Smidt af landsholdet efter læk af video
Nordjyske Carina Cassøe Krüth var udtaget som reserve ved OL i Paris, før rygter om videoen spredte sig.
Dansk Ride Forbunds ledelse har onsdag truffet en beslutning om at udelukke Carina Cassøe Krüth fra deres bruttogruppe og landsholdet i dressur.
Det skriver forbundet på deres hjemmeside.
Udelukkelsen er midlertidig og gælder foreløbigt frem til appeludvalgets behandling af sagen, hvorefter længden af udelukkelsen revurderes.
Video offentliggjort
Sagen om den nordjyske rytter startede i juli, da den hun blev indberettet til Dansk Ride Forbunds Disciplinærudvalg på baggrund af en video, som viser en træningssekvens en af Cassøes topheste.
Som en konsekvens af denne video valgte Carina Cassøe Krüth at trække sig som kandidat til reserveposten på dressurlandsholdet ved OL i Paris og fik efterfølgende en bøde på 5000 kroner for handlingen.
I et interview til TV 2 fortalte formanden for Dansk Ride Forbund tidligere, at bestyrelsen valgte at respektere den straf på 5000 kroner, der var blevet besluttet af disciplinærudvalget.
- Det er den måde, man har valgt at dømme den her situation på, og det er noget, vi respekterer som bestyrelse. Selvfølgelig giver det stof til eftertænke, og der er heller ikke tvivl om, at vi i bestyrelsen skal have en snak om vores strafferammer fremover.
Siden videoen er blevet offentliggjort, har det haft store personlige konsekvenser for den ellers succesfuldedressurrytter, der blandt andet har måtte lukke sin instagramkonto efter "100 dødstrusler på en formiddag".