Nordjysk minister: Nu må private løfte en større del af opgaven

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, det er private, der nu skal løfte en større del af opgaven med at få rullet bredbånd ud til områder, hvor der i dag er problemer med dækningen.

Der er ikke sat penge af til hurtigere internet i regeringens udspil til en ny finanslov, og det skaber bekymring i en coronatid, hvor mange skal klare deres arbejde fra hjemmekontoret.

Men spørger man erhvervsminister Simon Kollerup, så kommer regeringen ikke til at bruge offentlige midler på at rulle bredbånd ud til de fjerneste afkroge.

- Nu har regeringen i flere år løftet opgaven med bredbåndspuljen, og nu mener vi, at private skal løfte en større del af den opgave. Vi ser mange steder, at forsyningsselskaber ruller bredbånd ud, og det skal vi se mere af, siger Simon Kollerup til TV Midt Vest.

Det møder kritik fra flere kanter, at regeringen ikke har afsat penge til bredbåndspuljen i det finanslovsudspil, som finansminister, Nicolai Wammen (Socialdemokratiet), forleden præsenterede.

Det er blandt andet hos Landdistrikternes Fællesråd, at man ser bekymret på udeladelsen af bredbåndspuljen.

- Det er jo dybt skuffende og voldsomt bekymrende. For de landdistrikter, hvor behovet er allerstørst, er det jo en katastrofe, siger formand, Steffen Damsgaard, som tilføjer, at han godt kan se det fornuftige i at sætte penge af til at redde virksomheder, men det mener han også, at bredbåndspuljen kan bidrage til.

- Det er jo fornuftigt, men coronasituationen har vist, at det er blevet endnu vigtigere, at man kan arbejde hjemmefra, så bredbåndspuljen er jo netop aktuel også i den sammenhæng, siger han.

Men regeringen mener altså, at private udbydere skal rulle bredbånd ud til de allermindste byer i landet.

- Nu står jeg for eksempel i Vilsund. Her ruller Thy-Mors Energi fiberbredbånd helt ud til de yderste dele af kommunerne, så vi har hele Mors dækket og det meste af Thy. Jeg tror på de private kræfter i det her spil, mener erhversministeren ifølge TV Midt Vest.

Omkring 100.000 danske adresser har så langsomt internet, at de ville være berettiget til at søge om tilskud fra bredbåndspuljen, hvis den stadig eksisterede.


Seneste nyt

fra Nordjylland