Torsdagens vejr: To store regnvejr skal passere Danmark

Tørvejr i lange perioder af dagen, men silende regnvejr både morgen og aften.

Det er, som om det ene regnvejr afløser det andet. Efteråret blev rekord-regnfuldt, og selvom det er blevet vinter, er vejret fortsat vådt og efterårsagtigt.

Det spor fortsætter de næste dage, og allerede i nat ankommer det næste solide regnvejr.

Prognose af vejret klokken 2, natten til torsdag.
Prognose af vejret klokken 2, natten til torsdag.
Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Det er en front, der skal passere, og tidligt torsdag morgen giver fronten endnu regn til Sjælland og Lolland-Falster. Omkring klokken otte vil det solide regnvejr være placeret over Bornholm.

Blandet vejr i dagtimerne

På bagsiden af fronten vil vejret blive mere vekslende. Det meste af tiden vil det være skyet og tørt, men til tider vil det også småregne de fleste steder i landet.

Prognose torsdag morgen klokken 8.
Prognose torsdag morgen klokken 8.
Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Temperaturen vil hele dagen ligge på mellem fire og otte grader, og med lidt held kan der stedvist komme nogle huller i skyerne. Vinden bliver let til frisk og vil mest komme fra vest.

Prognose af vejret torsdag eftermiddag.
Prognose af vejret torsdag eftermiddag.
Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Sent torsdag eftermiddag vil skydækket igen blive tungere, og risikoen for at blive våd stiger.

Nyt kraftigt regnvejr torsdag aften

Det næste kraftige regnvejr ankommer torsdag aften og breder sig hurtigt fra vest til øst. Mens regnen er mest intensiv, vil temperauren falde, og lokalt kan der måske komme en overgang med slud

Prognose af vejret torsdag aften.
Prognose af vejret torsdag aften.
Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Natten til fredag ser regnfuld ud, og der ventes generelt af falde mellem 10 og 15 millimeter regn frem til fredag morgen.

Prognose af samlet mængde regn fra sent onsdag aften til fredag morgen.
Prognose af samlet mængde regn fra sent onsdag aften til fredag morgen.
Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Seneste nyt

fra Nordjylland