Storme navngives i al hemmelighed
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Selvom det er DMI, der har navngivet storme siden 2013, havde danskerne også en finger med i spillet, da Allan blev døbt.
Først kom Allan, så var der Bodil, og nu er det Knud.
Har du også undret dig over, hvordan de til tider ødelæggende storme får deres navne?
Forklaringen bunder i ren forvirring.
For ingen vidste, hvilken storm der var tale om, når den blot blev refereret til som "stormen". Det besluttede den daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard at gøre noget ved i 2013, fortæller den daglige leder i DMI’s sektion Vejr og Varsel, Michael Skælbæk.
- Det hele er bare lidt nemmere, hvis stormen får et navn. Vi ser jo desværre stadig, at der er nogen, der dør, træer, der vælter, og andre følgevirkninger, som skal ordnes, hvor man så kan referere til et navn i stedet for en dato, siger han.
Navngivet efter nydanser
Det blev starten på en ny tradition, hvor DMI navngiver storme med forbogstaver efter alfabetet og skiftevis drenge- og pigenavne.
Og selvom den første storm, Allan, holder sig inden for rammerne, var den alligevel et helt særligt tilfælde.
Allan var nemlig resultatet af et uofficielt samarbejde med Ekstra Bladets læsere, der i en afstemning endte med at navngive stormen.
- Det var lige der, hvor Allan Simonsen var så hypet i 'Vild med dans', og det blev stormen hurtigt døbt i folkemunde efter afstemningen. Så det ville være mærkeligt at gå ind og begynde at kalde den noget andet, siger Michael Skærbæk.
Samme år havde nydanseren Allan Simonsen, der er tidligere fodboldspiller, på trod
Navne på tidligere storme
Allan - 2013
Bodil - 2013
Dagmar - 2015
Egon - 2015
Freja - 2015
Gorm - 2015
Helga - 2015
Urd - 2016 (Navngivet i Norge)
Ingolf - 2017
Johanne - 2018
Knud - 2018
s af kritik fra dansedommerne formået at opnå en plads i semifinalen i årets 'Vild med dans' – udelukkende på en del af seernes nåde. Det delte dog vandene, at det ifølge den anden del af seerne ikke var på talent.
Kun ganske få indviede
De efterfølgende år er navnene dog blevet bestemt hos DMI, som er myndigheden inden for vejrområdet.
- Vi navngiver dem, så snart vi trykker på knappen, som udsender et stormvarsel til Beredskabsstyrelsen og den danske befolkning. Nogle gange skal det gå hurtigt og er midt om natten, siger Michael Skærbæk.
Derfor er de også nødt til at have nogle navne på lager, og den daglige leder fortæller også, at der i øjeblikket er lavvande.
- Vi har kun et L tilbage, fortæller han.
Derfor skal han nu, hvor K netop er blevet brugt, sætte sig sammen med DMI's kommunikationsafdeling og komme med nye forslag til navne på ufødte storme. De bliver så sendt ud til afstemning blandt de øvrige medarbejdere.
Men derfra er der kun ganske få indviede.
- De stemmer, men de kender ikke resultatet. Vi har en stor konvolut, der indeholder mindre konvolutter med ét bogstav på hver. Og så må vagtchefen trække den konvolut med det bogstav, vi er kommet til.
Og der er altså heller ingen muligheder for at snyde. Konvolutterne er forseglede – og man kan heller ikke holde dem op mod lyset for at kigge igennem, forsikrer Michael Skærbæk.
Skal leve op til flere kriterier
Før navnet kommer i en konvolut med det rette bogstav, er der flere ting, udover forbogstav og køn, der skal med i overvejelserne.
Navnet skal være kort, nemt at udtale og ikke støde nogen. Og så er det som hovedregel et navn, som minimum 1000 hedder. På den måde er der ingen, der føler sig udpeget, og de fleste kender navnet.
Sidst, men ikke mindst, skal det være Twitter-venligt. Som eksempel kan en storm ikke hedde Løkke, da det højst sandsynligt vil kulminere med en masse opslag, der allerede er tweetet under samme hashtag.
Ikke alle lande kan være med
Det er dog ikke altid, at Danmark selv får lov til at navngive stormene. Det var for eksempel tilfældet med stormen Urd i 2016.
Stormen ramte Norge først og derefter Sverige, der har en aftale med Norge om at overtage navnet fra det land, som stormen rammer først. Det samme har Danmark med Sverige, og derfor hed Urd fortsat Urd, da den nåede hertil.
Men ikke alle lande kan være med i samarbejdet.
- Vi har ikke finner med, for vi kan simpelthen ikke udtale deres navne. Island er heller ikke med, fordi de har så mange storme, at de når gennem alfabetet på ingen tid, siger Michael Skærbæk.
Fordi det kun er nogle lande, der har et samarbejde, hedder Knud for eksempel Bronagh i Irland – og selvom Danmark endnu ikke har et samarbejde med Norge, er de også hoppet med på det mere skandinaviske Knud.