Alvorlig trafikulykke har kostet to personer livet ved Østerild

En alvorlig færdselsulykke har kostet to personer livet syd for Østerild.

To personer er afgået ved døden efter en trafikulykke på Aalborgvej ved Østerild. Ulykken skete ved et frontalt sammenstød mellem to personbiler.

Nordjyllands Beredskab blev kaldt til stedet klokken 16:26.

Den ene af de to der er afgået ved døden, er en mand fra Snested, som var død på stedet. Den anden er en mand fra Frøstrup, der havde sin hustru med på passagersædet. Denne mand døde af sine kvæstelser.

Mandens hustru er umiddelbart uskadt, men blev kørt på hospitalet i ambulance.

Politiet ved endnu ikke, hvad der er skyld i den dødelige ulykke, blot at de to biler kørte frontalt sammen. En nærmere undersøgelse af sagen skal laves senere.

Aalborvej var tildligere spærret som følge af ulykken, men vejen er igen fri til gennemkørsel.


Seneste nyt

fra Nordjylland