I anledningen af valentinsdag denne weekend arrangerer Maxi Zoo deres årlige valentinsgåtur for hunde og deres ejere.

Maxi Zoo kalder det selv Danmarks største, fælles gåtur. Eventet afholder de for at støtte Dyrenes Beskyttelse og deres arbejde for svigtede hunde.

- Vi har en passion for dyr og vil gerne hjælpe de dyr, der har det lidt svært, fortæller Cecilie Getz, der er butikselev i Maxi Zoo og i dag var guide på gåturen fra Maxi Zoo i Nørresundby.

I alt mødte 19 deltagere op med deres 12 hunde for at støtte op om projektet. Racerne spændte bredt fra de helt små hunde på få kilo til store hunde på mere end 30 kilo.

Ved ankomst var der hundegøen for fuld musik. Der blev trukket ivrigt i hundesnorene i ren begejstring for at møde nye artsfæller og for at komme ud på tur.

Veninderne Natasja Hansen og Catrine Jørgensen er med for fjerde gang. I dag har de Shibahvalpen Luna og chihuahuaen Selma med.

- Vi kommer ud at opleve lidt og så for at støtte op om Dyrenes Beskyttelse, siger Natasja Hansen, som er færdiguddannet til sommer.

Luna er Natasja Hansens svigerforældres hund. Hun ville gerne have en hund med til valentinsgåtur og ringede derfor til svigerforældrene, som hun heldigvis gerne måtte låne Luna af.

Succesen gentages

Sidste år samlede Maxi Zoo mere end 120.000 kroner ind til Dyrenes Beskyttelse i anledningen af valentinsdag. I år forventer de, at arrangementet bliver endnu vildere.

Det koster 40 kroner per hund at deltage, og så går der 50 kroner ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse, da Maxi Zoo lægger en ekstra tier i puljen.

Der var stor interesse hundene imellem. Der blev snust og hilst på kryds og tværs, men hurtigt var de 12 hunde spredt over mere end 100 meters afstand, da turen gik i gang. Guiden Cecilie Getz sørgede dog for at holde nogenlunde samling på tropperne.

Det er ikke et krav, at man har en hund med sig for at kunne deltage. Maxi Zoo oplyser, at man er mere end velkommen til at støtte projektet ved at gå en tur alene eller sammen med en ven, uanset om det er sammen med Maxi Zoo eller ej.

- Vi ved, vi skal afsted på valentinstur igen næste år, siger Natasja Hansen.

- Og hvis de lægger andre ture op, så tager vi også gerne dem, fortsætter Catrine Jørgensen.

Antallet af nye førtidspensionister i Hjørring Kommune er styrtdykket de seneste år.

I Hjørring Kommune er man gået fra 224 nye tilkendelser af førtidspension i 2020 til blot 84 i 2025. Det er et fald på 62 procent.

Faldet sker i en periode, hvor tendensen på landsplan går den modsatte vej. Det viser tal fra jobindsats.dk.

Og det er faktisk helt efter planen, lyder det fra Gry Bruun Nielsen, som er medlem af Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune.

- Den beskæftigelsesplan, der ligger, har jeg jo selv været med til at stemme for. Deri lå en instruks om at sænke antallet af førtidspensionister, siger den radikale stemmesluger.

Samtidig fortæller borgere og rådgivere om langtrukken sagsbehandling og afslag trods lægelige vurderinger.

- Vi får jo, som vi har bestilt. Alligevel kan jeg godt sidde med en tvivl om, om vi får støttet op om de rigtige, lyder det fra Gry Bruun Nielsen.

Kræver en redegørelse

46-årige Signe Juhl fra Hjørring er et eksempel på en af de borgere, som kæmper med at få tilkendt førtidspension.

- Det har den konsekvens, at når jeg bliver stresset og frustreret, blusser min sygdom op. Jeg synes ikke, kommunen skal være med til at forværre min tilstand. De skal være min medspiller - og ikke min modspiller, fortæller Signe Juhl til TV2 Nord.

Hun lider af den sjældne sygdom CRPS, der er en kronisk smertetilstand. Men til trods for en lægefaglig udtalelse om, at Signe Juhl hverken kan arbejde nu eller kommer til det i fremtiden, får hun afslag på en førtidspension af Hjørring Kommune.

Gry Bruun Nielsen ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, men hun fortæller, at hun også selv er blevet kontaktet af borgere med lignende sager.

Det har fået hende til at overveje, hvorvidt de når det ønskede resultat med beskæftigelsesplanen.

- Jeg tror da, de fleste vil sige, at målet er, at flest mulige er en del af arbejdsmarkedet, og det kan da godt være, jeg har været naiv dengang. For der er en risiko for, at vi får presset nogle mennesker derud, hvor de ikke nødvendigvis har fortjent at blive presset ud.

Derfor har hun i samarbejde med Martin Prentow (S) og Line Kraghede Jensen (S) bedt om at få en redegørelse for antallet af borgere, der siden 2023 har fået afslag på førtidspension samt indsigt i hvilken ydelse eller beskæftigelse, de modtager nu.

Før redegørelsen foreligger, mener hun ikke, at hun har nok viden til at sige, hvorvidt Hjørring Kommune er gået for vidt i deres afslag.

- Nogle af de sager og fortællinger, der er kommet frem, har givet mig stof til eftertanke, som gør, at jeg tænker: Har vi strammet skruen for meget, eller hvad har vi?, siger Gry Bruun Nielsen.

Siden en 38-årig mand døde i Kragskovhede Fængsel den 9. januar, har der været massiv debat om sundhedsforholdene bag murene. Dødsfaldet undersøges fortsat af myndighederne, men blandt indsatte og pårørende vokser kritikken.

En af dem er Denise, hvis mand afsoner i det nordjyske fængsel. Hun frygter, at manglende behandling kan få alvorlige konsekvenser for hans helbred.

– Jeg er ikke tryg ved den måde, sundhedssystemet kører på derinde. Og det har jeg ikke været i mange år, siger hun.

Denise's mand er diagnosticeret med flere diskusprolapser. Ifølge Denise har han allerede delvist mistet førligheden i sit højre ben, og for nylig har han også fået nedsat førlighed i armen efter endnu en diskusprolaps.

Oplever lange ventetider

Hvis man skal tilses af sundhedspersonalet i et fængsel, skal man udfylde en såkaldt anmodningsseddel. Men den slags kan godt trække ud, fortæller Denise.

Ifølge hende kan der gå op til en eller to uger, fra hendes mand beder om at blive tilset af sundhedspersonale, til det faktisk sker.

- Der kan ske rigtig mange forværringer med den indsattes helbred i den tid, lyder det bekymret fra Denise.

Hun fortæller også om episoder, hvor diskusprolapserne betyder, at hendes mand mister kontrollen over kroppen, og får ufrivillig vandladning eller afføring til følge. Når det sker, bør man tilses af en læge akut.

– Det siger lægerne altid til os, men sådan er det bare ikke, når man sidder fængslet. Så får man noget smertestillende og lov at tage et bad, siger hun hovedrystende.

Flere kritiske historier

TV2 Nord har den seneste tid bragt en lang række historier om indsatte og tidligere indsatte, der retter kritik mod Kragskovhede Fængsels håndtering af indsattes sundhed. Flere beskriver manglende opfølgning, sjusket medicin håndtering, lange ventetider og utilstrækkelig behandling.

En aktindsigt fra Styrelsen for Patientklager viser desuden, at fængslet i en række tidligere tilfælde har modtaget kritik for håndteringen af indsattes sundhed.

Det kommer ikke bag på Denise.

– Vi oplever jo tit, at vi ikke bliver taget alvorligt. Og det er altså ikke kun i Kragskovhede Fængsel, den er gal, siger hun.

Ret til ordentlig sundhedsbehandling

Denise anerkender, at vilkårene er anderledes, når man sidder i fængsel, men hun mener alligevel, at de indsatte har ret til, at deres sundhed bliver varetaget forsvarligt, når de afsoner.

– Ja, de skal have deres straf. Det siger jeg ikke, at de ikke skal. Men de skal ikke behandles dårligere. De skal have ret til samme sundhed, som vi andre har. For de skal også være mennesker, når de kommer hjem igen, siger hun.

Om nogle måneder bliver hendes mand løsladt. Denise glæder sig til at få ham hjem – men bekymringen følger med.

– Hvis der ikke sker noget inden for det sundhedsfaglige område, så er jeg bange for at inden for ret kort tid, så sidder min mand i kørestol, siger hun.