Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Slås med økser og sværd: - De her våben er langt fra legetøj

Middelalderkampsport lyder måske nørdet, men når der kæmpes, så er der ingen nåde.

De er tvillinger, og de deler en kæmpe interesse.

24-årige Frederik og Mathias Søjborg fra Aalborg trækker gerne i rustningen for at kæmpe mod konkurrenterne i middelalderkampsport. Og der er ingen nåde, når de går ind på banen.

- Det her er ikke legetøj, og når vi slår, så slår vi selvfølgelig til. Det kan virkelig gøre nas, når man bliver ramt, fortæller Frederik.

Vi møder en flok nordjyder til middelalderkampsport

- Det er en blanding af den nørdede drengedrøm og så kampsport, tilføjer Mathias.

I disse dage er de taget til VM i Middelalderkamp på Spøttrup Borg, hvor deltagere fra hele verden mødes i forskellige disipliner.

HER MÅ DU (IKKE) SLÅ

Når man spørger deltagerne til VM i Middelalderkamp ved Spøttrup Borg, hvor man må slå sine modstandere, så svarer de for det meste: Det er nemmere at spørge om, hvor man ikke må slå. Så det har vi gjort.

Under kampen må gerne gå efter hovedet, til gengæld må du ikke ramme din modstander følgende steder:

  • På fødderne
  • I skridtet
  • Lodret ned ad rygraden
  • I knæhaserne
  • Under armene
  • I nakken
Det er selvfølgelig ikke tilladt at gå målrettet efter at give sine modstandere alvorlige skader.

Mistede næsten et øje
Frederik kæmpede torsdag, og nu er tre af hans fingre pakket ind i plaster. Til en af kampene fik han nemlig et hårdt slag over nallerne.

Sådan en skade griner de mest af alt af, for selvom det gør ondt i øjeblikket, så er det for dem ikke en slem skade.

Når brødrene bliver spurgt, hvad der er den værste skade, de nogensinde har fået, så er svaret klart.

- Øjet!, udbryder de i munden på hinanden.

Mathias har stadig begge sine øjne, men det er heldigt. For under en stor gruppekamp var det ved at gå helt galt, da en økse blev svunget bagud og ramte ham i øjet. Det skubbede øjet og krævede akut behandling. Heldigvis gik det godt.

- Men det er så også et af de der once in a life uheld. Ikke bare for Mathias, men også for hele klubben, fortæller Frederik.

Mathias bærer intet nag mod manden, der ramte ham i øjet. Han har også selv oplevet af komme til at skade en anden alvorligt.

Han slog en modstander i ansigtet, og det resulterede desværre i, at modstanderens hjelmen brækkede hans kæbe. I dag er han gode venner med ham, det gik ud over.

- Så længe de overlever og har det godt bagefter, så er det okay. Det gør sgu ikke noget at sende en på hospitalet, fortæller Mathias

- Man er nervøs for dem i øjeblikket, men bagefter er det fint. Det er krigsskader, uddyber Frederik, mens Mathias skynder sig at tilføje, at kampen hvor han næsten mistede sit øje var en af de fedeste nogensinde. Indtil uheldet selvfølgelig.

Mor er med

Det er måske de færreste forældre, der ville synes om, at deres drenge børn fik bank med økser og sværd, men sådan er det ikke for tvillingernes mor.

Hun tager derimod med til turneringerne og er meget investeret i sporten.

- Drenge blev mobbet i skolen, fordi de var anderledes. Så kom de pludselig en dag og sagde, at det var det her, de ville. De er dygtige til det, og jeg er meget stolt af dem, fortæller Charlotte Søjborg.

Hun fremhæver især, at hun er stolt af det enorme fællesskab, som drengen har fået igennem sporten. Hun er derfor også begyndt at investere sig meget i de især unge drenge, som har det svært socialt, men som har fundet et hvilested i middelalderkampen.

Tvillingerne med deres mor Charlotte. Hun tager det meget seriøst, når de er afsted til stævne, så hvis der er gæster med, så skal de alle sammen hjælpe krigerne. Foto: Privatfoto

Fællesskabet betyder alt

Netop fællesskabet er noget, som Mathias og Frederik gentagne gange vender tilbage til. For selvom det er fedt at slås, så handler det om meget mere.

- Vi har fået så mange gode venner gennem det her fra hele verden, fortæller Frederik.

Venner var ellers ikke det, som tvillingerne havde flest af i folkeskolen. Der var de klassens overvægtige og nørdede drenge.

- Vi var de tykke tvillinger, siger Mathias.

Men det ændrede sig, efter at de kom i teenageårerne og begyndte at fokusere på, at de gerne ville tabe sig. Men det var først da de fandt sporten, at der rigtig begyndte at ske noget.

- Hvis man går ind på banen og er i dårlig form, så har man intet overskud, og så får du altså bare tæsk. Det er ikke sjovt at få tæsk, så derfor gik vi fra at være de tykke tvillinger til faktisk at være i god form, fortæller Mathias.

Mathias er den af tvillingerne, der bruger mest tid på at træne. I løbet af en uge træner han både bodybuilding, rugby og kickboksning. Frederik træner også hårdt, og ved siden af har de begge to fuldtidsjobs.

50-60.000 kroner

For at kunne klare de mange slag, som man ikke kan undgå at få under kampene, så skal man have en rustning. Og får at få fingrene i sådan en, så skal man til pengepungen.

- For at få det, som jeg kalder et funktionelt, godt sæt, så skal man af med cirka 14.000, forklarer Mathias, inden Frederik tilføjer:

- Og så kan du sagtens blinge det op til 50-60.000 kroner.

I Mathias' rustning er der kommet gitter for øjnene, efter at han næsten mistede det ene under en kamp. Foto: Privatfot

For krigerne går ikke i hvilket som helst sæt, og de har ikke lyst til at ligne alle de andre. Tvillingerne beskriver selv deres rustninger som centraleuropæiske, men man vælger selv, hvilken retning man vil gå i. Det er dog et krav, at det skal være en middelalderrustning.

- Hvis du vil, så kan du pansere dig så godt, at intet kan gøre ondt, men der er ingen, der gør det. Det er tungt og hårdt at slås i. Hvis du er mindre, så kan du bedre slås. Derfor vil folk gerne have mindre på, men det koster jo – for så bliver det farligt, siger Mathias.

Det samme gælder våbnene. Mathias kæmper med sværd, mens Frederik kæmper med en økse.

Der er intet krav om, at man kun må ramme rustningen, når der kæmpes, så hvis man har blottede dele, så kan man altså risikere at blive ramt direkte ind, og det kan let ende med brækkede knogler og andre seriøse skader.

Men det handler selvfølgelig ikke om at skade hinanden.

- Det er kampsport og strategi, og vi har så meget respekt for hinanden, siger Mathias.


Nissefest og jubilæum: Kom med ombord på juleskibet Frida

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det velkendte juleskib Frida, der sejler både nisse- og julemænd til kajen ved Løgstør, fejrer i år 60-års jubilæum. Børn og voksne trodsede søndag regnvejret for at møde skibets besætningsmedlemmer.


Foto: Hotel Aahøj

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er for gæsternes skyld, at der nu er regler.

Kamilla Vinter Hoffmann har valgt en ny retning for sit hotel i Sæby. Men hun er lidt spændt på, hvordan det mon bliver modtaget.

Hun har nemlig besluttet, at Hotel Aahøj fra nu af indfører nøgen-fredag i hotellets saunaretreat. Det betyder, at man er nøgen i saunaen, nøgen under koldtvandsspanden og nøgen, når man bader i åen.

- Det bliver spændende at se, om det her tiltag åbner for en hel ny målgruppe. For på den her måde åbner jeg for det tyske marked, for ingen tyskere benytter en sauna med badetøj, siger hotelindehaveren.

Men det er dog ikke for tyskernes skyld, at hun har valgt at indføre dagen.

Kamilla Vinther Hoffmann er ikke bleg for selv at hoppe i åen, selvom det er vinter. Foto: Hotel Aahøj

Nøgne mennesker i baren

Hun har valgt at indføre dagen, fordi der blandt gæster har været forvirring omkring, hvorvidt man skulle have badetøj på eller ej. Nogle har gjort det ene og andre andet.

- Jeg havde en gruppe, som havde booket hele hotellet. Alle kom ind i restauranten helt nøgne for at bestille en drink, de kunne få med ind i saunaen, fortæller Kamilla Vinter Hoffmann.

Hun skulle lige tænke over, hvor hun skulle kigge hen, da hun lavede drinks til de nøgne gæster. Men episoden gav anledning til eftertanke - og ændringer i den måde, hun driver hotellet på, når det ikke er hele hotellet, der er booket.

- Jeg kan jo ikke have halvdelen af gæsterne til at rende rundt nøgne, og den anden halvdel til at rynke på næsen. Og jeg skal ikke lave regler om, at folk skal have badetøj på for min skyld, så jeg tror, det er en god idé, at der er regler for det, mener hun.

Den eneste regel, der er i saunaen, er, at man skal sidde på et håndklæde for at passe på saunaen.

Hvis det bliver en succes, og gæsterne tager godt imod det nye tiltag, regner hun med også at indføre nøgen-tirsdag.

Hotel Aahøj

Hotel Aahøj er et mindre hotel med 10 dobbeltværelser og en luksuslejlighed. Når der er fyldt op, kan hotellet rumme 26 gæster.

Saunaen er en tønde, der kan rumme 8-10 gæster.

Har man booket overnatning, får man udleveret badekåbe, håndklæde og slippers - og er man på hotellet en fredag men ønsker ikke at være nøgen, kan man blot benytte området lørdag i stedet for.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.


Den travleste tid: Det vælter ind med kunder hos Jesper

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Denne weekend er en af de største for juletræssælgeren. Næste weekend er lidt af en joker.

Weekenden bliver for mange brugt på at slappe af og ordne de praktiske ting i hjemmet, inden en ny uge begynder. Men sådan er det ikke hos Jesper Tøttrup på Mellemgård.

Han har rygende travlt denne weekend. For han sælger juletræer, og det er netop denne weekend, at forventer at handle allermest.

- Lørdag solgte jeg 120 træer, og normalt er det sådan, at lørdag er en indikation på, hvordan søndagen bliver. Søndag er altid større og de seneste år har jeg solgt det dobbelte om søndagen, siger Jesper Tøttrup, mens han går rundt i plantagen.

Da TV2 Nord fanger ham på telefon søndag formiddag, er der allerede fyldt med folk, der er ude for at finde det perfekte juletræ.

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Usikker på udfaldet af næste weekend

Juletræssælgeren havde egentlig frygtet at søndagens dårlige vejr, ville skræmme kunderne væk, men det er der altså intet, der tyder på. Der er også nok at lave for børnefamilierne - for foruden at fælde juletræer, er der en lille butik med julepynt og dekorationer, et krearum til børn og selvfølgelig mulighed for at spise æbleskiver og drikke varm kakao.

- Vi tager en god pris for vores træer, men vi går også op i, at vi giver folk en god oplevelse, siger han.

Prisen for et af hans juletræer er 170 kroner per meter, det bliver altså typisk 330-340 kroner for et træ. Og han sælger både Normannsgran, rødgran og Nobelis.

Det er netop nu - i de to sidste weekender inden jul, at han plejer at sælge mest.

Alligevel er han en smule usikker på næste weekend.

- Det er så tæt op ad jul, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Men jeg har hørt de andre juletræsproducenter ad og flere af dem forventer en stor weekend alligevel, forklarer han.

Over hele sæsonen sælger han mellem 1200-1500 træer. Indtil videre sælger han hvert år flere træer end det forrige.


Patienter skal vente i månedsvis på hjælp: - De har simpelthen så ondt

Foto: Jakob Fenger / TV MIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Patienter i Thy og på Mors med kroniske lidelser risikerer at skulle vente i månedsvis på at blive røntgenfotograferet eller scannet.

Ventetider på op mod fem måneder for en røntgenundersøgelse eller scanning er helt uacceptabelt.

Så kontant er udmeldingen fra Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, efter hun er blevet gjort bekendt med meget lange ventetider for foreningens 800 medlemmer i Thy og på Mors.

En stor del af dem er frustrerede over, at de må vente mange måneder, hvis de skal røntgenfotograferes eller scannes. Det fortæller kredsformand Lone Pedersen fra Koldby.

- I så lang en periode kan der ske en stor forværring af deres sygdom, hvis ikke de kommer hurtigt afsted, siger Lone Pedersen.

Ud af regionen

I stedet for undersøgelser på Aalborg Universitetshospital i Thisted bliver de gigtsyge henvist til blandt andet Skive og Holstebro. Dermed skal de køre ud af regionen.

- Jeg har kendskab til medlemmer, der bor i Hanstholm, og som siger nej til at køre til Skive eller Holstebro. De har simpelthen ikke kræfter til at sidde i en bus eller en bil, og må vente fem måneder på røntgen i Thisted, fortsætter Lone Pedersen.

Gigtpatienterne i Thy og Mors har mødt udfordringen over en længere periode, og det belaster i høj grad deres psyke, siger kredsformanden.

- Det betyder, at deres sociale liv går i stå. De kan ikke komme ud blandt andre mennesker, fordi de simpelthen har så ondt, samtidig med at de bliver kede af, at de ikke kan blive behandlet, siger hun.

Generelt er der på landsplan lange ventetider på røntgen og scanning. Men Region Nordjylland skiller sig ud, mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

- Ventetider på en røntgenundersøgelse på op til et halvt år er jo bare starten af et behandlingsforløb. Det vil sige, at Region Nordjylland er langt, langt fra at overholde behandlingsgarantien. Og det er helt uacceptabelt set fra patientens perspektiv, siger direktøren.

Formanden for det ansvarlige politiske udvalg i den Region Nordjylland, Lina Hundebøll Jespersen fra Venstre, er også langt fra tilfreds med situationen.

- Selvom vi ved, at området er hårdt belastet, så ved vi godt, at borgerne i Thy og på Mors har langt til behandling, så det er vigtigt, at vi forfølger det her, siger udvalgsformanden.

Hvad kan I gøre politisk for at komme de frustrerede gigtpatienter i møde?

- Vi kan blive ved med at sætte fokus på det og forfølge, at ventetiderne bliver sat ned, siger Lena Hundebøll Jespersen.

Ikke begejstret 

Et andet regionsrådsmedlem, Anny Winther fra Venstre, er heller ikke begejstret for de dystre tal.

- Jeg synes, der er noget vi skal have hanket op i. Derfor vil jeg stille spørgsmål til regionsrådet, så vi kan få opklaret, hvad der er årsagen til de lange ventelister, siger hun til TV MIDTVEST.

Og kredsformanden for Gigtforeningen Thy-Mors synes kun det kan gå for langsomt med at få de månedlange ventelister bragt ned.

- Det kan føre til en menneskelig tragedie, at man ikke bliver behandlet indenfor den tid, det skal være, siger Lone Pedersen.