Retterne er små, de bliver anrettet med pincet og ser forholdsvis simple ud.

Men der ligger mange måneders løbende tilretning og finpudsning bag den smagsbombe, der eksploderer i munden ved første skefuld.

Chefkokken på Restaurant Tri i Agger kan bruge op til et år, før bare én ret er, som han synes, den skal være.

- Jeg har haft serveringer, der har taget et år at justere ind. Så er smagen der ikke lige, eller så skal det være en anden sauce eller et andet krydderi, forklarer Nicolas Min Jørgensen, der står bag restauranten.

I juni fik Tri tildelt en Michelin-stjerne som en af de to første restauranter i Midt- og Vestjylland nogensinde. Her er det madnørderi på højeste niveau, og ideerne opstår ofte ud af ingenting.

- Alle gode idéer starter i tilfældigheder. Hvis man påtvinger en kreativ idé, så bliver den ikke god. De bedste retter, jeg laver, det er med en indskydelse. Og når det så ender på tallerkenen foran gæsten, så har den ændret sig i større eller mindre grad end fra dengang, jeg fik idéen, siger Nicolas Min Jørgensen.

- De bedste retter laver vi klokken halv tolv om aftenen, når vi drikker rødvinsslatter, supplerer kokken Lasse Westman.

Må dræbe sit barn

Teamet bag Tri har efterhånden udviklet fem til seks retter, som de kalder deres signatur, men selv de bedste retter må lade livet.

- Det er jo altid rart at have signaturretter, men engang imellem skal man også dræbe sit barn for at få plads til nye ting, og for at man også selv har en gejst ved at lave det. Der skal vi til at gøre noget aktivt nu, siger Nicolas Min Jørgensen.

Udvikling af nye retter foregår nærmest hele tiden, og selv om ideerne tit kommer til chefkokken, så bliver han også inspireret af andre kokke og af, hvad der i det hele taget rører sig i branchen.

- Jeg har sindssygt mange dygtige kollegaer, og man er jo dum, hvis man ikke lader sig inspirere, siger chefkokken.

Får legekammerater

Når Nicolas Min Jørgensen har noget, der minder om en færdig ret, præsenterer han den for resten af det lille team bestående af to kokke foruden ham selv samt en tjener. Det er langt fra sådan, man gør på alle restauranter.

- Andre steder siger man: hey her er ny ret - kør den. Men jeg kan godt lide, at alle er med i grundprocessen, så de forstår retten, når den kommer på, selv om det klart er den mest bøvlede måde at gøre det på.

Det er da også højdepunktet hos Charlotte Haugaard, der er både restaurantchef, tjener og sommelier.

- Det er den bedste fase i mit arbejde, når vi sidder alle fire og spiller hinanden bedre. Det er også der, jeg får nogle legekammerater, siger hun.

Til enhver Michelin-niveau hører også en nøje udvalgt vin- eller saftmenu, og den ligger der mindst lige så mange overvejelser bag.

- Jeg vælger meget efter, hvad, jeg synes, kunne være spændende og ikke så meget en pleaser-menu. Jeg skal finde noget, der booster retten, og så vi ikke keder os imens. Jeg vil gerne udfordre og heller, at gæsterne synes, det er specielt, end de slet ikke siger noget, forklarer Charlotte Haugaard.