Foto: TV2
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skjulte optagelser afslører hest få ulovlig bedøvelse hos Helgstrand Dressage

Bedøvelsen foregår ulovligt og kan få alvorlige konsekvenser for både heste og mennesker, vurderer flere fagfolk.

Du kan se alle videoerne i den originale artikel her.

En hest skal klippes, men står lidt uroligt og rokker frem og tilbage.

Lidt efter går en mand op til hesten med en kanyle i hånden. Hurtigt giver han hesten et stik med kanylen og forlader så rummet igen.

Stikket tager få sekunder og fremgår af de skjulte optagelser, som TV 2s journalist har optaget tidligere i år på træningscentret Helgstrand Dressage, der ejes og drives af den kendte dressurrytter Andreas Helgstrand.

Eksperter mener, at episoden er under al kritik.

Der er tale om en gruppe stoffer, der absolut kun hører til i en dyrlæges hænder

Mette Uldahl, hestedyrlæge

Ifølge lovgivningen er det kun autoriserede dyrlæger, der må bruge receptpligtig medicin – og dermed bedøve hesten.

Manden på TV 2s optagelser er dog ikke dyrlæge, men afdelingsleder på Helgstrand Dressage.

- Der er ingen tvivl om, at der foregår noget, der ikke er lovligt. En person, der ikke er dyrlæge, må aldrig bedøve en hest på den måde, siger Mette Uldahl, der er fagdyrlæge i sygdomme vedrørende heste og Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent.

Kan være farligt for mennesker og dyr

I dokumentaren 'Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder' vises klip fra episoder, som fagfolk og eksperter kalder vold, tvang og mishandling af hestene.

Dette klip er ikke en del af dokumentaren, men er optaget i samme måned, hvor TV 2s muldvarp var på Helgstrand Dressage.

TV 2 har vist optagelsen af bedøvelsen til tre fagfolk, der alle konstaterer, at måden, bedøvelsen foregår på, ikke kun er ulovlig, men også farlig for både heste og mennesker.

Det siger blandt andre hestedyrlæge, Heidi Nielsen.

Ifølge hende skal en hest undersøges af en dyrlæge, inden den bedøves. Der skal blandt andet tages højde for, om hesten har nogle sygdomme og kan tåle medicinen.

- Det er helt galt. Det er ikke ufarligt at bedøve en hest, og det er vigtigt at vide, om den får andet medicin, for de ting kan interagere med hinanden og blive farlige for hesten, siger hun.

Ginnie Hørning, fagdyrlæge i hestesygdomme og formand for hestedyrlægerne hos Dyrlægeforeningen, vurderer, at en bedøvelse, som den på optagelserne, kan ende "fatalt".

Det, vi ser på klippet, er alvorligt

Andreas Helgstrand, dressurrytter og ejer af Helgstrand Dressage

Hun forklarer, at medicinen skal gives i venen på hesten, men at der med en ikke-uddannet dyrlæge er risiko for at stikke forkert.

- Hvis en hest får en fejlinjektion i arterien eller en forkert dosering, så vil hesten kunne kollapse, gå i chok eller i værste fald dø, siger hun.

Dyrlæge Mette Uldahl hæfter sig ved, at det ikke fremgår, hvilken medicin der er brugt til at bedøve hesten. Men der er gode grunde til, at den type medicin kun må håndteres lovligt af dyrlæger, siger hun.

- Når man giver midler i så høj en koncentration, at de kan berolige en stor hest på 600 kilo, så er det klart, at man ved et uheld og manglende indsigt i håndteringen af medicinen kan risikere alvorlige bivirkninger hos både mennesker og heste.

Hun understreger, at den ulovlige bedøvelse er "meget alvorlig".

- Der er tale om en gruppe stoffer, der absolut kun hører til i en dyrlæges hænder.

Ejer Andreas Helgstrand kalder klippet "alvorligt", mens den pågældende afdelingsleder ikke har ønsket at besvare TV 2s spørgsmål.

- Virker rutinepræget

TV 2s optagelse bekymrer især eksperterne, fordi de får indtryk af, at det er en almindelig procedure, at afdelingslederen bedøver heste.

På optagelserne ses inden indsprøjtningen en samtale mellem en rytter og en hestepasser på Helgstrand Dressage. Hestepasseren og rytteren står foran hesten, der er urolig, fordi den skal klippes. Det får rytteren til at foreslå, at hesten skal have noget mere bedøvelse.

Hestepasseren svarer med det samme, at hun ikke kan finde afdelingslederen. Derfor beder rytteren TV 2s journalist – der arbejder som muldvarp under dække af at være hestepasser – om at hente afdelingslederen på hans kontor.

Afdelingslederen sidder midt i en samtale med en staldchef, da TV 2s journalist siger, at der mangler noget bedøvelse til en hest.

Foran både staldchefen og TV 2s journalist siger afdelingslederen så:

- Okay. Så bedøver jeg lige en hest.

Forløbet giver Ginnie Hørning fra Dyrlægeforeningen en fornemmelse af, at der er tale om en almindelig procedure på Helgstrand Dressage.

- Det virker relativt rutinepræget, for han går direkte i gang med det. Optagelserne giver en mistanke om, at det ikke er første gang, han bedøver en hest, siger hun.

Heidi Nielsen gør sig en lignende observation.

- Det chokerer mig. Jeg får netop indtryk af, at midlet er let og tilgængeligt, og at man bare lige kan hente det, uden at der behøver være en dyrlæge involveret, siger hun.

Kan være farligt for mennesker

Den observation bakkes op af Silje Smevik, der tilbage i 2018 arbejdede som staldchef hos Helgstrand Dressage i ti måneder.

Ifølge hende var det langt fra et sjældent syn, at heste blev bedøvet af personer, der ikke var dyrlæger. Hun fortæller, at hun flere gange om ugen overværede det ske.

- Det var meget ofte. Specielt når hesten skulle klippes inden et stævne eller et arrangement, så blev den bedøvet, for hesten skulle jo stå stille. Jeg blev bekymret for, at de ikke havde kontrol med, hvor meget de gav hesten, for de var jo ikke dyrlæger, siger hun.

Silje Smevik fortæller, at medicinen dengang var i et aflåst rum, som det var hendes indtryk, at ledere og enkelte medarbejdere havde adgang til.

- Det er grotesk, og det er derfor, at jeg står frem, for det har irriteret mig hele tiden. Jeg kunne ikke komme væk derfra hurtigt nok, fordi der foregik så mange ting, siger hun.

Det er potentielt farligt for mennesker

Heidi Nielsen, hestedyrlæge

Eksperterne hæfter sig også ved, at afdelingslederen, som ikke er dyrlæge, har mulighed for at hente medicinen.

- Den type medicin må han under ingen omstændigheder have adgang til og have stående i stalden, det må kun være i en dyrlæges besiddelse, siger Mette Uldahl.

Også dyrlæge Heidi Nielsen er kritisk over for måden, medicinen virker til at være frit tilgængeligt på.

- Det kan potentielt være farligt for mennesker, hvis ikke det håndteres korrekt, siger hun.

Kritiserer brug af beroligende middel

Mette Uldahl bemærker også, at hesten har en såkaldt brems på mulen, mens den bliver klippet.

En brems er et hjælpemiddel, der i få minutter frigiver endorfiner og kortvarigt virker beroligende på hesten.

Men det er også et værktøj, der hurtigt bliver et “tvangsmiddel”, siger hun, da den beroligende effekt hører op, og så er det ubehageligt for hesten at have afsnøret mulen.

På Operation X's optagelse spørger TV 2s journalist rytteren og hestepasseren, om de ikke skal tage bremsen af, men hun får at vide, at den bare skal blive siddende.

- Når man tager den der på, udsender den en masse rolige signaler til kroppen, siger rytteren og tilføjer:

- Det kan jo kun være godt for den, indtil den er bedøvet noget mere.

Det fremgår ikke af klippet, hvor længe hesten har brems på.

Ifølge Mette Uldahl er der grund til at tro, at personalet kunne være mere opmærksomme på brugen af den.

- En brems skal bruges med varsomhed, og kun hvis der ikke er andre bedre løsninger, da den efter kort tid vil give hesten ubehag, siger Mette Uldahl.

Ginnie Høring peger på, at en dyrlæge – når en hest skal bedøves – normalt vil vurdere hestens helbred, inden den får en brems på. Men på optagelserne ser vi ikke nogen vurdering af hesten.

- Hesten har allerede fået lagt en brems på, og det vil sige, at det er svært at vurdere hestens mentale og fysiske tilstand, og dermed om den er egnet til at få medicin, siger hun.

Har dyrlæge tilknyttet

Helgstrand Dressage har et samarbejde med Højgaard Hesteklinik, som dagligt har dyrlæger tilstede i klinikfaciliteter på dressurcentret. En af de tilknyttede dyrlæger er Jonas Rasmussen.

I september i år kom han i vælten, da han havde medicineret Andreas Helgstrands hest Jovian imod reglerne ved DM i dressur.

Læs hele historien om, da Helgstrands dyrlæge kom i vælten

Andreas Helgstrands dyrlæge, Jonas Rasmussen, er ikke helt ukendt. I september i år kom han i vælten, da han havde medicineret Andreas Helgstrands hest Jovian imod reglerne ved DM i dressur.

Under mesterskabet havde hesten fået koliksymptomer, og Jonas Rasmussen havde derfor medicineret hesten. Men Jonas Rasmussen havde ikke på forhånd fået godkendt medicineringen hos Dansk Ride Forbund, som reglerne foreskriver.

Det ene præperat blev desuden givet med sonde i næsen, hvilket også er et brud på reglerne, da heste ved ridestævner ikke må få væske tildelt i nogen form, udover hvad de selv frivilligt indtager, fremgår det af en kendelse fra Dansk Ride Forbund.

Derfor fik Andreas Helgstrand frataget sin bronzemedalje og blev idømt en bøde på 5000 kroner. Men ifølge Andreas Helgstrand selv, havde Jonas Rasmussen ikke fortalt ham om koliksymptomerne eller medicineringen.

Jonas Rasmussen sagde dengang, at han burde “have underrettet Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent før indgivelsen af stofferne”, men at behandlingen af hesten derudover var korrekt.

Kilde: DR og Dansk Ride Forbund

TV 2 har sendt Jonas Rasmussen optagelsen af bedøvelsen og givet ham mulighed for at se den igennem.

Jonas Rasmussen fortæller, at han ikke er klar over, at personer, der ikke er dyrlægeuddannede, giver injektioner til heste på Helgstrand Dressage.

- Det er ikke noget, der skal forekomme, siger han over telefonen.

Jonas Rasmussen siger også, at han ikke ved, hvor medicinen kommer fra.

Dyrlægen lukkede hurtigt ned for flere spørgsmål og har ikke ønsket at svare på, hvad han tror, sprøjten kunne indeholde.

- Alvorligt, siger Helgstrand

TV 2 har også spurgt ejer og direktør Andreas Helgstrand, hvad sprøjten kunne indeholde, hvor bedøvelsesmedicinen kommer fra, og hvor ofte den slags indsprøjtninger er blevet foretaget på Helgstrand Dressage, uden at dyrlæger er involveret.

Det har han ikke svaret på. Men efter at have set TV 2s optagelse, er han vendt tilbage med en skriftlig kommentar, hvor han konstaterer, at det, han ser, er “alvorligt”.

- Det, vi ser på klippet, er alvorligt. Vi skal naturligvis overholde alle krav til ordinering og brug af medicin til heste, og det gælder også i dette tilfælde, skriver han.

Andreas Helgstrand tilføjer videre, at han ikke ønsker at uddybe de ansættelsesmæssige konsekvenser i medierne, men at virksomheden vil tage sagen op med den pågældende og undersøge forløbet til bunds.

- Herudover kommer vi naturligvis til at stille os fuldt til rådighed for de ansvarlige myndigheder, så vi sammen kan få undersøgt sagen, skriver han.

Han skriver yderligere, at det er normalt at en hest bliver urolig under klipning og kan være “til fare for sig selv og sine omgivelser”, og at de derfor bruger næsebremsen “kortvarigt”.

- Her er det naturligvis vores ansvar at sikre, at den ikke bliver brugt i for lang tid af gangen.

TV 2 har også kontaktet den pågældende afdeldingsleder hos Helgstrand Dressage, som giver hesten injektionen. Han har ikke ønsket at fortælle, hvad der var i sprøjten eller svare på andre spørgsmål overfor TV 2.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen