Mistænkelig brand i Hurup skal undersøges nærmere
Foto: Ditte Georg Poulsen / TV MIDTVEST
En mand er anholdt i sagen om en brand i en villa i Hurp fredag. Sagen bliver nu efterforsket af politiet som mistænkelig. Foto: Ditte Georg Poulsen, TV MIDTVEST
En mand er anholdt i sagen om en brand i en villa i Hurp fredag. Sagen bliver nu efterforsket af politiet som mistænkelig.
Politiets teknikere arbejdede det meste af fredagen i en villa i Hurup for at finde forklaringen på en mystisk brand.
- Det er en brand, som har nogle mistænkelige omstændigheder. Derfor undersøger vi den nærmere, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær til TV MIDTVEST.
Han vil dog endnu ikke fortælle, hvad der gør sagen mistænkelig.
Politiet meldingen om branden på Sønder Alle i Hurup kom fredag formiddag, og det var en mandlig beboer i huset, der selv tog kontakt til alarmcentralen.
- Ingen kom til skade ved branden, oplyser vagtchefen.
Branden blev slukket, inden huset brændte ned.
Én er anholdt
Vagtchef Carsten Henriksen bekræfter, at politiet har anholdt en person i forbindelse med branden.
- Der er en, der har været afholdt. Men han bliver løsladt igen nu her, lyder det.
Manden har været til afhøring hos politiet, uddyber vagtchefen. Derudover er politiet fortsat yderst sparsomme med oplysninger om branden, og hvorfor de betragter den som mistænkelig.
- Nu skal vi have hans forklaring sammenholdt med teknikernes undersøgelse, siger Carsten Henriksen.