Ugens bedste dag med sol og stort set tørvejr

De kommende dage bliver regnfulde, så tirsdagen er perfekt til eksempelvis havearbejde.

Solrigt og knastørt - sådan har vejrudsigten lydt i det meste af april.

Nu har vejret skiftet gear, og det ene regnvejr efter det andet er på vej. Alligevel kan man lige tirsdag stadig få sol og tørvejr.

Prognose klokken 10. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Prognose klokken 10. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Tirsdagen er begyndt ret skyet, men det klarer op med sol i perioder til hele landet. De fleste steder holder det tørt, men stedvis kommer der også lette regnbyger. Størst risiko for en regnbyge er der i den nordlige halvdel af Jylland.

Prognose klokken 15. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Prognose klokken 15. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Vinden bliver let til jævn mellem nord og vest, og skydækket vil veksle. Temperaturen stiger til omkring 12 grader.

Prognose klokken 20. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Prognose klokken 20. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret bliver smukkest til aften, og de fleste kan opleve en flot solnedgang med få skyer på himlen.

April har foreløbigt budt på 250 solskinstimer, hvilket svarer til tre timer mere daglig solskin end det normale. Til gengæld vil månedens sidste to dage byde på overvejende skyet vejr med meget regn.

Femdøgnsskema for 29. april til 3. maj Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Femdøgnsskema for 29. april til 3. maj Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Normalt falder der 41 millimeter regn i april, men indtil nu har vi kun fået 5,5 millimeter. Derfor trænger naturen til regn. Det retter aprils sidste to dage lidt op på. Onsdag og torsdag ventes at bidrage med hver 5 til 10 millimeter regn.


Seneste nyt

fra Nordjylland