Varme vinteruger sætter gang i naturens forår
Foto: Bjarke Thomsen
Hugormen er kendetegnet ved dens zigzagmønster ned langs kroppen.
Den usædvanlige varme har kickstartet dyrenes forårsklargøring.
På under to uger er temperaturen steget over 30 grader i Danmark. Fra vinter og frost til nogle usædvanligt varme februar-uger.
Og det har sat dyrelivet i forårshumør.
- Når vi kigger på forårsbebuderne, er der flere ting, vi kan kigge på, fortæller Emil Sanderhoff, der er naturvejleder ved Naturama.
I skovbunden er det begyndt at krible med smådyr. Det er særligt jagtedderkopper, der overalt er på jagt efter føde, samtidig med at de gør klar til at yngle.
Vi ser allerede nu også de første hugorme komme ud, og det er altså tidligt.
Emil Sanderhoff, naturvejleder, Naturama
- Vi ser allerede nu også de første hugorme komme ud, og det er altså tidligt, lyder det fra Emil Sanderhoff.
Hos hugormene er det hannerne, der viser sig tidligst, men sædvanligvis sker det først i marts.
Insekterne flyver i flok
På himlen ses foråret, når fuglene begynder at hente byggematerialer med sig hjem.
- Vi kan se, at mange af kragefuglene er begyndt at danne par. De flyver rundt med grene og skal til at bygge rede. Det er også en ægte forårsbebuder, forklarer Emil Sanderhoff.
Et andet af de himmelske forårstegn er dansemyggene, der er begyndte at sværme. På samme måde er bierne også gået i gang med at samle nektar og pollen.
Den pludselige varme behøver ikke at være farlig for dyrene. I stedet kom de få helt normale vinteruger til at koste en del fugle livet. Det var tusindevis af skovsnepper, der havde valgt at overvintre i Danmark.
- Skovsneppen er afhængig af at kunne stikke næbet i jorden for at samle føde. Da jorden så var frossen så længe, gik store dele af bestanden til, siger Emil Sanderhoff.
Klar til lidt ekstra kulde
Selvom det nu skulle sætte ind med let frost, vil det ikke skabe nævneværdige problemer i naturen. Den er bygget til at stå ude.
- Hvis vi bare får en smule rim, gør det ikke det store ved dyrene. Mange insekter er faktisk bygget med en slags antifrostvæske i blodet, som gør, at de kan fryse til, uden at cellerne går i stykker, forklarer Emil Sanderhoff.
På samme måder kan padder og frøer holde til at fryse fast i isen i en dvaletilstand, hvis det skulle være.
- Når frosten forsvinder, kan man se dem langs bredden. De ser døde ud, men er sprællevende, siger Emil Sanderhoff.