For få har en læge, som de kender, og som kender dem.

Det er PLO, de praktiserende lægers organisations, klare budskab til politikerne.

- Som det er nu, mangler vi både uddannede læger, og skal sørge for, at der også er et ydernummer til dem, hvis de gerne vil være praktiserende læger, den unge læge, der er ved at specialisere sig i almen medicin, Charlotte Lønskov Jensen, der er formand for PLO i Nordjylland.

Vil gerne være familielæge i Thy

Jens Tilma er uddannet læge, og han bor i Thisted med sin familie. Om tre år er han færdiguddannet som speciallæge i almen medicin, og han vil gerne være praktiserende læge.

- Jeg har før prøvet at være i praktik på sygehuset i Thisted, og det var fint, og da vi så skulle finde os et sted at slå os ned, så tænkte vi: lad os prøve Thy af - bare i et halvt år. Og så var det godt. Vi blev taget godt imod, og det gav mening at arbejde her og vi fik vores første søn her, fortæller han.

Men det kan han formentlig ikke, fordi der ikke er flere ydernumre at få i Thy. Et ydernummer er det nummer, som en privatpraktiserende sundhedsperson – i dette tilfælde en alment praktiserende læge, tandlæge – er tildelt som yder af behandlinger for den offentlige sygesikring.

Det er Sundhedsstyrelsen, der udleverer ydernumrene, og uden sådan et kan man ikke praktisere.

Ifølge Charlotte Lønskov Jensen er Jens Tilma ikke ene om at stå i dén situation.

- Vi mærker stigende interesse for at blive praktiserende læge. De her mange unge læger, de vil gerne blive i området – det er ikke så mærkeligt, det er et dejligt område, de har stiftet familie og deres børn er startet i skolen i området.

- Men de frygter, det gør vi alle, at der muligvis ikke er ledige klinikker til dem, fordi der er nogle læger, som ejer mange numre i det område.

"Stråmandsklinikker"

Det fænomen hedder partnerskabsklinikker, men PLO kalder det en "stråmandsklinik".

- Stråmandsklinikker er en konstruktion, hvor en praktiserende læge kan eje op til seks ydernumre, eller stillinger, som han kan eje uden at være til stede i klinikken selv, siger Charlotte Lønskov Jensen fra PLO Nordjylland, som er de praktiserende lægers organisation.

- Det er et problem, fordi man så engagerer sig med et privat firma, som driver klinikken for en. Problemet er, at lægen ikke selv er til stede, og dermed ikke ved, hvad det er for personale, der styrer klinikken, måske er der heller ikke mange læger til stede på klinikken.

- Det er et problem for patienterne, hvis de forventer, at det er en praktiserende familielæge, som kender en igennem årtier - det får man ikke på de klinikker, argumenterer Charlotte Lønskov Jensen.

Hun bakkes op af sundhedsordfører for Konservative, Per Larsen, som flere gange har taget problematikken op i Folketinget.

- Jeg synes, vi skal i den rigtige retning i forhold til at sikre, at alle danskere har mulighed for selv at vælge sin læge og kende sin læge, siger Per Larsen.

- Det er klart, når man har en læge, som har op til seks ydernumre, og op til 12.000 patienter, så giver det ikke den kontinuitet, som vi ønsker.

- Én læge kan ikke passe så mange patienter, og det gør, at kontinuiteten går af fløjten. Det er uhensigtsmæssigt, fordi vi ved, at det giver et dårligt lægearbejde og der ryger flere patienter ind på sygehusene til videre undersøgelser, end hvis man har en fast læge, som man kender, og som kender sine patienter, påpeger Per Larsen.

Erkender ulemper ved klinikker

Men det er ikke sandt, at ejerne af en partnerskabsklinik ikke er til stede i klinikken. I mange tilfælde arbejder ejerlægen selv fuld- eller deltid i klinikken, påpeger bestyrelsesformand i Alles Lægehus, der er en koncern, som driver flere lægeklinikker, Thomas Helt.

- Det er derfor en både misvisende og usand påstand, skriver Thomas Helt i en skriftlig kommentar til TV MIDTVEST, efter han er blevet fremlagt en analyse af problematikken foretaget af PLO.

Han uddyber dog, at der kan være ulemper ved partnerskabsklinikkerne.

- Siden 2013 har vi fået en lang række nye klinikformer, som er opstået på baggrund af den mangel og efterspørgsel efter lægeklinikker, der har været.

- Det er klart, at de klinikker er der forskellige fordele og ulemper ved. I nogle er ulemperne kontinuitet, som nogen vil sige, er en svaghed. Men andre af klinikkerne kan ikke servicere i områder, hvor der er meget brug for sundhed, og der har vores klinikker så en klar styrke, siger Thomas Helt.

Vil ikke arbejde med privat koncern

Ifølge Jens Tilma er de lige nu 17 lægestuderende, som om få år står klar til at skulle arbejde som praktiserende læge i området.

Derfor kan han pludselig komme til at spejde langt efter det arbejde, han drømte om.

For ydernumrene er blandt andet optaget af klinikker, som drives af den private koncern Alles Lægehus.

En sådan er også i Thisted, og her er Jens Tilma og de andre unge læger velkomne, siger bestyrelsesformand for Alles Lægehus Thomas Helt.

- De er meget velkomne til at kontakte mig, hvis der er nogen, der har lyst til at overtage et lægehus. Det er jeg helt åben overfor, vi vil meget gerne arbejde sammen med læger. Det ville være godt for Thy, hvis vi kan få et godt samarbejde op at stå, siger han.

Men her har Jens Tilma ikke tænkt sig at søge arbejde, når han om tre år er færdiguddannet.

- Jeg tror, de fleste af os gerne vil være i en klinik, som vi kan stå inde for, og som vi har et ansvar for. Og hvis vi skal lytte til, hvad patienterne på sygehuset siger til os, så fungerer de her klinikker rigtig, rigtig dårligt.

- Mest fordi de ikke har faste læger der. Måske er det en ond spiral, for hvis de ikke har faste læger, så bliver det dårligere kvalitet, og så er det ikke attraktivt for os læger at være der, fordi det er dårligt, forklarer han.

- Ændr loven

Der skal uddannes flere læger, og så skal loven ændres, så det ikke er muligt, at drive de såkaldte "stråmandsklinikker".

Det mener PLO er løsningen, på det, de ser som et stort problem for folkesundheden.

- Vi ønsker, at loven bliver lavet om, så man ikke lægerne kan eje ydernumre, og at vi laver regler om, hvordan man skal deltage i driften og være tilstede i klinikken. Vi er nødt til at se på, at patienterne ønsker sig en fast læge, og vi ved, at det giver en lavere kvalitet for patienterne, hvis de ikke har fast læge, siger Charlotte Lundgaard Jensen.

Hun peger på et norsk studie, som ifølge PLO viser, at de patienter, som har en fast egen læge lever i længere tid og benytter lægevagten mindre.

- Derfor er det et stort problem for patienterne og for sundheden, at de ikke har mulighed for at vælge en fast læge, argumenterer Charlotte Lønskov Jensen.

Ikke nok data til en reel diskussion

Men der er slet ikke tilstrækkelig data til at afgøre om den ene eller anden lægeklinik-form er bedre for patienten end den anden, understreger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter.

- Partnerskabsklinikker har løst et problem i vores sundhedssystem, hvor der har været svært at få almindelige praktiserende læger, på almindelige vilkår. Og så kan man godt diskutere, når nu der kommer flere praktiserende læger på markedet, skal partnerskabsklinikkerne så ikke stadig have lov til at være der. Men man bør i stedet diskutere, hvad er der for indhold, vi vil have i vores lægeklinikker.

- Men det bliver ren skyggefægtning, for det ved vi ikke så meget om i helt sammenlignede setups, påpeger han.

Flere uddannede læger

Men selvom De Konservatives Per Larsen flere gange har presset på i Folketinget for en ændring, er forslaget ikke faldet i god jord hos hans kollegaer i tinget, fortæller han.

Alligevel er der håb forude, mener han.

- Vi har fået det skrevet ind i den sundhedsaftale, vi har lavet med regeringen, at senest i 2035 skal vi være oppe på 5000 praktiserende læger. Det er en målsætning, det er vigtigt, vi når, hvis vi skal have læger nok til yderområderne, siger Per Larsen.

Men selvom der tilsyneladende er mange flere praktiserende læger på vej, så har koncerner som Alles Lægehus, og partnerskabsklinikkerne stadig sin berettigelse, mener Thomas Helt fra Alles Lægehus.

- Vi kom ind på det danske marked, fordi der var mangel på lægehusdrift. PLO's model har vist sig ikke at virke i visse dele af Danmark, og derfor er de flyttet ud af de områder, hvor vi så har været i stand til at imødekomme en efterspørgsel med vores tilbud.

- Men yngre læger ønsker ofte ikke den administrative del af lægehuset, de vil bare gerne være læger, og der kan vi jo godt servicere dem. Fremtidens læger skal ikke være it-sikkerhedseksperter, og der er mange opgaver i et lægehus, som vi gerne vil understøtte. Derfor har den her innovative tilgang til samarbejdet helt kaldt sin berettigelse, argumenterer han.