Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kirsten hjælper frivilligt anbragte børn med at finde deres biologiske familie

Foto: Tobias Malte Kristensen, TV MIDTVEST

Morsingboen Kirsten Sanders hjælper anbragte børn eller tidligere anbragte med at få overblik over deres biologiske familie.

Kirsten Sanders hjælper anbragte børn med at få et overblik over deres biologiske familie. For det kan være til stor gavn at kende sit ophav.

Det er nok de færreste, der helt har overblik over alle forgreninger af deres stamtræ, hvis vi går mere end bare et par generationer sammen.

Men den frivillige slægtsforsker Kirsten Sanders er ikke bange for at blive udfordret. Så nu forsøger morsingboen at hitte redde i andre menneskers stamtræer.

Fra hjemmet i Øster Assels hjælper hun nemlig anbragte børn eller voksne, der som børn var anbragt, med at få et overblik over deres biologiske familie.

- Alting bliver skrevet ned og dokumenteret, så man ender med et dokument på 10 sider, siger Kirsten Sanders.

Opgaverne kan begynde med få ledetråde. For eksempel har hun en sag, der begyndte med, at hun fik navn og fødselsdag på datteren og hendes mor.

- Det var ikke meget.

- Nej, men det er nok, siger Kirsten Sanders med et smil.

Et spændende detektivarbejde

For så kunne arbejdet med at stykke datterens stamtræ sammen begynde. Et arbejde, der kræver en vis tålmodighed og flid, fordi man skal igennem mange kirkebøger og andre dokumenttyper.

- Jeg synes, det er lige som et detektivarbejde. Det er sindssygt spændende og sjovt, siger Kirsten Sanders.

Hun er langt fra ene om at være en slags frivillig familiedetektiv; landet over kører projektet ”Retten til egen historie”.

Formålet er at give anbragte børn eller tidligere anbragte mere klarhed over deres ophav. 

- Alle anbragte skal have den mulighed.

VIBEKE NIELSEN

Lige nu har ”Retten til egen historie” hjulpet otte personer med at blive klogere på deres slægt.

- Jeg håber da, at når vi når til slutningen, kan vi gøre status og sige, vi har hjulpet rigtig, rigtig mange, siger Kirsten Sanders.

Vibeke kendte ikke sin far

En af dem, Kirsten Sanders allerede har hjulpet, er Vibeke Nielsen.

Hun sætter stor pris på at få overblik over sine familieforhold.

- Jeg er meget glad for, jeg har fået mit stamtræ. Jeg ville ønske, jeg havde fået det langt, langt tidligere. Da jeg kom ud af systemet, vidste jeg ikke overhovedet, hvem min far var. Og min mor havde jeg kun meget lidt kontakt med under min anbringelse, så vi kendte faktisk ikke hinanden ordentligt, siger hun.

Så for Vibeke Nielsen har det været positivt at få et stamtræ.

Slægtsforskning blev selvterapi

Det samme gælder for Anne-Mette Thomsen.

Herningenseren er ikke en del af ”Retten til egen historie”, men har selv skrevet bogen ”Spor, der forløser” om sin familiehistorie.

I bogen beskriver hun, hvordan sociale udfordringer såsom misbrug, psykisk sygdom og vold har været en del af hendes slægts historie.

Anne-Mette Thomsen brugte slægtsforskning til at få svar på, hvorfor hendes barndom blev fyldt med anbringelser uden for hjemmet. Det blev til en bog. Foto: Tobias Malte Kristensen, TV MIDTVEST

Hun har kunnet finde oplysninger om familiemedlemmer helt tilbage til 1770'erne. Her blev et barn afleveret hos den kongelige fødselslæge. Barnet var forladt og lå i en kasse.

- Jeg kan godt lide slægtsforskning, men grunden til, jeg gik i gang med den her historie, var, at jeg gerne ville finde ud af, hvorfor det var gået så galt i min familie. Jeg og mine søskende har været anbragt rigtig mange steder, siger Anne-Mette Thomsen.

Som barn græd hun sig nogle nætter i søvn. For det nagede, hvorfor hun ikke kunne have en almindelig familie.Som voksen har det hjulpet hende at dykke ned i familiens historie.

- Det har været en terapi at finde familiens historie, for jeg har fundet nogle grunde til, det gik så galt, siger hun.

Alle burde have et stamtræ

Slægtsforskning har altså givet Anne-Mette Thomsen en form for klarhed.

Hos Vibeke Nielsen har det også betydet noget, at hun nu kan se, hvem hendes familie er.

Hun mener, det kan være en generel udfordring for anbragte børn, at de mister kontakt med deres biologiske ophav. Her kan et overblik i form af at stamtræ gøre underværker.

- Alle anbragte skal have den mulighed, siger Vibeke Nielsen.

Selv håber Kirsten Sanders da også, hendes arbejde kan gøre en forskel for anbragte, der sidder med ubesvarede spørgsmål.

- Det betyder meget at være i stand til at hjælpe mennesker til at blive mere glade for sig selv og deres ophav, deres liv og oprindelse, siger Kirsten Sanders.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.