Minkavlerne er hårdt ramt af coronavirus. 93 minkfarme i hele landet er lige nu smittede, og alle besætningerne skal slås ned.

Det giver store udfordringer for Fødevareministeriet, fordi der er simpelthen ikke nok hænder til at aflive dyrene.

Det betyder, at nogle af farmene er kommet igennem infektionen, mens de har ventet på, at dyrene skulle slås ihjel. Det ændrer dog ikke på, at minkene stadig skal aflives, og det har dyrlæge Mette Gade med speciale i mink meget svært ved at forstå.

- Det virker jo alt for sent at begynde at aflive nu. Det svarer til, at vi mennesker først begyndte at holde os i karantæne, når vi var ovre vores sygdomsforløb. Det giver jo ikke rigtig nogen mening, siger Mette Gade.

Mutation af virus er helt naturlig

Hun mener i stedet, man burde beholde dyrene, fordi de er bedre sikret mod at blive ramt af virusset igen en anden gang.

- Det ville være guld værd at beholde de her dyr, fordi de har dannet antistoffer, og alt andet lige må de dyr være bedre beskyttet mod en eventuel ny infektion med covid-19, end hvis man sætter en helt ny, modtagelig besætning ind på farmen, siger hun.

Ifølge Mette Gade er frygten for de coronaramte minkfarme overdreven, for godt nok muterer coronavirusset, når det løber igennem minkene, men det gør det også, når mennesker smitter hinanden.

- Det er helt naturligt for virus, at det muterer. Coronavirus er et RNA-virus, og den muterer altid. Det kender vi også var influenza, og det er også derfor, at vi hele tiden tilpasser influenzavacciner, så de hele tiden har den bedst mulige beskyttelse, siger Mette Gade.

Desuden mener hun, at sikkerhedszonen på 7,8 kilometer, der betyder, at man skal slå raske mink ihjel, når der er syge mink i nærheden, bygger på et spinkelt grundlag.

- Vi kender ikke fuldt ud alle smitteveje med den sygdom, så derfor kan vi heller ikke se, hvornår man kan starte op med en ny bestand af dyr, hvis vi kører videre med den her aflivningsstrategi, siger hun.

Dyrlæge Mette Gade er selv medejer af en minkfarm i Sir ved Holstebro.