LIGE NU:

Uro i Alternativet: Politisk indhold vejer tungere end den politiske leder

Alternativets byrådsmedlem i Thisted, Joachim Plaetner Kjeldsen, tager balladen i sit parti og Josephine Focks afgang ganske roligt.

- Det bøvl, der har været, har aldrig handlet om det politiske indhold, og det er det vigtigste for mig. Det politiske indhold i Alternativet er det samme i dag, som det var før weekenden, siger Joachim Plaetner Kjeldsen fra Sennels som reaktion på den uro i Alternativet, der i weekenden kulminerede med Josephine Focks afgang.

I lørdags trak partiets politiske leder, Josephine Fock, sig fra posten. I en pressemeddelelse erkendte hun, at "opgaven med at samle partiet har været for svær."

- Jeg er ked af, at hun trækker sig nu og ikke ved et ordinært landsmøde. Men jeg har haft det fint med Josephine og med Uffe (Elbæk.red), og for mig er det politiske indhold vigtigere end hvem, der er politisk leder, lyder det fra Joachim Plaetner Kjeldsen, der er byrådsmedlem for Alternativet i Thisted Kommune.

Valget af Fock gav intern uro

Josephine Fock blev politisk leder for Alternativet 1. februar, efter Uffe Elbæk trådte tilbage. Valget skabte voldsom intern uro i partiet, og flere fremtrædende medlemmer valgte helt at melde sig ud af Alternativet. Men i Thy bliver Joachim Plaetner Kjeldsen på posten.

quote Lokalt har vi stadig et godt fundament at stå på, og vi har formået at sætte vores præg på lokalpolitikken og vundet anerkendelse for det, så mit engagement er stadig det samme

Joachim Plaetner Kjeldsen, byrådsmedlem for Alternativet i Thisted Kommune

- Man holder jo heller ikke op med at heppe på eller spille for et fodboldhold, bare fordi der kommer en ny træner, siger han.

I marts bredte lavinen sig til Alternativet i Folketinget, hvor fire ud af partiets fem folketingsmedlemmer meldte sig ud og blev løsgængere. Men partiets byrådsmedlem i Thisted forventer ikke, at den landspolitiske uro breder sig til Thy:

- Lokalt har vi stadig et godt fundament at stå på, og vi har formået at sætte vores præg på lokalpolitikken og vundet anerkendelse for det, så mit engagement er stadig det samme, siger han.

Joachim Plaetner Kjeldsen fik 578 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017 og genopstiller også for Alternativet ved kommunalvalget om præcist et år.

- Det, der betyder noget for thyboerne, er, de resultater jeg leverer lokalt. Det er det, jeg bliver bedømt på, siger han.

20_percent

play Minkavler venter stadig på testsvar

021220 Hotdog-video går viralt

play Video går viralt: Lærere pranker elever midt om natten med hotdogs og røde pølser

Fartrekord 05.jpg

Fartkontrol på landevej: Vanvidsbilist kørte 175 km/t

def_thumb,50_percent

play Elever dystede på viden

20_percent

play Minkavler venter stadig på testsvar

021220 Hotdog-video går viralt

play Video går viralt: Lærere pranker elever midt om natten med hotdogs og røde pølser

Fartrekord 05.jpg

Fartkontrol på landevej: Vanvidsbilist kørte 175 km/t

Til forsiden

Til forsiden