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023.
Forliget betyder, at der blandt andet bliver 500 flere værnepligtige i landet, mens der er afsat 1,4 milliarder kroner til cyberområdet - blandt andet 500 millioner kroner i en pulje til cybersikkerhed.
Med forliget er der samtidig afsat midler til at oprette en brigade på 4000 soldater. Sammen med det øgede fokus på cyberområdet skal brigaden bruges til at ruste Danmark mod truslen fra Rusland.
Løkke: Truslen fra Rusland er reel
Nato har længe haft blikket rettet mod Rusland, hvis aggressive sikkerhedspolitik vækker bekymring. Derfor har det internationale forsvarssamarbejde gennem længere tid efterspurgt en oprustning fra blandt andre Danmark.
Det gør samtidig denne del af forliget til et vigtigt punkt for regeringen, lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, der kalder truslen fra Rusland for "reel og tiltagende":
- Vi kan ikke vende det blinde øje til de stigende trusler mod vores land og mod vores alliance. Vi skal klart signalere, at vi har viljen og styrken til at forsvare os selv. Det gælder i forhold til konventionelle trusler, men i lige så høj grad mod cybertrusler, der kan underminere vores demokrati og sætte essentielle samfundsfunktioner ud af kraft.
Også udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) glæder sig over, forliget, som han mener fastslår Danmark som en central operativ spiller i Nato, FN og internationale koalitioner.
- Vi cementerer vores position som kerneland i Nato og bidrager substantielt til, at Alliancen forbliver den stærkeste forsvarsalliance i verden, siger han i en pressemeddelelse.
Også hos Forsvaret er de godt tilfredse med aftalen - og i særdeleshed brigaden, der kommer til at fungere som en selvstændig enhed.
Forliget er et rigtig godt svar på det, Nato militært set efterspørger fra Danmark. Samtidig udstikkes der en linje for, hvordan Forsvaret på længere sigt kan udvikle sig. Og her er et af de centrale elementer opstillingen af brigaden til alliancens samlede forsvar, siger forsvarschef Bjørn Bisserup.
Værnepligtige skal indsættes i bevogtningsopgaver
Forsvarschefen fortæller samtidig, at der med de 500 ekstra værnepligtige vil ske en ændring i måden, Forsvaret opererer indenfor landets grænser.
- Fremadrettet målretter vi værnepligten til at kunne gennemføre bevogtningsopgaver i Danmark i en krise eller krigssituation. I dag bliver de værnepligtige uddannet, og så bliver de bare hjemsendt. Nu målretter vi dem og organiserer dem i enheder til helt konkrete, militære opgaver, siger han og forklarer, at derfor kan blive aktuelt at efteruddanne tidligere værnepligtige, så de kan indgå i opgaverne.
Ifølge Finansministeriets beregninger bringer forsvarsfoliget andelen af bruttonationalproduktet, bnp, som Danmark bruger på Forsvaret, op på 1,3 procent mod tidligere 1,17 procent.
Nato har ellers som målsætning, at medlemslandene skal bruge 2,0 procent af bnp på deres militær - en målsætning, som Danmark har tilsluttet sig.
Det er den første egentlige budgetforøgelse siden den kolde krig.