Den røde løber er rullet ud i gågaden i Thisted for at få flere folk retur. Foto: Katrine Angel, TV MIDTVEST Foto: Katrine Angel, TV MIDTVEST

Gågader kæmper for at få kunder

Coronakrisen har fået flere til at holde sig derhjemme og væk fra gågaderne. Det har sendt flere butikker i knæ, men nu vil Thisted have kunderne tilbage.

I samarbejde med TV MIDTVEST

Gågaderne har gennem længere tid kæmpet for overlevelse, og coronakrisen har kun været et bump på vejen.

I Thisted har de mærket, at folk har holdt sig hjemme. Men de nægte at lade krisen få bugt med livet i gågaden.  Derfor satser de nu stort på at får byens handlende op af sofaen og ud i de lokale butikker. I første omgang ved at pynte gågaden op til fest, med rød løber og balloner.

Det er stramt, det er ikke nogen hemmelighed
 

Mette Blaabjerg, Indehaver, Jazzi, Thisted

- Det er livsnødvendigt, der bliver gjort noget nu. Butikkerne er i knæ, efter tre ekstremt hårde måneder, så nu skal vi have kunderne tilbage, fortæller Michael Vendelbo, som er handelschef i Thisted by.

Udover at midtbyen bliver pyntet op, vil sommeren også byde på coronavenlige aktiviteter, blandt andet kræmmermarked hver mandag. For der skal nye tiltag til at lokke kunderne retur.

- Vi har brug for at byen bliver et samlingspunkt igen, forklarer Michael Vendelbo.

01:27 Luk video

 

Positive tiltag

Butiksejere er i høj grad pressede efter flere måneder væk fra normalen.

Læs også Så skal der shoppes: Butikker åbner igen

- Det er stramt, det er ikke nogen hemmelighed, fortæller Mette Blaabjeg, som ejer butikken Jazzi.

Og selvom balloner og en rød løber ikke alene sørger for, at kasseaperaterne bliver fyldte igen, så gør det faktisk en forskel for butikkerne.

- Jeg synes det er så fedt, for vi trænger mega meget til, at der sker noget, fortæller Mette Blaabjerg.

Hun ved godt, at det ikke bare lige bliver en normal sommer for hende i år. Derfor gælder alle tiltag, som kan trække kunder til.

- Jeg håber bare, der kommer en masse danske turister, nu når der nok ikke kommer så mange tyskere i år, fortæller Mette Blaabjerg.