Seneste nyt:

Dropper fysisk valgkamp i slutspurt, mens andre serverer pølser: Kan afgøre valget, vurderer professor

I Thisted, på Mors og i Vesthimmerland har enkelte eller samtlige partier valgt at indstille den fysiske valgkamp på grund af corona. I Sydthy holder S fast i pølsevognen.

Først var det alle partier i Vesthimmerland, så fulgte konservative i Thisted, og senest har SF på Mors også sagt stop.

Som coronatallene stiger, har flere og flere partier valgt at pakke flyers, chokolader og slogans ned og helt aflyse den fysiske det fysiske møde i valgkampens slutspurt.

- Smitten er eksploderet, og vi kan ikke forsvare at stå ude i byen og dele noget som helst ud til vælgerne. Vi er nødt til at have respekt omkring smitten, lyder det fra konservatives spidskandidat i Thisted, Jens Kristian Yde.

Thisted ligger højt

Thisted har smitten nu rundet mere end 500 positive coronaprøver per 100.000 indbyggere. Det fik fredag de nationale sundhedsmyndigheder til at indføre en stribe anbefalinger på børneområdet i kommunens institutioner.

quote Jeg ser ingen problemer i at føre fysisk valgkamp. Vi er et anstændigt parti.

Poul Erik Mark (S)

Den høje smitte betyder blandt andet, at børn så vidt muligt skal holdes i deres stamklasser, så man undgår, at smittede børn giver corona videre til elever i andre klasser.

På trods af den høje smitte holder Socialdemokratiet fast i det fysiske møde mellem politiker og vælger.

Lørdag og søndag inviterer partiet eksempelvis på pølser i Koldby, Bedsted og Hurup, skriver partiet på Facebook.

- Vi er i vores afslutning af valgkampen, og vi følger reglerne, forklarer Poul Erik Mark (S), der stiller op til kommunalbestyrelsen for første gang.

Poul Erik Mark står selv i pølsevognen lørdag, og han understreger, at pølsevogn og valgkamp hele tiden har været forsynet med rigelige mængder sprit.

- Jeg ser ingen problemer i at føre fysisk valgkamp. Vi er et anstændigt parti, der følger de anbefalinger, som sundhedsmyndighedere kommer med, forklarer han.

261369-17460c30.jpeg
261369-17460c30.jpeg
131022 Partilogo S
Socialdemokratiet
Poul Erik Mark
Født 30/8/1955

Fredag valgte Epidemikommissionen at sænke grænsen for, hvornår der skal indføres lokale tiltag ved høj smitte. Det betyder, at Thisted Kommune fra mandag har udsigt til at få indført flere tiltag.

Det får ikke Poul Erik Mark til at parkere pølsevognen i Sydthy:

- Vi er ved at være klar til at sætte vores kryds, siger han og understreger, at partiet er klar til at følge nye anbefalinger.

Dropper pølsevogn på torvet

Thisteds socialdemokratiske borgmester Ulla Vestergaard forklarer, at den stigende coronasmitte har udløst flere bekymringer i partiet.

Derfor har hun lørdag formiddag understreget over for partiets kandidater, at de selv afgør om de ønsker at fortsætte den fysiske valgkamp.

- Vi tager vores forholdsregler, holder afstand og spritter af, men det er vigtigt, at den enkelte kandidat bruger sin sunde fornuft, pointerer hun.

262045-c8c061b4.jpeg
262045-c8c061b4.jpeg
131022 Partilogo S
Socialdemokratiet
Ulla Vestergaard
Født 21/10/1958 i Nors

Hun understreger, at partiet følger retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne. Alligevel har partiet valg at droppe den pølsevogn, der efter planen skulle holde parkeret på torvet i Thisted mandag.

- Det er en direkte konsekvens af corona, forklarer hun og tilføjer, at hun selv har skruet ned for de fysiske aktiviteter for at undgå smitte inden valgdagen.

Partiet vil fortsat være til stede på torvet, og Ulla Vestergaard regner også med at være på pladsen.

- Men vi finder ud af det i løbet af weekenden, pointerer hun.

Uden fortilfælde

Det kan meget vel gå hen at være en smart beslutning at holde fast i pølsevognen i Sydthy og uddelingen af roser. Det vurderer Robert Klemmensen, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet:

- Der er ikke noget, der slår et møde med vælgerne. Det er særlig vigtigt i kommunalvalg, understreger han og henviser til, at kommunalvalg traditionelt har en lavere stemmeprocent end folketingsvalg.

quote Partierne må gøre, hvad de tænker, er det helt rigtige i deres valgkamp, men valgkampen er bare et eksempel, hvor man som borger kan komme i tvivl om situationens alvor.

Michael Bang Petersen, leder af Hope-projektet

Ifølge professoren findes der ikke nogle fortilfælde, hvor partier helt har aflyst den fysiske valgkamp. Alligevel peger han på, at partiernes beslutning om at droppe det fysiske møde kan få betydning for udfaldet af valget.

- Man kan vinde et valg ved at mobilisere vælgere og få dem op af sofaen. Det gør man bedst ved det fysiske møde, understreger han.

Robert Klemmensen spår, at vælgermøder over Zoom eller flere Facebook-kampagner ikke kan redde betydningen af de manglende fysiske møder mellem politikere og vælger.

- Det er meget mindre spontant at logge på computeren og åbne Zoom, end at møde politikeren i Rema 1000, forklarer Robert Klemmensen, der samtidigt understreger, at der er stor forskel på, hvor digitale forskellige aldersgrupper er.

- Så der er noget skævhed i, hvem der bruger platformene.

Enegang kan skabe tvivl om situationens alvor

Robert Klemmensen er ikke den eneste professor, der har bidt mærke i partienes forskellige syn på valgkamp og corona.

Michael Bang Petersen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han er leder af HOPE-projektet, der under corona har fulgt danskernes holdning til corona og restriktioner.

Han påpeger, at man ikke har nogen direkte viden om betydningen af aflyste fysiske valgkampe.

- Men vi ved, at folk bliver lidt usikre på situationen, når der forskel på., om nogle aflyser arrangementer, mens andre holder fast, forklarer han, og understreger samtidig, at vacciner betyder, at vi 'står et helt andet sted, end sidste efterår'.

Michael Bang Petersen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet.
Michael Bang Petersen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet.
Foto: TV MIDTVEST / Arhus Universitet

Ifølge professoren kan det hurtigt udvikle sig til en dominoeffekt, når virksomheder, partier og arrangører laver deres egne tiltag for dæmpe coronasmitten.

- Men partierne må gøre, hvad de tænker, er det helt rigtige i deres valgkamp. Valgkampen er bare et eksempel, hvor man som borger kan komme i tvivl om situationens alvor, slutter han. 

Forsiden lige nu

250424 Randi og Peter forældre overfald

Forældre raser efter overfald på otteårige drenge: - Det er ragnarok!

Jonas' rude blev smadret på pendlerplads: Hvorfor gør kommunen ikke mere?

Indblik Carsten Olsen

Den Skaldede Kok har fundet nyt job

260424 Vejr

play Flot morgenvejr med blå himmel holder ikke ved resten af dagen

IMG_5838

play Han råbte op om krisen - og blev kaldt detektiv og klogeåge: - Jeg vil ikke sige "hvad sagde jeg”

250424 Randi og Peter forældre overfald

Forældre raser efter overfald på otteårige drenge: - Det er ragnarok!

Jonas' rude blev smadret på pendlerplads: Hvorfor gør kommunen ikke mere?

Indblik Carsten Olsen

Den Skaldede Kok har fundet nyt job

260424 Vejr

play Flot morgenvejr med blå himmel holder ikke ved resten af dagen

Til forsiden

Til forsiden