Trine må opgive sin drøm: Farvel til økotrynerne
Foto: TV MIDTVEST
Trine Sund Kammersgaard fra Villerslev har siden 2016 opdrættet økologiske grise, men med kun en uges ferie om året har hun nu set i øjnene at hun må opgivet drømmen og stopper som økologisk landmand.
Trine Sund Kammersgaard fra Villerslev har siden 2016 opdrættet økologiske grise, men med kun en uges ferie om året har hun nu set i øjnene, at hun må opgive økodrømmen.
- Jeg stopper med at have grise på marken og med at være landmand, så det her er de sidste.
Så kontant lyder det fra Trine Sund Kammersgaard fra Villerslev assisteret af et ærgerligt udtryk i ansigtet.
Hun er uddannet agronom og har skrevet en ph.d. om smågrises varmebehov.
Efter mange år bag computerne besluttede thyboen i 2016 at prøve det hele af i praksis.
Hun blev derfor selvstændig og startede virksomheden ”Trynen i jorden” med økologiske grise, som gik ude på marken.
- Drømmen var at få det kød, vi selv ville spise - altså en økologisk gris, der havde gået hele sit liv udenfor. Det produkt fandtes ikke, husker Trine Sund Kammersgaard.
Økoeventyret begyndte, da hun var på barsel med sit tredje barn.
Først fik Trine fire søer, men efterhånden voksede antallet, og det endte med at blive hendes fuldtidsjob.
- Det er selvfølgeligt lidt meget at sige sit arbejde op for, men det var også en længsel efter en anden hverdag. To fuldtids-arbejdende forældre; der var bare knald på. Der skulle simpelthen ske noget andet. Så den der tredje barsel blev et vendepunkt for mig, fortæller Trine.
Flere gevinster
Med ”Trynen i jorden” kunne hun selv tilrettelægge dagen, og Trine Sund Kammersgaard kunne hver dag være udenfor og opleve grisene i deres naturlige element rodende rundt i jorden.
Projektet var en gevinst både for Trine og trynerne derude.
- Det var rart at være udenfor og mærke årstiderne, og når jeg passede grisene, kunne jeg se, de voksede og trivedes.
Også i relationen til kunderne skete der pludselig noget.
- Når jeg kom ud til mine kunder, og de tog imod kødet, fortalte de med glæde, hvad de havde lavet af det kød, de fik sidste gang. Det gav en helt anden forståelse af, hvad det handler om: at jeg og mine kunder var med til at gøre det muligt, at et slagtesvin kunne leve hele sit liv ude på marken.
Sendt til tælling
I seks år, 355 dage om året og ofte dage med mere end 10 arbejdstimer besluttede Trine i efteråret 2021, at hun skulle have en medhjælper.
- Jeg lavede et budget for 2022, der skulle give mig en deltidsmedarbejder.
- Så skete der det, at jeg skulle skrive under på en ny foderkontrakt, da jeg var nået nytår, og den spiste fuldstændig den medarbejder.
For at kunne have økologiske grise måtte Trine Sund Kammersgaard nu betale med sin frihed.
Dermed blev livet som økobonde sendt til tælling, og Trine måtte træffe en hård beslutning.
- Hele den der vej fra jord til bord har givet rigtig meget mening for mig, så det, at opgive det, var svært.
- Men vi ville bare gerne noget andet også. Vi kunne ikke komme på ferie mere end 7 dage med et lille husdyrbrug som vores, og det kunne ikke lønne en medarbejder. Så skal man finde ud af, hvad man helst vil, påpeger økologen fra Villerslev.
Ambivalent beslutning
Trine tog beslutningen og afviklede produktionen af grise. Men drømmen den lever endnu.
- Vi er bare nået til et andet sted i vores liv. Det var et barselsprojekt, der løb af sporet, og nu vil vi også gerne have weekend og kunne tage på ferie med vores familie og måske tage fri i en længere periode på et tidspunkt. Det har det her bare ikke givet os mulighed for.
- Så vi opgiver noget, der er godt og har været godt de sidste seks år for at få noget, der er endnu bedre eller i hvert fald giver mulighed for det.
Den endelig beslutning blev taget i april. Nu er det efterår, og de sidste grise skal sendes afsted.
- Der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at savne at gå her i gummistøvler og passe grise. Det har jo været mit liv i godt og vel seks år, lyder det fra økotilhængeren fra Thy.
Trine kender sine grise godt og har håndteret dem mange gange. Mens hun med bondelist får de sidste grise til at gå ind i kassen, der skal flytte dem væk fra marken, snakker hun venligt og kærligt med dem.
- Ja, det er vemodigt på nogen måder, men det er også en lettelse at skulle videre med noget andet. Det bliver mærkeligt om nogle dage, når jeg ikke skal gå og passe grise her. Hele vores liv har drejet sig om, at vi skulle passe vores grise, så hvis man skulle på tur med familien var det, så man kunne nå at komme hjem og passe dyr. Jeg ved slet ikke, om jeg kan finde ud af at holde fri.
Gælden
De første dage med regn og rusk sætter ind. Og mens efteråret melder sin ankomst, bekræfter det Trine i, at det er den rigtige beslutning, hun har truffet: ikke flere vintre med mudder og problemer med at komme rundt med foder til grisene.
Grise og hytter er solgt, men seks år som økobonde ender alligevel med et underskud.
- Jeg kommer til at stå med noget gæld, men gælden bliver ikke større, end jeg kan betale den over nogle år.
Hun fik heller aldrig den gård, hun drømte om, men har det været pengene værd?
- Det ved jeg ikke, men det har været min tid værd, fastslår Trine Sund Kammersgaard.
Helt præcis, hvad hun skal lave, når grisene er væk, ved hun ikke, men et er sikkert: Hun skal ikke tilbage til kontoret og være lønmodtager.
- Jeg vil have meget svært ved at blive ansat et sted, tror jeg. Det er som en sygdom, man får, når man bliver selvstændig: trangen til selv at bestemme hvad det er for en stol, jeg vil sidde på 37 timer om ugen.
Lukker ikke firmaet
Der bliver ikke produceret flere grise hos “Trynen i jorden”, men Trine lukker ikke firmaet
- Jeg vil gerne blive ved med at have månedskasserne, og jeg har lavet en aftale med en lille producent, som har købt nogle af mine smågrise, dem køber jeg tilbage her i november, så mine kunder kan få deres steg til jul.
Men der er betingelser, som skal være opfyldt, hvis hun skal fortsætte i et lille omfang.
- Så længe det er sjovt, og der er økonomi i det, vil jeg gerne blive ved med det, for det er en stor glæde at komme ud med godt kød.
Erfaringerne som selvstændig fødevareproducent vil hun også gerne dele ud af.
- Få set din økonomi rigtig godt efter, og find ud af, hvorfor du gør det, hvad er det, det skal give dig, for penge er aldrig nok. Hvad er det for en følelse, du gerne vil have, råder Trine Sund Kammersgaard og tilføjer:
- For min erfaring er, at hvis der er noget, du rigtig gerne vil, så skal du nok finde en vej.