En mindre flåde af fiskerbåde sejler efter hinanden i Limfjorden.

Bag sig trækker de slæberedskaber med net til at opsamle de muslinger, som skrabes op fra bunden.

Effekten af metalredskabet viser sig tydeligt under fjordens overflade, hvor en sky af gråbrunt mudder står op fra bunden.

Metalredskaberne er blevet markant tungere de seneste ti år.

- Det er helt vildt, udbryder professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, ved synet af dronevideoen, der viser muslingefiskeriet fra oven.

Hans kollega fra Aarhus Universitet, seniorforsker i havbund Jørgen L. S. Hansen, stemmer i:

- Det svarer til at plukke jordbær med en gravemaskine.

Videoen, som de to forskere ser, viser, hvad der sker på havbunden, når en båd fisker efter muslinger:

Meterlange skygger af mudder følger i muslingefiskernes kølvand. Og det bidrager til, at Limfjorden i dag er et af de områder i Danmark, der er allerhårdest ramt af iltsvind, lyder det fra Stiig Markager.

- Det her er helt klart med til at slå fjorden ihjel, fordi det bringer alle næringsstofferne op fra bunden, og næringsstofferne er med til at danne iltsvind, forklarer Stiig Markager.

Jørgen L. S. Hansen og Kaj Sand-Jensen, der er professor i vandøkologi ved Københavns Universitet, er enig i den vurdering.

Professor i biologi på DTU Aqua Jens Kjerulf Petersen mener, at muslingefiskeriets bidrag til iltsvind er "meget lille", fordi der til sammenligning kommer mange flere næringsstoffer op fra havbunden, når det stormer.

- Holder hånden over ulovligt fiskeri

I sig selv er der intet ulovligt i at fiske efter muslinger.

Men for at beskytte havmiljøet har det siden 2004 været ulovligt at fiske i Limfjorden med motorer, som var produceret til at yde mere end 130 kilowatt.

De fleste af skibene på videoen her har systematisk brudt den regel og fisket med ulovligt store motorer i årevis.

Det kan TV 2 afsløre i dag.

TV 2 kan også fortælle, at Fiskeristyrelsen har kendt til de ulovlige motorer, men undladt at sanktionere fiskerne.

Og at selvsamme styrelse – efter indsigelser fra Foreningen for Skånsomt Fiskeri – i al hemmelighed har ændret forståelsen af reglen og dermed lovliggjort ulovligt fiskeri med tilbagevirkende kraft.

Forløbet undrer Rasmus Grønved Nielsen, lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

- Det er en påfaldende timing, der giver anledning til at overveje, hvad den reelle baggrund for denne praksisændring er, siger Rasmus Grønved Nielsen.

Sagen er chokerende, mener Maria Gjerding, som er præsident for Danmarks Naturfredningsforening:

- Det virker som om, at Fiskeristyrelsen har været mere optaget af at holde hånden over ulovligt fiskeri og finde smuthuller til fiskerne. Det er en bananrepublik værdig.

Formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri mener ligeledes, at Fiskeristyrelsen holder hånden over ulovligt fiskeri, og han tror, at det sker for at tilgodese fiskerierhvervet:

- Det er erhvervet, som har været inde og præge embedsfolkene i den forkerte retning, og det går ud over miljøet, mener Søren Jacobsen, som er formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.

Mistanke om snyd siden 90’erne

Kernen i sagen er en regel fra 2004. Daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) indførte reglen for at beskytte havmiljøet mod effekten af de skraberedskaber, som fiskerbådene trækker efter sig.

Skibe med en større motor kan trække tungere slæberedskaber efter sig. Derfor var der allerede indført begrænsninger på hvor meget motorkraft, fiskerne måtte sejle med i flere danske farvande.

Men der var også mistanke om, at fiskerne snød og sejlede med større motorkraft end tilladt.

For en motor kan nemt bremses ned, så den på papiret ser lovlig ud – for så at blive skruet op til fuld kraft igen, når der fiskes.

For at komme den manøvre til livs indførte Mariann Fischer Boel derfor i 2004 en regel om, at man ikke måtte fiske med nedbremsede motorer.

Reglen betød, at når en motor først havde forladt fabrikken, måtte den ikke nedbremses. Det har de tidligere fiskeriministre Eva Kjer Hansen (V) og Rasmus Prehn (S) bekræftet i svar til Folketinget.

Men flere muslingefiskere i Limfjorden har brudt den regel.

Ulovligt fiskeri

TV 2 kan i dag dokumentere at minimum 11 ud af 30 muslingeskibe i Limfjorden har fisket med ulovligt store motorer i årevis.

Via fem producenter og leverandører, som blandt andre omfatter Volvo, har TV 2 fået oplysninger om 11 motorer, som er indregistreret, efter reglen trådte i kraft i 2004.

Alle 11 motorer er leveret fra fabrikken med motorkraft, der langt overstiger de 130 kilowatt, man må fiske med i Limfjorden.

Og da motorerne ifølge reglen fra 2004 ikke måtte bremses ned, har de 11 skibe altså fisket med ulovligt store motorer, vurderer to eksperter i forvaltningsret.

- Hvis man har nedbremset en motor, efter den har forladt fabrikken, så har det været i strid med nedbremsningsforbuddet, siger Rasmus Grønved Nielsen fra Københavns Universitet.

Professor i forvaltningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet er enig i den vurdering:

- Bekendtgørelsen har en ret klar ordlyd, fortæller Frederik Waage.

Ulovlighederne er ikke ny viden for Fiskeristyrelsen. Den er blevet advaret flere gange om problemerne siden 2004.

På trods af advarslerne kontrollerede styrelsen stort set ikke, om motorbegrænsninger eller nedbremsningsforbud blev overholdt.

Kontrollen var faktisk så dårlig, at EU-Kommissionen i 2019 kritiserede Danmark for ikke at leve op til forpligtigelserne.

Sammen med en artikel om problemstillingen i Weekendavisen førte kritikken fra EU til politisk krav om kontrol på området.

Og da Fiskeristyrelsen gennemførte de ønskede kontroller, tog den da også flere skibe med ulovligt stor motorkraft i Limfjorden. Men styrelsen sanktionerede ikke en eneste af fiskerne efterfølgende.

Grove overtrædelser

I alt blev fem skibe taget med ulovligt meget motorkraft i kontrolkampagnen i Limfjorden. Den blev udført i 2021 og 2022, og styrelsen kontrollerede 12 af Limfjordens 30 muslingebåde.

Tre af overtrædelserne var ifølge Fiskeristyrelsens egen definition ”grove”, fordi motorkraften var højere end de tilladte 130 kilowatt.

Sådanne ”grove” overtrædelser skulle ifølge et notat fra Fiskeristyrelsen til fødevareministeren ”typisk” straffes ved at ”inddrage licens i to måneder”.

Det skete ikke.

Pres fra Fiskeriforeningen

Fiskerne, der havde lavet grove overtrædelser, skulle skaffe en ny og lovlig motor, hvis de ville fortsætte med at fiske i Limfjorden.

Sådan lød beskeden Fiskeristyrelsen til at starte med.

I alle tre tilfælde henvendte Danmarks Fiskeriforenings repræsentanter sig efterfølgende til Fiskeristyrelsen og problematiserede kontrolmålingerne, som blev foretaget af den hollandske virksomhed RDA Shiptech.

Og i alle tre tilfælde endte det med, at fiskerne slap uden straf og har fået lov at fiske videre med de samme motorer i Limfjorden.

Det skete på trods af, at RDA Shiptech ikke mener, at der er grundlag for at betvivle kontrolmålingerne. Den hollandske virksomhed arbejder – udover at være hyret af Fiskeristyrelsen – også som eksterne rådgivere i måling af motorkraft i fiskeriet for EU-Kommissionen.

I to af sagerne protesterede den hollandske virksomhed direkte over Fiskeristyrelsens sagsbehandling. RDA Shiptech mente, at Fiskeristyrelsen kunne ”vise en vej til at slippe af sted med manglende overholdelse af regler”, står der i en mail til styrelsen.

RDA Shiptech konkluderede også i en rapport, at en af fiskerne ”bedragede de danske myndigheders kontrollanter”.

Styrelsen overhørte protesterne.

I dag uddyber direktøren for RDA Shiptech, Steven Roos, overfor TV 2:

- Baseret på vores målinger, mener jeg ikke, at skibene overholder EU-lovgivningen, fortæller Steven Roos om de to skibe.

Lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet, Rasmus Grønved Nielsen, undrer sig:

- Det er en smule forstemmende, at en privat hollandsk virksomhed tilsyneladende går mere op i at reglerne bliver overholdt end Fiskeristyrelsen, siger Rasmus Grønved Nielsen.

Du kan læse om, hvordan de tre skibe slap for straf i faktaboksen herunder:

Snyd med kontroller

Problemerne kunne ikke isoleres til de skibe, som blev taget i kontrollen, ifølge det hollandske kontrolfirma RDA Shiptech.

Der var nemlig indikationer på systematisk snyd med kontrollerne. Det fremgår af en mail fra RDA Shiptech til Fiskeristyrelsen, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Et af eksemplerne er ifølge det hollandske firma kontrollen med muslingeskibet Helle i Glyngøre den 12. oktober 2021.

Skibet er ejet af en fisker, som er en central mand i Limfjordens muslingeindustri. Han har i alt tre muslingeskibe og en bar på havnen i Glyngøre, som serverer østers og champagne.

Da cykelrytteren Jonas Vingegaard i forbindelse med Tour de France i 2022 inviterede verdenspressen til hans hjemby Glyngøre, lod han sig fotografere foran skibet Helle. Han har også doneret en signeret gul trøje til østersbaren.

Da fiskerikontrollen ankom med eksperterne fra RDA Shiptech på havnen i Glyngøre, informerede de ejeren af Helle om, at de skulle kontrollere skibet.

Selvom ejeren var på havnen, kom han ikke med det samme. Det fremgår af rapporten fra RDA Shiptech.

Imens fiskerikontrollen ventede på ejeren af Helle, ankom en lokal mand, som gik ned i maskinrummet på skibet Helle.

Først derefter ankom ejeren, så det hollandske firma kunne gå i gang med at lave en fysisk kontrol af motorkraften.

- Det er åbenlyst, at det skaber en mistanke om, at motoren er blevet forberedt til kontrollen i strid med reglerne, hvis en mand går ned i maskinrummet, før vi må få adgang, siger Steven Roos, der er direktør i RDA Shiptech til TV 2

Ejeren af Helle henviser til Danmarks Fiskeriforening, som ikke har ønsket at kommentere sagen.

RDA Shiptech skrev desuden til styrelsen, at virksomhedens medarbejdere havde opfattelsen af, at mange af fiskerne kendte til kontrollerne på forhånd.

Ved fem af de 12 skibe, som blev kontrolleret, var der indikationer på, at motoren var blevet forberedt til kontrollen, oplyser RDA Shiptech efter forespørgsel fra TV 2.

Det er i strid med lovgivningen at indstille motoren inden en kontrol.

Direktør gav forkerte oplysninger

RDA Shiptech rådgav derfor styrelsen til at foretage opfølgende kontroller:

- Når der er omstændigheder, som indikerer, at motoren kan være forberedt til kontrollen, så anbefaler vi altid myndighederne at lave opfølgende kontroller på andre måder, fortæller Steven Roos til TV 2.

Netop fordi de fysiske kontroller er dyre og nemme at manipulere med, blev styrelsen opfordret til at kontrollere motorerne på en anden måde.

På et møde mellem myndighederne og fiskeriets organisationer i september 2021 blev det foreslået, at styrelsen bare kunne ringe til motorproducenterne og spørge hvor meget kraft, motorerne var leveret med. Altså det som TV 2 senere gjorde.

Det var formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Søren Jacobsen, som kom med forslaget. Han håbede at det kunne give anledning til, at styrelsen fik ryddet op i ulovlighederne.

Styrelsens daværende direktør Nanna Møller forholdt sig til forslaget:

- Hun svarede, at de havde spurgt leverandørerne og producenterne om det her, fortæller Søren Jacobsen til TV 2.

Hans udlægning fremgår også af referatet fra mødet.

Fiskeristyrelsen er dog ikke i besiddelse af en mail, et notat eller lignende som viser, at den har spurgt producenterne eller leverandørerne, hvad motorerne oprindeligt var leveret med.

Hvis Fiskeristyrelsen havde spurgt producenter og leverandører – som TV 2 har gjort – så havde den fundet ud af, at minimum 11 muslingeskibe i Limfjorden fiskede med ulovligt store motorer.

Deriblandt skibet Helle i Glyngøre Havn, som havde en motor, der var over dobbelt så stor, som den måtte være. I hvert fald som reglerne var dengang.

Ændrer regel i al hemmelighed

Fem måneder senere – den 7. februar 2022 – blev alle de ulovlige motorer lovliggjort med tilbagevirkende kraft. Det skete i al hemmelighed i Fiskeristyrelsen, hvor man i forbindelse med en henvendelse fra en maskininstallatør valgte at ændre fortolkningen af nedbremsningsforbuddet.

Selvom både erhvervsorganisationer, medier og folketingspolitikere har interesseret sig indgående for netop den regel, så oplyste Fiskeristyrelsen ikke til nogen af dem, at den ændrede fortolkningen af reglen, som altså blandt andet blev indført for at skåne havmiljøet.

Den nye fortolkning betyder, at der reelt ikke længere er grænser for hvor store motorer, bådene må have installeret. De må fortsat kun sejle med 130 kW, men nedbremsningsforbuddet, der skulle fjerne risikoen for snyd, er altså væk.

Ændringen betyder ifølge en række eksperter, at det nu er blevet nemmere at snyde med motorkraftbegrænsningerne.

- Fejl og mangler ved forvaltningen

Mariann Fischer Boel, der i sin tid indførte reglen, mener, at den nye fortolkning er i strid med reglens oprindelige formål, som hun husker den:

- Hvis man alligevel åbner for at nedbremse motoren, så er reglen jo ligegyldig, påpeger hun.

Fiskeristyrelsen oplyser, at det var en fejl, at den nye fortolkning af reglen ikke blev kommunikeret. Styrelsen lagde en tekst om den nye fortolkning på sin hjemmeside, efter TV 2 stillede spørgsmål til den manglende kommunikation omkring fortolkningsændringen.

Fiskeristyrelsen skriver i et svar til TV 2, at lovliggørelsen af det ulovlige fiskeri med tilbagevirkende kraft ”ligger inden for rammerne af den gældende bekendtgørelse”.

Styrelsen kommenterer ikke anklagerne om, at den skulle have holde hånden over ulovligt fiskeri, men efter forelæggelsen af TV 2’s research anerkender vicedirektør Joan Reimann en række problemer på området:

- Vi har konstateret en række fejl eller mangler ved forvaltningen af området, som giver anledning til igangsættelse af en grundig gennemgang af vores nuværende procedurer og retningslinjer, siger Joan Reimann i en mail fra Fiskeristyrelsen til TV 2.

Den tidligere direktør for Fiskeristyrelsen, Nanna Møller, henviser til Fiskeristyrelsen, som ikke har svaret direkte på kritikken af hende.

Fiskeriforening: Ikke foregået ulovligheder

Danmarks Fiskeriforening har ikke ønsket at stille op til interview. Direktør Kenn Skau Fischer har skrevet følgende svar i en mail:

- Det er dybt kritisabelt, at TV 2 på et fejlagtigt grundlag beskylder en gruppe fiskere for at bryde reglerne om motorkraft, indleder direktøren.

Han skriver, at muslingefiskerne har købt og fået installeret motorer i overensstemmelse med de gældende regler.

- Alle fartøjer, der fisker efter muslinger i Limfjorden, har ved flere lejligheder fået godkendt og kontrolleret deres motorer af Fiskeristyrelsen og Søfartsstyrelsen. Og Fiskeristyrelsen har endda over for TV 2 slået fast, at motorerne ikke er ulovligt nedbremsede, skriver Kenn Skau Fischer, og fortsætter:

- Vi stiller os derfor meget undrende over for, at TV 2 har behov for at lave en tolkning af reglerne, som er anderledes end myndighedernes og på den baggrund skabe en historie.

Danmarks Fiskeriforening skriver også, at muslingeskrabernes øgede vægt skyldes modifikationer, som mindsker påvirkningen af havbunden.

Myndighedernes udlægning af sagerne stemmer ikke overens med svarene fra Danmarks Fiskeriforening. Det kan du læse om i faktaboksen herunder.