LIGE NU:

Vind en privat koncert: Medina, Scarlet Pleasure og Mads Langer kan spille i DIN have

Grøn Koncert erstattes af livekoncerter hjemme hos otte heldige danskere.

De allerstørste musiknavne optræder normalt på de allerstørste scener.

Men nu kan otte heldige danskere vinde en privat koncert hjemme på matriklen med stjerner som Medina, Scarlet Pleasure, Mads Langer, Phlake, Carpark North, Clara, Hjalmar og TopGunn.

På grund af coronavirussen er Grøn Koncert, ligesom så mange andre koncerter og festivaller, aflyst i år.

Som et plaster på såret for alle dem, der havde set frem til at komme til Grøn Koncert, har folkene bag Grøn Koncert fundet på et nyt tiltag, som de kalder for Grønnere Grøn, der afholdes 25. juli.

Grønnere Grøn

Konceptet går ud på, at private danskere lægger hus til koncerterne, som radiostationen Nova sender live fra, og om aftenen kulminerer det hele med et stort show, der sendes på TV 2 og TV 2 PLAY.

Her kan man blandt andet se Dizzy Mizz Lizzy fyre den af på scenen, hvor tv-vært Anders Breinholt har påtaget sig værtsrollen.

Sådan så det ud, da Scarlet Pleasure fyrede den af til Grøn på Tiøren i København sidste år.
Sådan så det ud, da Scarlet Pleasure fyrede den af til Grøn på Tiøren i København sidste år.
Foto: Morten Nymand / Ritzau Scanpix

Hvorfor er du en god koncertvært?

For at komme i betragtning til en af de private koncerter skal man som det eneste finde på nogle virkelig gode argumenter for, hvorfor man vil være den perfekte koncertvært.

Det kunne være, at man altid får at vide fra venner og familie, at man holder de bedste traktementer, eller at man kan alle Medinas sange på blokfløjte og derfor sagtens kan supplere bandet, hvis der skulle blive brug for det.

Skulle man være så heldig at vinde, bliver der monteret scene, lys og en bar fra Tuborg hjemme hos én selv.

Derfra er det bare at tage godt imod musikerne og nyde koncerten.

Her kan du se, hvordan du deltager i konkurrencen