Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skjulte optagelser afslører hest få ulovlig bedøvelse hos Helgstrand Dressage

Foto: TV2

Bedøvelsen foregår ulovligt og kan få alvorlige konsekvenser for både heste og mennesker, vurderer flere fagfolk.

Du kan se alle videoerne i den originale artikel her.

En hest skal klippes, men står lidt uroligt og rokker frem og tilbage.

Lidt efter går en mand op til hesten med en kanyle i hånden. Hurtigt giver han hesten et stik med kanylen og forlader så rummet igen.

Stikket tager få sekunder og fremgår af de skjulte optagelser, som TV 2s journalist har optaget tidligere i år på træningscentret Helgstrand Dressage, der ejes og drives af den kendte dressurrytter Andreas Helgstrand.

Eksperter mener, at episoden er under al kritik.

Der er tale om en gruppe stoffer, der absolut kun hører til i en dyrlæges hænder

Mette Uldahl, hestedyrlæge

Ifølge lovgivningen er det kun autoriserede dyrlæger, der må bruge receptpligtig medicin – og dermed bedøve hesten.

Manden på TV 2s optagelser er dog ikke dyrlæge, men afdelingsleder på Helgstrand Dressage.

- Der er ingen tvivl om, at der foregår noget, der ikke er lovligt. En person, der ikke er dyrlæge, må aldrig bedøve en hest på den måde, siger Mette Uldahl, der er fagdyrlæge i sygdomme vedrørende heste og Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent.

Kan være farligt for mennesker og dyr

I dokumentaren 'Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder' vises klip fra episoder, som fagfolk og eksperter kalder vold, tvang og mishandling af hestene.

Dette klip er ikke en del af dokumentaren, men er optaget i samme måned, hvor TV 2s muldvarp var på Helgstrand Dressage.

TV 2 har vist optagelsen af bedøvelsen til tre fagfolk, der alle konstaterer, at måden, bedøvelsen foregår på, ikke kun er ulovlig, men også farlig for både heste og mennesker.

Det siger blandt andre hestedyrlæge, Heidi Nielsen.

Ifølge hende skal en hest undersøges af en dyrlæge, inden den bedøves. Der skal blandt andet tages højde for, om hesten har nogle sygdomme og kan tåle medicinen.

- Det er helt galt. Det er ikke ufarligt at bedøve en hest, og det er vigtigt at vide, om den får andet medicin, for de ting kan interagere med hinanden og blive farlige for hesten, siger hun.

Ginnie Hørning, fagdyrlæge i hestesygdomme og formand for hestedyrlægerne hos Dyrlægeforeningen, vurderer, at en bedøvelse, som den på optagelserne, kan ende "fatalt".

Det, vi ser på klippet, er alvorligt

Andreas Helgstrand, dressurrytter og ejer af Helgstrand Dressage

Hun forklarer, at medicinen skal gives i venen på hesten, men at der med en ikke-uddannet dyrlæge er risiko for at stikke forkert.

- Hvis en hest får en fejlinjektion i arterien eller en forkert dosering, så vil hesten kunne kollapse, gå i chok eller i værste fald dø, siger hun.

Dyrlæge Mette Uldahl hæfter sig ved, at det ikke fremgår, hvilken medicin der er brugt til at bedøve hesten. Men der er gode grunde til, at den type medicin kun må håndteres lovligt af dyrlæger, siger hun.

- Når man giver midler i så høj en koncentration, at de kan berolige en stor hest på 600 kilo, så er det klart, at man ved et uheld og manglende indsigt i håndteringen af medicinen kan risikere alvorlige bivirkninger hos både mennesker og heste.

Hun understreger, at den ulovlige bedøvelse er "meget alvorlig".

- Der er tale om en gruppe stoffer, der absolut kun hører til i en dyrlæges hænder.

Ejer Andreas Helgstrand kalder klippet "alvorligt", mens den pågældende afdelingsleder ikke har ønsket at besvare TV 2s spørgsmål.

- Virker rutinepræget

TV 2s optagelse bekymrer især eksperterne, fordi de får indtryk af, at det er en almindelig procedure, at afdelingslederen bedøver heste.

På optagelserne ses inden indsprøjtningen en samtale mellem en rytter og en hestepasser på Helgstrand Dressage. Hestepasseren og rytteren står foran hesten, der er urolig, fordi den skal klippes. Det får rytteren til at foreslå, at hesten skal have noget mere bedøvelse.

Hestepasseren svarer med det samme, at hun ikke kan finde afdelingslederen. Derfor beder rytteren TV 2s journalist – der arbejder som muldvarp under dække af at være hestepasser – om at hente afdelingslederen på hans kontor.

Afdelingslederen sidder midt i en samtale med en staldchef, da TV 2s journalist siger, at der mangler noget bedøvelse til en hest.

Foran både staldchefen og TV 2s journalist siger afdelingslederen så:

- Okay. Så bedøver jeg lige en hest.

Forløbet giver Ginnie Hørning fra Dyrlægeforeningen en fornemmelse af, at der er tale om en almindelig procedure på Helgstrand Dressage.

- Det virker relativt rutinepræget, for han går direkte i gang med det. Optagelserne giver en mistanke om, at det ikke er første gang, han bedøver en hest, siger hun.

Heidi Nielsen gør sig en lignende observation.

- Det chokerer mig. Jeg får netop indtryk af, at midlet er let og tilgængeligt, og at man bare lige kan hente det, uden at der behøver være en dyrlæge involveret, siger hun.

Kan være farligt for mennesker

Den observation bakkes op af Silje Smevik, der tilbage i 2018 arbejdede som staldchef hos Helgstrand Dressage i ti måneder.

Ifølge hende var det langt fra et sjældent syn, at heste blev bedøvet af personer, der ikke var dyrlæger. Hun fortæller, at hun flere gange om ugen overværede det ske.

- Det var meget ofte. Specielt når hesten skulle klippes inden et stævne eller et arrangement, så blev den bedøvet, for hesten skulle jo stå stille. Jeg blev bekymret for, at de ikke havde kontrol med, hvor meget de gav hesten, for de var jo ikke dyrlæger, siger hun.

Silje Smevik fortæller, at medicinen dengang var i et aflåst rum, som det var hendes indtryk, at ledere og enkelte medarbejdere havde adgang til.

- Det er grotesk, og det er derfor, at jeg står frem, for det har irriteret mig hele tiden. Jeg kunne ikke komme væk derfra hurtigt nok, fordi der foregik så mange ting, siger hun.

Det er potentielt farligt for mennesker

Heidi Nielsen, hestedyrlæge

Eksperterne hæfter sig også ved, at afdelingslederen, som ikke er dyrlæge, har mulighed for at hente medicinen.

- Den type medicin må han under ingen omstændigheder have adgang til og have stående i stalden, det må kun være i en dyrlæges besiddelse, siger Mette Uldahl.

Også dyrlæge Heidi Nielsen er kritisk over for måden, medicinen virker til at være frit tilgængeligt på.

- Det kan potentielt være farligt for mennesker, hvis ikke det håndteres korrekt, siger hun.

Kritiserer brug af beroligende middel

Mette Uldahl bemærker også, at hesten har en såkaldt brems på mulen, mens den bliver klippet.

En brems er et hjælpemiddel, der i få minutter frigiver endorfiner og kortvarigt virker beroligende på hesten.

Men det er også et værktøj, der hurtigt bliver et “tvangsmiddel”, siger hun, da den beroligende effekt hører op, og så er det ubehageligt for hesten at have afsnøret mulen.

På Operation X's optagelse spørger TV 2s journalist rytteren og hestepasseren, om de ikke skal tage bremsen af, men hun får at vide, at den bare skal blive siddende.

- Når man tager den der på, udsender den en masse rolige signaler til kroppen, siger rytteren og tilføjer:

- Det kan jo kun være godt for den, indtil den er bedøvet noget mere.

Det fremgår ikke af klippet, hvor længe hesten har brems på.

Ifølge Mette Uldahl er der grund til at tro, at personalet kunne være mere opmærksomme på brugen af den.

- En brems skal bruges med varsomhed, og kun hvis der ikke er andre bedre løsninger, da den efter kort tid vil give hesten ubehag, siger Mette Uldahl.

Ginnie Høring peger på, at en dyrlæge – når en hest skal bedøves – normalt vil vurdere hestens helbred, inden den får en brems på. Men på optagelserne ser vi ikke nogen vurdering af hesten.

- Hesten har allerede fået lagt en brems på, og det vil sige, at det er svært at vurdere hestens mentale og fysiske tilstand, og dermed om den er egnet til at få medicin, siger hun.

Har dyrlæge tilknyttet

Helgstrand Dressage har et samarbejde med Højgaard Hesteklinik, som dagligt har dyrlæger tilstede i klinikfaciliteter på dressurcentret. En af de tilknyttede dyrlæger er Jonas Rasmussen.

I september i år kom han i vælten, da han havde medicineret Andreas Helgstrands hest Jovian imod reglerne ved DM i dressur.

Læs hele historien om, da Helgstrands dyrlæge kom i vælten

Andreas Helgstrands dyrlæge, Jonas Rasmussen, er ikke helt ukendt. I september i år kom han i vælten, da han havde medicineret Andreas Helgstrands hest Jovian imod reglerne ved DM i dressur.

Under mesterskabet havde hesten fået koliksymptomer, og Jonas Rasmussen havde derfor medicineret hesten. Men Jonas Rasmussen havde ikke på forhånd fået godkendt medicineringen hos Dansk Ride Forbund, som reglerne foreskriver.

Det ene præperat blev desuden givet med sonde i næsen, hvilket også er et brud på reglerne, da heste ved ridestævner ikke må få væske tildelt i nogen form, udover hvad de selv frivilligt indtager, fremgår det af en kendelse fra Dansk Ride Forbund.

Derfor fik Andreas Helgstrand frataget sin bronzemedalje og blev idømt en bøde på 5000 kroner. Men ifølge Andreas Helgstrand selv, havde Jonas Rasmussen ikke fortalt ham om koliksymptomerne eller medicineringen.

Jonas Rasmussen sagde dengang, at han burde “have underrettet Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent før indgivelsen af stofferne”, men at behandlingen af hesten derudover var korrekt.

Kilde: DR og Dansk Ride Forbund

TV 2 har sendt Jonas Rasmussen optagelsen af bedøvelsen og givet ham mulighed for at se den igennem.

Jonas Rasmussen fortæller, at han ikke er klar over, at personer, der ikke er dyrlægeuddannede, giver injektioner til heste på Helgstrand Dressage.

- Det er ikke noget, der skal forekomme, siger han over telefonen.

Jonas Rasmussen siger også, at han ikke ved, hvor medicinen kommer fra.

Dyrlægen lukkede hurtigt ned for flere spørgsmål og har ikke ønsket at svare på, hvad han tror, sprøjten kunne indeholde.

- Alvorligt, siger Helgstrand

TV 2 har også spurgt ejer og direktør Andreas Helgstrand, hvad sprøjten kunne indeholde, hvor bedøvelsesmedicinen kommer fra, og hvor ofte den slags indsprøjtninger er blevet foretaget på Helgstrand Dressage, uden at dyrlæger er involveret.

Det har han ikke svaret på. Men efter at have set TV 2s optagelse, er han vendt tilbage med en skriftlig kommentar, hvor han konstaterer, at det, han ser, er “alvorligt”.

- Det, vi ser på klippet, er alvorligt. Vi skal naturligvis overholde alle krav til ordinering og brug af medicin til heste, og det gælder også i dette tilfælde, skriver han.

Andreas Helgstrand tilføjer videre, at han ikke ønsker at uddybe de ansættelsesmæssige konsekvenser i medierne, men at virksomheden vil tage sagen op med den pågældende og undersøge forløbet til bunds.

- Herudover kommer vi naturligvis til at stille os fuldt til rådighed for de ansvarlige myndigheder, så vi sammen kan få undersøgt sagen, skriver han.

Han skriver yderligere, at det er normalt at en hest bliver urolig under klipning og kan være “til fare for sig selv og sine omgivelser”, og at de derfor bruger næsebremsen “kortvarigt”.

- Her er det naturligvis vores ansvar at sikre, at den ikke bliver brugt i for lang tid af gangen.

TV 2 har også kontaktet den pågældende afdeldingsleder hos Helgstrand Dressage, som giver hesten injektionen. Han har ikke ønsket at fortælle, hvad der var i sprøjten eller svare på andre spørgsmål overfor TV 2.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.